Der var barsel hos Anders Byrholt i Sulsted, og jeg var budt med. Da nu folkene kom fra kirke, skulde de først have en dram og en kringle. I det samme kom konen ind fra kjøkkenet, og hun var både sodet og beskidt. Så siger manden: Vil du ikke også have en dram, hitte rnoer? Jo, det kunde a sku gjærne trænge til, for a har Satan ta' mig været oppe...
Når Adam havde været til mølle og fået malet tre eller fire skpr. rug, blev alt melet kogt som en vælling. Det hele blev kogt på éu gang og slået i et kar og spistes så efterhånden, så det sidste blev bre uger gammel. Den ret kaldtes slundringer og har sikkert ikke været meget appetitligt. J. Jensen, Refshale.
Folk lavede rugmelsgrød, når de fik fra molle. De brugte en purre af træ til at røre i dem med og en sped til at ose dem op med. Den var jo bred på enden. Så fik de lidt tyndt øl at due groden i. Niels Hansen Li, Drostnip.
To mænd i Vilslev hjalp hinanden med høslæt. Det ene sted fik de fæsuppe, det andet sted fik de skuldesuppe. Den mand, hvor de fik skuldesuppe, han priste dem, det var jo hans egne, men den anden sagde: Ja, da priser a D. annamme mæ æ fæsuppe. Jørgen Jørgenseu, Jæruved.
En præst i Nørholm sagde: Dersom Gjol bjærg var i sode grød, og Ulldyb var i sur mælk, og Øland skov var i skeer, så vilde de arme Gjølboer søge dertil. Folk der er så forhærdede, de vil ikke spise silden, uden de får ikke dyppelse. Så dypper de dybt i dyppelsen, helt ned til knokkerne, de gudsbespottere. I en anden præken sagde han: Gåsen hun går på...
Ligeledes var det brug for ikke så langt tilbage, at når en kone holdt sin kirkegang, da skulde hun have så mange med, at det undertiden blev op imod 50, der fulgte hende. De skulde så alle med til gildet i hjemmet, og gav da gjærne mælk til vælling og andet, der skulde bruges. Når barnet var i kirke, var det det samme, sæ en mand kunde den gang have...
Første dag fik de til bryllup: Fersk suppe og peberrodskjød og så sødsuppe. Om aftenen: Blodpølse og boghvedegrød eller søde grød med øl at dyppe dem i. Anden dag: Ærter og flæsk og søsterkage. Om aftenen: Finker og ollegrød. Tredje dag: Tør torsk og kartofler med melduelse og så risgrød. Den aften fik de ingen næder. Den tredje dag var de ude at dandse...
Drengene, der paste øgene, holdt oggilde sidst i maj, når køerne kom ud. Hver dreng gav en halv snes æg og en klat (en mark) smør og en kop gryn, og så holdtes gildet hos oldermanden. Hver dreng var der med sit gadelam, og de fik grød og røræg. De sager fik de jo hos konerne, hvor de var fra. Drengene paste jo øgene i den tid, der såedes byg. Man sæede...
I Ure, den største gård der var i Tirstrup sogn, havde de aldrig lys tændt. A tjente der i tre år, og vi brugte aldrig lys. Vi sad ved en åben skorsten, og der sad en af de ringeste i huset og lavede eramerbasser at se ved. Det rar bål af lyseklyne. Når de havde fået grøden lavet om aftenen, var der jo kun lidt ild tilbage, og så blev der tændt en...
Mens a i min ungdomstid gik omkring og murede, kom a en dag i hostens tid til Sennels. Hen på formiddagen gik konen jo hjem fra marken for at lave onden til os, og da folkene så var komne hjem også og havde fået stenet, skulde vi jo ind at spise. Forst fik vi grød, og det var nu godt nok. Så skulde vi have kartofler, konen kom ind med dyppelsen i en...
