Det var, mens herremanden Bjørn boede på Bask, da var der en gammel mand oppe i Hornum hede i noget, de kalder Kokborg, og han havde stedet til fæste fra Rask og skulde svare landgilde, og dertil hørte også otte pund smør om aret. Men det var nu bar sandjord, og Per Kokborg havde vel ikke over et par koer, så fattig han var. Så kommer han nu ned til den...
I den tid bønderne skulde levere sraør og andre rare sager til herremændene, skulde Røde-Jens i No ved Ringkjøbing også levere smør til herregarden YoJdbjærg. Da Røde-Jens havde fået samling på så meget, som han skulde levere, gik han op til herregarden med det. Fruen roste ham, fordi han kom med det. "Ja." sagde Røde-Jens, "a har også hver aften taget...
Der er en høj ude på Spøtrup søndermark, som kaldes Pejers kirke, der døbte de hostdrengene, og det blev drevet så skrækkeligt, at det var næsten gudsbespotteligt. Hostdrengene lavedes af neg og blev klædt ud med gamle klæder. Den, der bandt det sidste neg, fik hostdrengen, og når det var en karl og en pige. der holdt af hinanden, så var det ret godt....
Til skargilde her i Fastruplund får man grød, skargroden, men ikke risengrød. Der er en vippe af hver kornsort stukken ned i groden, bade rug-, byg-, havre- og hvede vippe samt en ærtestængel. Det. er altid de smukkeste exemplarer, man har kunnet finde. Når gjæsterne sa under tale og spog har betragtet dem lidt, tages de bort, og man nyder nu grøden,...
Her på egnen har man for en 5060 år tilbage haft den skik, at når folkene i hostens tid var ude at hoste boghvede, og det blev hen ved middagstid, gik konen hjem en halv time før de andre og tog så et par boghvedestubber med, tærskede dem, malede det på håndkværnen, en sådan fandtes i de fleste gårde og kogte så grød eller vælling, som var færdig,...
En kone af frisisk herkomst boede i byen Seet. Hun havde 4 børn og var i trængende omstændigheder, hvorfor hun anmodede sognemændene om en understøttelse. Men den blev hende nægtet. Hun gik da hjem, lavede grød med rottekrudt og gav hornene, og selv spiste hun også deraf, hvorpå de alle døde. Man bod en hund æde resten af grøden for at anstille en prøve,...
I en Gård i Uttrup havde de Gårdbukker, de havde deres Plads ved Ovnen i en Krove. De havde et Par blå Heste at fodre, og striglede og rørte dem om Natten, og om Morgenen kunde Fol kene finde dem helt svedige, men de var altid fede alligevel. Disse Gårdbukker skulde have deres Grød med Smør i hver Aften, og den skulde sættes ud i Stægest (Stegerset)....
En Gårdbo var så slem ved Pigen, men hun vilde også drille ham. En Juleaften havde hun slet ikke sat Grød til ham, og da kom han og krævede hende. En Dag havde hun hit på at forvare sig for ham. Hun havde slået Kors i deres Ovn, og var så selv put sig ind ad den. Så sagde han: »Bitte Piig, pis i Pot', Kås i Monnd, glemt Tuen, så hælde bette Nis sæ end a...
Et Sted havde de en Pige, som vilde drille Nissen. Hun piste i hans Grødpotte og satte den sådan ind i Ovnen, og så slog hun Kors i Ovnsmunden og viste ham hendes bare Røv, da han kom efter hendes Grød. Så gik han ind til Mand og Kone og spurgte, om de sov. »I har en Pige,« sagde han, »hun er åbag ligesom en dygtig før Karl i hans Ansigt; Pis i Pot' og...
Der ligger en Bakke sydøst for Haverslev på Stavsgårds Ejendom, og den kaldes Stavsbjærg. Den Bakke har der boet Bjærgfolk i, og Konen der hed Mette. I Stavsgård havde de en lille Dreng, der hed Morten. Da han blev døbt, og Fadderne gik op og ofrede, skal han være bleven vendt forkert, og derfor kunde Bjærgfolkene få Magt over ham. Da han blev større,...
