En aften, da pigen i Hedegård, Jetsmark, havde lavet groden i stand og vilde have den ind, så hun, at der sad nogle puslinger ved gryden og hjavsede i grøden. Hun fortalte det, da hun kom ind. Fra den tid blev der al tid hensat grød til dem, og det blev ikke fortrudt. Nik. Chr.
Jens Degn fortalte, at han en nat var bleven vild, og så havde lagt sig ved en høj. Da han vågnede om natten, lå han i en mægtig pæn seng, og der var lys, og der stod mælk og grød på bordet. Han stod op og søb af det og lagde sig igjen. Om morgenen lå han ved højen i samme stilling som om aftenen. Søren Nielsen, Troestrup.
Ved kartegilder var det altid karlenes opgave at stjæle æblekagerne og grøden af skorstenen. Nede ved Basmus Tofts var Store-Knud krøben ind i ovnen om eftermiddagen, og der sad han. Konen gik og sagde, at nu skulde hun da rigtig passe på, at de slemme karle ikke stjal dem fra hende i aften, og så satte hun dem ind i ovnen til Store-Knud. Han løb så med...
da.etk.JAT_04_0_00093
I Kragelund en fjerdingvej her sonden for Bramming boede en mand, der hed Per Smed, og hans kone hed Ane Marie. Når de havde fået fra molle, så plejede de at få rugmelsgrød, og de var jo sorte og grimme. Så havde hun da en gang fået nogle lavet, og hun kalder så på manden, han skal komme ind og få nogle af dem: Pæjer, kom nu og få dine mjælgrød. Han...
Når et lille barn er døbt, må det sove i dobekjolen, i modsat fald bliver det ikke gammelt. Math. Kofod.
Efter ophøstningen får arbejderne et lille gilde, hvortil der dandses, og der opvartes med grød. Dette gilde kaldes skyegrøe. Lorents Petersen, Gram.
Skårgilde holdtes om efteråret, når høsten var tilendebragt. Når risengrøden kom på bordet, var der ned i grødfadet stukket et rugaks, et bygaks og et bavreaks og i det bele et aks af hver kornsort, man havde indhøstet. J. Jensen, Uefsk.
A har lige akkurat en eneste gang selv set dem Hyldenborgere. A var et sted at sy, og der kom syv i flok, både mand og kone og en gammel bedstemoder og så nogle store drenge. Den ene af dem blev så forfærdelig torsken, rnen a véd ikke, hvad ondt han havde gjort. De lå på gulvet ude i laden om natten, og de kogte selv grød om aftenen. Det var i Bassihave...
Et sted i Vammen satte konen gryden ned underbordet, når hun havde ost grøden af den, for at hunden kunde slikke den, og så tog hun den siden, ligesom den var, og kogte mælk i den om morgenen til davre. Lavst Jensen, Bjærggrav.
Når der er lavet ost, skoldes vallen igjen og spises med ismullet brød og grød. Der er da endnu nogen ostpykling i. Somme sier vallen fra og hælder mælk på i steden. Det er knobvalle, som spises til davre. £. T. Ki.
Der var en gang en mand, som var så ond mod sine børn, at de aldrig fik lov at spise sig mætte. Når han så var borte, kogte konen en ret. søm hverken var grød eller vælling, og den spiste de. Når faderen kom hjem, løb børnene ham i møde og klagede: "Vi har hverken fået grød eller vælling." Så anede faderen ikke, at de dog havde fyldt deres skrot med...
De havde sådan dårligt brød her, for de avlede ikke andet end vårrug, og det var fuldt af klit. Jorden var jo så lav og fugtig. De lavede selv gryn, og når de kogte grød, var mælken så overbegroet med ene såder. Lavst Kristensen, Jetsmark.
Kom bos, kom bos, kom besend te boj, wo hjoor han legger i Ælkjær døj; di lowt ham op mæ lasmestonng, di fulle ham hjem mæ piver o tromm, di løAvt ham i seng mæ tissel o tvonn, di ga ham hvidwall o grød i hans lomm. Mette Sofie Engelsen, Vinding højskole. .76. Når fårene skulde hjem om aftenen, råbtes der og gjores endnu: Pus hjem, pus hjem! Til...
For Svindsot brugte man i gammel Tid at tage almindeligt Rugmel, som de ellers bagte Brød af, og brunede det i en Pande, ligesom når de brændte Kaffebønner, og kogte det så som Grød, der da spistes af den syge. Asmussen, Mølholm, Vejle, 1917.
Et Sted oppe i Em var der to Nisser, der røgtede et Par Køer. De blev uenige, og så stak den ene en Ko ihjel. Derover blev Manden fortrøden på dem, og så fik de ingen Grød med Smør i. De hentede da en Ko langt henne. Karlen var i By om Aftenen, og han mødte Nissen, da han kom slæbende med Koen. Da han satte den fra sig, sagde han: »Skrols Hede er lang,...
Gårdboerne skulde have bmør i deres Grød om Juleaften. En Pige havde Kommers med dem......Stor rød Ko vred de Hovedet om på......En anden akkurat lige sådan. Han tog den døde Krop og bar over Skrølles Hede østen for Børglum Kloster ......Også den levende Ko på Ryggen. Koen hjem. »Å, min Ryg, Skrølles Hede war lang, og den røde Ko war tång.« Johanne Marie...
I en Gård i Ørby boede en Nisse, som hver Aften fik sin Mælk og Grød. En Aften skulde Drengen gå over og give ham Maden, men han sagde, at han vilde ikke gå over til Nis med Mælk og Brød, da det ingen Nytte var til. Drengen gik nu i Seng, men om Natten listede Nis sig ind i hans Kammer, tog ham op af Sengen, bar ham ud og lagde ham tværs over Brønden....
Pigen skulde gå ned til Nissen med Julegrød og 01, men hun spiste selv Grøden og drak Øllet, og bag efter gjorde hun så sit Behov i Fadet og pissede i Potten, og så sagde hun, idet hun satte dette her hen til Nissen: »Piss' i Pott' og gjør* i Fad, det kan lille Nisse ha'.« Men den samme Nat fik Nissen en Fjæl lagt over Plankeværket på Bronden, og så...
Det var i en Gård de havde en Nisse,.og han havde hans Plads oppe på Staldloftet. Han hjalp Pigen bestandig med at malke, og han var hende sådan i det hele behjælpelig med alting. Derfor gav hun ham også Smør i hans Grød hver Aften. Men så en Aften glemmer hun det, og derover blev han så fornærmet på hende, te han tager hende af hendes Seng om Natten,...
En mand var så meget kjed af nissen. Den gik ind om nætterne og tog mælk, og hvad den fandt for godt. Den vilde også gjærne have grød. Så sælger manden gården, for han vilde være fri for den nisse. Den dag de flyttede og havde al ting pakket op, tønder og bøtter o. s. v., og de kommer ud på vejen, giver han sig til at skrannie, han sad i en bøtte og...
