611 datasets found
Danish Keywords: grå Place of Narration: Kværndrup Fyen
En gammel mand grov efter en skat og kom også ned til den. Da lå der en stor sort, lådden hund på pengene. Manden var i en gammel grå kjole, og den trak han af og lagde hunden på, mens han tog pengene. Så tog han hund og kjole og lagde nok så pænt i bunden af graven. Da sagde hunden: "Havde du ikke taget mig så net og lagt mig så let, så havde du fået...
da.etk.DS_01_0_01259
Mig og min broder gik og ledte om vore får, og da så vi en bjærgmand ude ved Viuf møllevej. Han var i en lille grå kjole og foer af ned i højen. Vilhelm TJdesen, Ammidsbøl.
A fik i løn syv daler i penge, tolv alen lærred og et får med sin yngel fodret og græsset, et fjerdingkar hørfro sået og de træsko, a behøvede. Sådan var pigernes løn. Karlene fik ti daler, seks alen vadmel og tolv alen lærred, men ingen får gTæsset. Kirstine .kspersdatter, Hvilsted.
Jens Nielsens moder i Bjaruplund, Ane hedder hun. fortieller, at mens kun som barn var hjemme i Hårup og gik og vogtede kreaturer nede i heden ved Gudenå, så hun to store grå hunde komme svømmende over åen og løbe hen og tage en kalv, som de så splittede ad. Hun lob så stærkt hun kunde hjem og fortalte det, og da der kurt efter blev skudt to ulve i...
Om do tro forste fredage i det nye år siges følgende : Hvis det den forste dag er klar luft, giver året en tør torvebjærgning; er luften grå, bliver "bjærgningen våd. Det samme gjælder den anden fredag om hobjærgningen, den tredje em kornbøsten. II. Bering.
Der lå en forskrækkelig stor sten på en åben plads i byen Terndrup, og der samledes bymændene, så snart der tudedes i et horn. Det kaldte de at skulle til stævne. “Vi skal samles ved den grå sten”, sagde de. N. P. Hansen, Lyngby.
I et hus i Vissing boede et par gamle folk. Nogle unge folk, der gik på gaden om natten, fik fat i et gråt får, der var død og kylt ud, og det lod de gå ned gjennem skorstenen til de gamle. Denne vendte ud til forstuen, og da nu manden midt om natten skulde ud at pisse, så falder han over dether får i forstuen. Da nu det Jådne rørte ved hans ben, sagde...
Harboøreboerne gik i grå pikkert og med hat på og langstribet vest med hvide bagstykker. Dernæst træsko og grå hoser, samt loffer på hænderne. I Ty kaldtes de grålorer. Ferring- og Trans- og Fjaltringboerne gik i hvide stakkede bugser og en hvid trøje. Mads Pedersen, Harboøre.
da.etk.JAH_03_0_00297
Følgende noget uforståelige stykke ser nærmest ud til at være en borneremse. Der kom en til en kone og sagde: “Har du set gràvole i dag?” Hun svarede: “Nej, å så Guds engle, må du tænk'. — “Jo, marri sá a gråvole, og stor og grå vare den.” — “Tog han et får fra dig?” — “Nej, han gav mig nogen, må du tænk' ? — Jo, marri tog han får fræ mæ, og mange vare...
da.etk.JAH_01_0_00392
Imellem Almtoft og Vinderslev var der i min ungdom kun én beboer, Kristen Rytter, der boede på Vinderslevgårds mark. Nu boer der vel 100 beboere pa den strækning. Imellem Have og Vinderslev var kun to beboelser, der kaldtes “Fortnede Nu er der forfærdelig mange. Der var blot to beboere imellem Vinderslev og Almtoft på den ene side og Grå på den anden....
Der var en gang gilde hos Jens Hansen i Egebjærg. Da nu gildefolkene gik ude i gården, så de en hare, der smuttede omkring og løb ind i en port. Så vilde de have fat på den, men da de kom ind i porten, var haren væk. Derfra op efter Over-Egebjærg skulde hver aften gå en bitte grå dreng, og det mente de var den samme. Der var også visse folk der, som de...
Der var blevet så meget tov og garn og sager stjålet fra Gamle-Niels på Holmgårds mølle, og så rejste han over til Vindblæs-konen. Huu gav ham et stykke papir med nogle bogstaver på; når han læste den første række, vilde der komme en lille grå dreng. Nej, så vilde han ikke have med det at gjøre, og han rejste hjem igjen uden at få videre ud af det....
Osten for Grønning hedehøj har der ligget en lille høj, som nu er jævnet, og lidt vesten for højen var en vanddam. Der kunde de om natten se to fruentimmer, der stod og bankede lærred. De kunde også høre to plejle, der gik inde i laden, og så stod der en grå hest lige uden for laden i krogen ved fløj huset, og den var hovedløs. marie madsen, v.-grønning.
Det var Gregers Grå, som manede provst March. Han kjorte bort fra præstegården i Gjerding, og i gårdsleddet tog han det ene hjul af vognen og fik provsten til at gå og bære pa den. Derpå kjørte han til den hule Jam, vistnok ved Skjørping, og der manede han ham. På turen kunde Gregers og kusken hore provsten pjaske, hver gang de kom til en vandpvt på...
Rubjærg by skal i gammel tid have ligget på Rubjærg knude. Men sandet er føget hen over marken, og ligene, der begraves på kirkegården, skal ned i "den grå jord". Det er altid gravkasternes bestemmelse, og de kaster altid helt ned under sandet. kristen søndermark, lyncby.
Grå-Iver vilde hen og besøge en moster, der boede på Hygum mark. Så skulde han over en vej, som gik her efter Jelling, og der stod han stille så længe, f5r han kom over den vej; folk kunde se, han blev der standende, og de kunde ikke forstå, hvad han stod der efter. Ved de så kom til ham, spurgte de ham om årsagen. «Kunde I ikke selv se, hvad det var?»...
Maen åd Maleen, di sad o grå steen, å baj te Vohæær, te e soel måt skenn. Så skeend e soel, så lyyst e mååo. Klafit klafit, di fioj så vidt å bygt dem et hus a howwelspåån. Anne Andresen, Sundeved.
da.etk.DS_02_G_00305
Eddertusser kaldes de gamle, grå tusser, og dekan helbrede for edder. Man flækker en levende tusse og vikler eller sætter den om den dårlige finger. Folk er virkelig bleven kurerede af det, og det har været meget brugt. H. P. Nielsen, Sejling.
En dag sad en bonde i Adsbøl kro og bandede og drak ganske forfærdelig. Da han skulde hjem, sagde han : Gid jeg havde en hest, som jeg kunde ride på!» Han gik uden for, og se, da stod der en grå hest, som han steg op pA ; men den hest foer således af sted med ham, at han dånede. Først tre dage efter fandt man ham liggende på vejen, der var ikke et hår på...
En flok unge mennesker gik en aften gjennem Ferritslev. Lige med et fik de et lille gråt æsel at se, som kom løbende henne på vejen. De tænkte, at det var æselet henne på Ferritslevgård, for de havde et æsel. En af karlene sagde : c Nu vil jeg dog op at ride, det er dog lettere end at gå.» Han sad nu op, men lige med et var det borte, og han stod på...