Der boede en herredsfoged i Tønning, Tistrup, han fik sig en ny karl ved skiftetid. Men han passede ikke om grød til næder om aftenen, og han siger til pigen, om han kunde ikke få et stykke smørrebrød, for grød var noget, han ikke passede om. Ja, hun skulde så ind og høre om det. Så kommer herredsfogden i døren og siger: "Kan du inte spise grød?" ...
da.etk.JAH_03_0_00469
Der er en Gård i Krog, der hedder Søndergård, og der havde de en Nisse. Ligeså i Grene-Å. De skulde have Bogetgrynsgrød med Smør i til deres Natter. En Aften kom han i Grene Å ind .... Vred Halsen om på en Ko .... Den døde Ko blev slæbt over til den anden Gård, og han tog en levende i Steden. Lavst Mikkelsen, Billund.
da.etk.DSnr_02_B_00214
I en Gård i Kolby var der en Nisse, som var vant til regelmæssig at få sin Mælk og Grød hver Aften, hvorfor også alt stod vel til i Gården. Men på én Gang fandt Manden på, at han ikke mere vilde give Nis noget. Det var imidlertid uklogt af ham, ti fra den Tid af gik det stadig tilbage for ham, så han efter den Tid blev lige så fattig, som han før havde...
da.etk.DSnr_02_B_00191
En Bjærgmand kom ind i en Gård hver Juleaften og tog af deres Grød, uden at de kunde se ham. En Mand fik af en anden Mand Råd om, hvordan han skulde få ham at se. Han tog så en Kakkelovnssten og satte sig i Bordkrogen og ventede, og da Bjærgmanden kom, satte han ham den lige i Panden. Han kom sådan til at bløde, at de Dagen efter kunde spore ham ud til...
I en gård i Tisted havde de en son, der var ude at studere. Da de nu satte grød ud ved en sten i gården, siger han: «Hvad skal det der ?» Ja, det var til gårdboen. Så væltede han stenen af stedet, og da stod der levret blod under den. Næste dags morgen var halsen vreden om på den bedste ko. Det gjorde den bitte, for nu vilde han rejse derfra. Nik....
En aften, da pigen i Hedegård, Jetsmark, havde lavet groden i stand og vilde have den ind, så hun, at der sad nogle puslinger ved gryden og hjavsede i grøden. Hun fortalte det, da hun kom ind. Fra den tid blev der al tid hensat grød til dem, og det blev ikke fortrudt. Nik. Chr.
Jens Degn fortalte, at han en nat var bleven vild, og så havde lagt sig ved en høj. Da han vågnede om natten, lå han i en mægtig pæn seng, og der var lys, og der stod mælk og grød på bordet. Han stod op og søb af det og lagde sig igjen. Om morgenen lå han ved højen i samme stilling som om aftenen. Søren Nielsen, Troestrup.
Ved kartegilder var det altid karlenes opgave at stjæle æblekagerne og grøden af skorstenen. Nede ved Basmus Tofts var Store-Knud krøben ind i ovnen om eftermiddagen, og der sad han. Konen gik og sagde, at nu skulde hun da rigtig passe på, at de slemme karle ikke stjal dem fra hende i aften, og så satte hun dem ind i ovnen til Store-Knud. Han løb så med...
da.etk.JAT_04_0_00093
I Kragelund en fjerdingvej her sonden for Bramming boede en mand, der hed Per Smed, og hans kone hed Ane Marie. Når de havde fået fra molle, så plejede de at få rugmelsgrød, og de var jo sorte og grimme. Så havde hun da en gang fået nogle lavet, og hun kalder så på manden, han skal komme ind og få nogle af dem: Pæjer, kom nu og få dine mjælgrød. Han...
Når et lille barn er døbt, må det sove i dobekjolen, i modsat fald bliver det ikke gammelt. Math. Kofod.
Efter ophøstningen får arbejderne et lille gilde, hvortil der dandses, og der opvartes med grød. Dette gilde kaldes skyegrøe. Lorents Petersen, Gram.
Skårgilde holdtes om efteråret, når høsten var tilendebragt. Når risengrøden kom på bordet, var der ned i grødfadet stukket et rugaks, et bygaks og et bavreaks og i det bele et aks af hver kornsort, man havde indhøstet. J. Jensen, Uefsk.
A har lige akkurat en eneste gang selv set dem Hyldenborgere. A var et sted at sy, og der kom syv i flok, både mand og kone og en gammel bedstemoder og så nogle store drenge. Den ene af dem blev så forfærdelig torsken, rnen a véd ikke, hvad ondt han havde gjort. De lå på gulvet ude i laden om natten, og de kogte selv grød om aftenen. Det var i Bassihave...
Et sted i Vammen satte konen gryden ned underbordet, når hun havde ost grøden af den, for at hunden kunde slikke den, og så tog hun den siden, ligesom den var, og kogte mælk i den om morgenen til davre. Lavst Jensen, Bjærggrav.
Når der er lavet ost, skoldes vallen igjen og spises med ismullet brød og grød. Der er da endnu nogen ostpykling i. Somme sier vallen fra og hælder mælk på i steden. Det er knobvalle, som spises til davre. £. T. Ki.
Der var en gang en mand, som var så ond mod sine børn, at de aldrig fik lov at spise sig mætte. Når han så var borte, kogte konen en ret. søm hverken var grød eller vælling, og den spiste de. Når faderen kom hjem, løb børnene ham i møde og klagede: "Vi har hverken fået grød eller vælling." Så anede faderen ikke, at de dog havde fyldt deres skrot med...
De havde sådan dårligt brød her, for de avlede ikke andet end vårrug, og det var fuldt af klit. Jorden var jo så lav og fugtig. De lavede selv gryn, og når de kogte grød, var mælken så overbegroet med ene såder. Lavst Kristensen, Jetsmark.
Kom bos, kom bos, kom besend te boj, wo hjoor han legger i Ælkjær døj; di lowt ham op mæ lasmestonng, di fulle ham hjem mæ piver o tromm, di løAvt ham i seng mæ tissel o tvonn, di ga ham hvidwall o grød i hans lomm. Mette Sofie Engelsen, Vinding højskole. .76. Når fårene skulde hjem om aftenen, råbtes der og gjores endnu: Pus hjem, pus hjem! Til...
For Svindsot brugte man i gammel Tid at tage almindeligt Rugmel, som de ellers bagte Brød af, og brunede det i en Pande, ligesom når de brændte Kaffebønner, og kogte det så som Grød, der da spistes af den syge. Asmussen, Mølholm, Vejle, 1917.
Et Sted oppe i Em var der to Nisser, der røgtede et Par Køer. De blev uenige, og så stak den ene en Ko ihjel. Derover blev Manden fortrøden på dem, og så fik de ingen Grød med Smør i. De hentede da en Ko langt henne. Karlen var i By om Aftenen, og han mødte Nissen, da han kom slæbende med Koen. Da han satte den fra sig, sagde han: »Skrols Hede er lang,...
