Når grøden kommer tidlig, skal vi så sildig. P. Jensen.
da.etk.JAT_01_0_00115
I Snogsgård havde de en Nisse. Han kom og fik hans Grød, som de bar ud til ham. Mariane Nielsdatter, Skader.
da.etk.DSnr_02_B_00207
I Søby måtte vi ikke tage mælk til mere end hver tredje skefuld grød. De to skefulde skulde være tørre skefulde. Påbøl.
Der var nogle Gårdboer i to gamle Rollinger, den ene kaldtes Gåri, den anden Kolling. De opholdt sig oppe på Ranerne og stjal fra hinanden. Den ene Nisse skulde have Smør i hans Grød..... Vred Halsen om på en Ko .... Hentede en anden langt henne. Jens Heden, V.-Hassing.
Bas k, kom besend te bøj, wa hvwe han legger i Alken-løj, slæb ham ap mæ læsmestang, kyr ham bjæm mæ læjer å tromm, gi ham en g>to påt sood grød i hans læjelomm.
De havde en Gårdbo i en Gård, og han skulde have Smør i hans Grød hver Aften. Han gik og paste to røde Køer .... Vred Hovedet om på den ene. Skrølles Hede var lang, å den røø Ko var tång. Bitte Jens Kristian, Søheden.
Der har været en Nisse i Peder Jensens Gård på Øland, og de skulde sætte Grød ud til ham om Aftenen, ellers blev han fornærmet. Han gik jo og slæbte andre Folkes Korn hjem til dem, og så blev de kjede af ham, for de kunde aldrig få optorsken, så meget Korn der altid var. Thorvald Thomsen, Møltrup.
Har man kolden, behøver man bare at gå ben og foræde sig i grød, så skal kolden nok svinde bort. Mada Jepsen.
Grød er suudt for brystsvage, rjår de er fulde af kokhoveder (o : sammenkogte klatter i grøden). Mads Jepsen.
Historien om nissen med smor i grøden o. s. v. «Trolds hede er lang, og den røde ko er trang.* Jens Kristian Smed, Tranum,
Et sted vilde de drille nissen og satte hans grød på kjelderammen, så han faldt ned i kjelden, da han åd dem. E. T. K.
Når konerne fik et stykke tøj af væven, kom mændene hen til degnen og sagde: Kom med hjem, vi skal have sodsuppe og pandekager. Til slættegilder fik de grød og fisk, og det var degnen også med til. J. Kornerup, Egå.
Læreren i Bredballe var en gang nå fodvandriug i Vesteregnen. Så blev han sulten og gik ind i en gård øg bad om noget mad. Konen var meget flink og gjæstfri og vilde bage pandekager til ham. Han lægger mærke til, at hun tager et skindforklæde for, og der slår hun tre æg i stykker i det og kommer mel og mælk i og kjasker det op med hånden, imens hun står...
Før de her omkring fik pilleværk i møllen, sendte de en pige derned for at stå og selde det, der blev gruttet. Men det blev jo ikke rent. Når kvindfolkene så kogte grød, skulde de stå og skumme avnerne af mælken, og folkene kunde godt spise grøden, om der end var dygtig avner. Peder Svane, Hornum.
Nytårsaften listede de dem ind at tage hinandens grød. Ry.
da.etk.JAH_04_0_00379
Der boede en herredsfoged i Tønning, Tistrup, han fik sig en ny karl ved skiftetid. Men han passede ikke om grød til næder om aftenen, og han siger til pigen, om han kunde ikke få et stykke smørrebrød, for grød var noget, han ikke passede om. Ja, hun skulde så ind og høre om det. Så kommer herredsfogden i døren og siger: "Kan du inte spise grød?" ...
da.etk.JAH_03_0_00469
Der er en Gård i Krog, der hedder Søndergård, og der havde de en Nisse. Ligeså i Grene-Å. De skulde have Bogetgrynsgrød med Smør i til deres Natter. En Aften kom han i Grene Å ind .... Vred Halsen om på en Ko .... Den døde Ko blev slæbt over til den anden Gård, og han tog en levende i Steden. Lavst Mikkelsen, Billund.
da.etk.DSnr_02_B_00214
I en Gård i Kolby var der en Nisse, som var vant til regelmæssig at få sin Mælk og Grød hver Aften, hvorfor også alt stod vel til i Gården. Men på én Gang fandt Manden på, at han ikke mere vilde give Nis noget. Det var imidlertid uklogt af ham, ti fra den Tid af gik det stadig tilbage for ham, så han efter den Tid blev lige så fattig, som han før havde...
da.etk.DSnr_02_B_00191
En Bjærgmand kom ind i en Gård hver Juleaften og tog af deres Grød, uden at de kunde se ham. En Mand fik af en anden Mand Råd om, hvordan han skulde få ham at se. Han tog så en Kakkelovnssten og satte sig i Bordkrogen og ventede, og da Bjærgmanden kom, satte han ham den lige i Panden. Han kom sådan til at bløde, at de Dagen efter kunde spore ham ud til...
I en gård i Tisted havde de en son, der var ude at studere. Da de nu satte grød ud ved en sten i gården, siger han: «Hvad skal det der ?» Ja, det var til gårdboen. Så væltede han stenen af stedet, og da stod der levret blod under den. Næste dags morgen var halsen vreden om på den bedste ko. Det gjorde den bitte, for nu vilde han rejse derfra. Nik....