I en Gård i Nærheden af Visborg stod en Nytårsaften for mange År siden Konen og rørte i en Gryde Grød. I det samme kom en høj Kvinde ind ad Døren og sagde til Konen, at hun snarest mulig skulde se at komme over rindende Vand, da der ellers vilde overgå hende en Ulykke. Derpå gik den høje Kvinde igjen. Konen agtede ikke på, hvad der var blevet hende sagt,...
Min søster havde en prik på hendes hage, og den voksede, eftersom hun voksede, og blev til en hel gevækst. Så søgte de til Søren Damskov i Salling. Han sagde, det var nemt sat væk. Hun skulde gå til et mandslig den første nat, efter at det var lagt i kiste, tage ved dets højre hånd og med den stryge over gevæksten tre gange, og hver gang læse hendes...
En mand havde en bitte dreng, der var så villele til at fodre. Når de skulde have nætter, sad han ved nedrebordenden og fik smor i grøden, for det han var så dygtig, men de andre fik ingen smor. Han gik al tid med en rød lue på. Så havde samme mand en son, der havde lært at studere, og han kom hjem, han havde jo gået i den sorte skole. Så siger han: Hvad...
Der boede en gårdmand i Dybbøl, som hver aften plejede at sætte et fad grod med smor i ud på kværnen til en lille nisse, som havde sit ophold der på gården. En aften havde pigen sat s morret underst og grøden ovenpå...... Ikke andet at gjøre, end at han måtte se at finde en ko, som var helt mage til den, ban havde slået ihjel. Men den var ikke så nem at...
Sådan var der også nogle piger på en stor gård i Avlum, der vilde have nissen til bedste og skjulte srnorret på bunden af fadet, da de satte groden ud til ham. Da nu nis så grøden og ikke kunde finde srnorret, troede han, at der intet var. Vred hovedet af den bedste malkeko og gav sig så i kast med groden. Angrede sin gjerning, tog et lille skrin, der...
Hver nytårsaften skulde nissen have sin nadver. Men så traf det en sådan aften, at der var en stærk frost, og derfor kom de smorret ned i bunden af gryden, at det ikke skulde stævne. Da nu nissen kom og vilde spise sin grød og ikke fandt smorret, blev han så vred, at han sprang af staldloftet og ned i stalden og slog en rød ko ihjel, hvorpå han gik op...
Jens Hårby på Hestliave stod sig svært godt med gårdboen. Det var skik at sætte sødgrød med dygtig smor i ud til ham juleaften. Men nu var der noget kunster i Jens Hårby, og han stopper da smorret ned til bunden af fadet. Ud ad aftenen kommer gårdboen hen til grøden, og han bliver vred, går op i nødset og slår den bedste ko ihjel. Derefter går han...
I Rodding havde de i gamle dage en gårdbo-nisse til at passe byens hoveder, og folk skiftedes til at bære grød ud til ham i kjæret om middagen; men de måtte ikke glemme at komme smor i dem. Så var der en kone, der havde lagt det ved bunden en dag. Da nissen så groden, men så intet smor, blev han så vred, at han lob hen og vred halsen over på konens ko....
På Viumgård var en karl og en pige kjærester. De finder på at tage grød fra nis og spiller ham flere pudser. En gang havde han været henne at stjæle en fire, fem havreneg til hestene, og dem gjemte de for ham. Endelig bliver nis gal i hovedet og vil hævne sig. De havde nu for skik at trække deres linned af om natten. Så lå de om morgenen ude i gården ved...
Nissen rogtede jo kreaturerne, og derfor fik han grød om aftenen i bryggerset. Der var sådan en rende, og et hul ind i muren, som han gik ind af, og så spiste han grøden der hver aften, og der var sraor i dem. Men så en aften var der ingen smor. Slår én af studene ihjel..... bytter den om. (Sml. nr. 49.) En dag sidder han i logabet, og der vilde karlen...
