Henne i Kjærbølling by boede en mand, som hed Iver Bendsen. Han havde en aften sildig været ude i marken med sine heste for at sætte dem på græs. Da han gik på en sti igjennem kornet hjemad, og var kommen et lille stykke hen ad stien, så han en mand gå forved sig på stien. Manden troede, at det var hans nabo Grejs, der også havde været ude i marken at se...
I Sodover, Norup sogn, boede en mand, som var meget plaget med hekseri. En stor del af hans ungkvæg døde, og han søgte da råd hos en klog mand, som sagde, at han skulde gå ud om natten på marken, hvor kvæget stod tøjret, og holde vagt der med en ladt bøsse. Når der så kom noget hen til hovederne, skulde han skyde. De to første nætter han holdt vagt, så...
Ovre i Grindsted boede der en mand, som var så klog, at ban kunde sige folk der i egnen, hvor når de skulde så deres boghvede hvert år, for at det skulde blive godt kjærnesat. Det fik præsten da også at vide, og da han ikke kunde lide manden, spurgte han en dag, han mødte ham på vejen, hejt hånlig om, hvornår de skulde så deres boghvede i år. Å, det...
Henne i Gadbjærg var der en husmandskone, som en dag gik hen til sin nabokone, der også var en husmandskone, for at låne en balje. Da hun nu gik forbi naboens torveskur, så hun gjennem eu revne, at konen stod inde i huset og kjærnede. Hun gik alligevel ikke ind til hende, men ind i stueu, hvor der var et par børn, det ene på to, det andet på syv år. Da...
Henne på Bredsten mark skal der have stået eu torn, som folk kaldte Brudetorn om den står der endnu, véd jeg ikke og den skal være bleven til på følgende måde: Der var en pige, som svor sin kjæreste en ed på, at hun vilde være ham tro, imens han var i krigen, og hvis huu skulde tage en anden imens, måtte Panden tage hende på hendes bryllupsdag....
For mange år siden var beboerne i Store-Lime meget slemme til at spille kort, og de samledes da gjærne ved en af gårdmændene. En aften, som de sad allerbedst og spillede, kom der en fremmed mand ind til dem og spurgte, om han måtte være med. Jo, det måtte han gjærne, og han fik plads imellem dem. Da de havde spillet lidt, faldt der et kort på gulvet....
Der var en præst i Balle. Bredsten sogn, der havde ord for at være meget klog. En søndag, allerbedst som han prækede i Bredsten kirke, sagde han: »Holdt!» og blev så ved i teksten. Det vakte naturligvis opmærksomhed, men præsten blev ganske rolig ved og førte prækenen til ende. Hen ad aften talte præsten til sin avlskarl og sagde, at han skulde gå ned i...
En gang koun der ildløs i Brande præstegård, og der var da som sædvanlig mange folk forsamlede. Ilden havde antændt stuehuset, og man forsogte at slukke, men det hjalp ikke, ilden greb rask om sig, og det så snart farligt nok ud. Som det nu var allerværst, kom der en mand ridende med stormens hurtighed ind i gården og hen til stuehuset, hvor han greb en...
I Napoleon den stores tid, da de danske soldater fulgte ham på hans lange tog, blev de indkvarterede i en kirke på Scmiso. Nu traf det sig en dag, der var begravelse på kirkegården, og nogle af soldaterne fik da i sinde at ville ud at høre ligtalen. Men præsten vilde ingen tale holde. Da der nu var mange slægtninge til stede, og den afdode var en rig...
Nede ved åen i Ringive gik der en dag en karl og slog græs. Allerbedst som han nu der går og slår, horer han en rost, som siger: «Tiden er kommen, men manden er endnu ikke kommen !> Han så sig da omkring efter rosten, hvor den kom fra, men han kunde intet videre opdage, og forundrede sig meget over, hvordan dette hængte sammen. Han gav sig nu atter...
I Rold skov nede ved Hobro boede et par folk, der kun havde en lille dreng på en otte, ni år, men han var ikke større end et barn på tre år. Han havde et stort hoved og et tykt mæle og for alting grim som en ulykke, men det kunde manden og konen ikke se noget til, da enhver jo synes godt om sine egne børn. En sommer i hostens tid havde manden et læg små...
Kukmand grå, kan du nu spå, hvor længe jeg her på jorden skal gå? fl. F. F.
På Rakkeby mark skal man have set en grå mand pusle omkring på et skjel flere steder. p. chr.
Holger Danske var oppe på Mogelhbj. Der fik han Urup at se og tykte, at den var for stor. Så tog han en stor sten og smed ned efter den, den ligger i Urup so og kaldes den grå so. vinding hojskole.
Når man skuer hænder, spørger man fæstefolk (o: forlovelse). Lars Frederiksen.
I kvægpesten døde alle kreaturerne her i sognet så nær som en grå kviekaJv, der var sluppen ind i Kjærskoven. Da den havde gået der en vinter igjennem, fandt de den om foråret, og den blev ved at leve. Lærer F. K. H ansen, Ølsted.
Når st. Povl kommer på hans grå hest, så får vi enten regn eller sne. Mette Katr. Hansen, Plovstrup.
Bønderne lægger meget mærke til de tre forste fro dage efter bellig tre konger. Den forste for torvebjærgning, den anden for høbjærgning, og den tredje for høsten. Er de grå, eller der bliver rænfog (snefog), bliver bjærgningerne heller ikke gode. Nik. Chr.
Imellem Jul og Kyndelmisse skal man kalde musene de små grå og rotterne de laughalede. L. Fr.
da.etk.DS_07_0_01240
