I Dommestrup var også en nisse. Folkene så ham sjælden, men somme tider kunde det dog ske, at de så ligesom en grå kat i hærdetoppen på den forreste af hestene, når de gik til vands, og de gik al tid rolig der ned og kom tilbage igjen, for nissen styrede for dem. D. j.
Gamle Rasmus Rasmussen i Lyndelse bar fortalt, at han en gang havde været i Lillevangen (Lyndelse skov) og taget nogle vidjevogre til en kurv, som han begyndte på om aftenen og derfor lod ligge inde i stuen, da de gik i seng; men ud på natten kom der sådan et kjont kvindfolk ind til dem, det så hans kone, og hun puffede ham i siderne, til han vågnede, og...
"Vandet fra jert kalvehus drypper ned i hovederne på mine børn, og så skråler de, indtil jeg har klemt kalven ihjel." .... Det lignede grå sten, hun havde i forklædet. Blev vred og kastede det ind i hønsereden. "Der kan det ligge, det mog." D. J.
Kukmand grå, kan du nu spå, hvor længe jeg her på jorden skal gå? fl. F. F.
På Rakkeby mark skal man have set en grå mand pusle omkring på et skjel flere steder. p. chr.
Holger Danske var oppe på Mogelhbj. Der fik han Urup at se og tykte, at den var for stor. Så tog han en stor sten og smed ned efter den, den ligger i Urup so og kaldes den grå so. vinding hojskole.
Der spasered en skjøn ridder alt på den grønne vold, så dejlig som en lilje, så smal som en vånd, han tager i sin kande alt med den hvide hånd, han skjænter, og han drikker allerkjærestens skål, men aldrig drak han mjød, som han før drak af vin, men jeg kan bedyre, at du er et svin. D. Johansen, Lille-Egede.
Når det ringer over lig, og den store klokke holder først op, bliver det en rig, som skal begraves næst efter. Men linger den længst, bliver det en fattig. D. j.
Man må ikke have en skilling i mumlen, når vinden drejer sig, for så bliver hovedet siddende stift i den stilling, man holder det, D. J.
Det bedste bly til ørenringe er kirkebly, men det skal stjæles. D. .1.
Jeg var mig en HT bit' dreng, jeg skuld ud at tjene, tidlig op og silde i seng, altid fik jeg skjænde. Kål fik jeg fad i fad, flæsk det smagte jeg alier, ryggen fik rabalder! Pyen. Diderik Johansen.
Det var en gang de Søgårds folk var ude at strø møg, så kom forvalteren ud til dem, han var så meget gal, og hvordan det gik og ikke gik, han tog en greb og vilde slå en af karlene for skallen med, men karlen holdt sin for, så forvalterens greb fløj tilbage og slog ham i hovedet, så han døde af det. De store holder jo hovederne sammen, og karlen blev sat...
Nogle karle skulde en gang sidde vagt ved en heks, det var nok i Dømmestrup som skulde brændes næste morgen. Den ene af dem dandsede med bende bele natten, de andre turde ikke. Da de havde dandset til hen imod dag, sagde heksen: »Nu gider jeg ikke mere, men vil du møde mig i morgen aften uden for vangeleddet, for indenfor kan jeg ikke komme så...
De st. Hans blomster, man st. Hans aften sætter ved bjælken, må plukkes efter solens nedgang. Den ene sætter for en karl. den anden for en pige. Gror den ene ud ad, er det deus skyld, som den er sat for. D. J.
På Hjallese mark boede en slem heksemester, som folk sjælden kaldte andet end Galder-råbemanden. Der var mange vidt omkring, som søgte råd hos ham. Det er kun ti år siden, at en karl, som bor nu på Lyndelse mark, havde sig to kjærester, han gjorde mest af den ene, men blev dog gift med den anden, for hun havde søgt Galdermanden. Han kunde jo ikke modstå,...
På en hingst, som aldrig har været redet af en kvinde, kan man ride med det værste troldtøj uden nogen fare. ]). j.
Når en heks kommer med barselråd til en kone, og hekse er gjærne nogle af de første, må hun se at komme til at spytte den første skefuld ud. D. J.
Hele Dømmestrup har en gang været gruelig forhekset. Så blev der hentet en klog mand til at gjore det godt igjen, og han sagde, at det var gjort ved gadekjærene. Nu blev de ryddede og efterset, og man fandt i dem alle nogle nøgler, der var spundet af alle mulige slags hår, både af mennesker og dyr, og så måtte de, hvis hår fandtes deri, dø, når de drak...
Når heksene rider til Bloksbjærg, hænder det undertiden, at kosteskafterne springer i stykker under vejs, og derfor ser folk efter, at ovn rågen og h viven (kost af langhalm til at feje ovnen med) tages ind, ellers kan de blive ødelagte. Folk plejer også at tage dyrene ind, for at de ikke skal blive oversete af sådan en rytterskare, for så er der intet...