En mand her i sognet fortæller, at han tjente et sted, hvor de en aften fik sure grød til nætter, men der var så mange hår i dem. Når de vilde have skeen op til munden, hængte der formelig hårklatter ud af den. Så blev det opklaret, at konen havde haft en syg kylling i grødgryden og varmet den op i noget tov, for at den kunde komme til krylt. Senere...
I Vile i Salling havde en kone kogt grød til deres onden. Pigen paste på et lille barn, de havde, og det krøb kanske på jorden. Så siger hun: "Det søile barn det er missel så kold på sin røv." Moderen gik ude i kjøkkenet, og så siger hun: "Du kan sætte den over æ grødgryde lidt." Hun sætter det også over. Men lidt efter råber pigen: "Vor mo'r! nu skider...
Nar vi bagede, satte vi også kager pa kålblade eller skræppeblade (også vejbred) ind i ovnen, og dem kaldte vi skræppekager. De var af temset rugmel. Søsterkage og knæppekager lavedes af pillemel. Bygmel var mere grovt. og deraf lavedes klumper, pandekager og grød. Det temsedes i et fint sold, så haserne kom fra. Vi fik rugmelsgrød kogt i kjærnemælk,...
I én af gårdene i Vedsted spiste de kartofler 21 gange om ugen. De brugte at blande vikker i rugbrød og kartofler i sigtebrød. I en gård i Fristrup kogte de grød om mandagen. Når grødgryden så stod og slodrede, inden grynene havde videt dem ud, skummede de det øverste af, og det fik folkene den dag. Resten blev så til grød, og der var så stor en portion,...
En mand i Tofthøj havde en husmand at tjene, som de kaldte Gale-Pejer. Så fik de grød til davre. Da manden havde fået nogle skefulde, lagde han hans ske, og så sagde han: "Da Gud ske lov og tak, nu er a bade mæt og sæt, og gid nu hvert fattigt barn var så godt forsynet, som a er." Men Gale-Pejer vilde ikke lægge hans ske, og da mælken var gået af fadet,...
Regelen var her, at når vi skulde have til mølle til brød, så skulde vi have 1 skp. vikker til hver 3 skp. rug. De brugte her meget Sønderherreds rug, for deres eget var så fuldt af ukrudt. Så kjørte de ud i Sønderherred efter sæderug om efteråret. Hver gang vi bagte, fik vi rugmelsgrød, og melet var rørt ud i vand. Vi fik også melgrød af bygmel og vand,...
Udenfor stegersdøren i min mosters have i Bøgelund lå en stor flad sten. Her sad børnene i min mosters barndom tit om sommeren og spiste middagsmad og nadver. En gammel snog havde fået vane på at komme her hen til den tid, børnene spiste, og var til sidst bleven så dristig, at den krøb hen til fadet og labede så af det våde. En dag, som den sad i fadet...
Der er en høj vesten for Thisted, kaldet Langdoes, der skal den bekjendte stærke Niels Kristian Svendsen i Kåstrup have fået sin ualmindelige styrke. Han lå, medens han var en dreng, ved højen en middagsstund og var falden i søvn; da han vågnede, frygtede han for skjænd, fordi han havde biet så længe, og gav sig til at græde, men så kom bjærgmanden ud...
Gale-Morten fra Råsted gjorde hove til Vosborg. Så kom han for sildig om morgenen. Da sagde fruen til ham, hvad lag det havde, at han kom så sildig. Det kom på, te han og hans nabo havde ikke uden én skjorte. Nu havde naboen været til hove på æ dag før, og han kunde ikke komme af sted. inden han fik skjorten. Så gav fruen ham lærred til to skjorter, så...
Det var, mens herremanden Bjørn boede på Bask, da var der en gammel mand oppe i Hornum hede i noget, de kalder Kokborg, og han havde stedet til fæste fra Rask og skulde svare landgilde, og dertil hørte også otte pund smør om aret. Men det var nu bar sandjord, og Per Kokborg havde vel ikke over et par koer, så fattig han var. Så kommer han nu ned til den...
