Mellem Tingerup og Soderup går et gråt, hovedløst får om natten. Mange skal have modt det. Der siges, det er kirkelammet fra Soderup. Når det er ude, skal der snart komme lig fra den side. Chr. Weiss.
På Tølløsegård må vægteren ikke råbe kl. ét. En gang var der en ny vægter, som havde fået pålæg om ikke at råbe det nævnte klokkeslæt; han vilde dog prøve derpå, men blev kastet over én af længerne og tilbage igjen, lige til klokken var to. Der stod stedse én på den anden side og tog imod ham og kastede ham tilbage, så han ikke faldt til jorden før kl....
Sagnene om jorbrand kan antages [at hidrøre fra, at man i gråvejr kan have set en eller anden bygning, stærkt belyst af solen, som fra en skybar plet har skinnet på den. Den 9. november 1894 gik jeg i middagstiden fra Tingerup til Scderup. Det var aldeles gråt i luften, hvor jeg var, men stille. Pludselig så jeg mig hændelsesvis omkring, og det forekom...
En karl fra Viborgegnen kom til at tjene en hestehandler, mod hvem han ofte var på rejse både i og udenfor riget. En gang kom han til Hamborg, som han fandt meget behag i, og da han kunde få en god tjeneste hos danske folk der i byen, sagde han farvel til hestehandleren og blev hos disse folk i to år. Så får han lyst til at se sine gamle forældre og...
Kukmand grå, kan du nu spå, hvor længe jeg her på jorden skal gå? fl. F. F.
På Rakkeby mark skal man have set en grå mand pusle omkring på et skjel flere steder. p. chr.
Holger Danske var oppe på Mogelhbj. Der fik han Urup at se og tykte, at den var for stor. Så tog han en stor sten og smed ned efter den, den ligger i Urup so og kaldes den grå so. vinding hojskole.
Når man skuer hænder, spørger man fæstefolk (o: forlovelse). Lars Frederiksen.
I kvægpesten døde alle kreaturerne her i sognet så nær som en grå kviekaJv, der var sluppen ind i Kjærskoven. Da den havde gået der en vinter igjennem, fandt de den om foråret, og den blev ved at leve. Lærer F. K. H ansen, Ølsted.
Når st. Povl kommer på hans grå hest, så får vi enten regn eller sne. Mette Katr. Hansen, Plovstrup.
Bønderne lægger meget mærke til de tre forste fro dage efter bellig tre konger. Den forste for torvebjærgning, den anden for høbjærgning, og den tredje for høsten. Er de grå, eller der bliver rænfog (snefog), bliver bjærgningerne heller ikke gode. Nik. Chr.
Imellem Jul og Kyndelmisse skal man kalde musene de små grå og rotterne de laughalede. L. Fr.
da.etk.DS_07_0_01240
Når kukkeren hores første gang, siges: Kukkuk, pip grå, skal jeg ugift gå? Kukkene tælles. Langeland. C. M. L.
Der var en kone i Darum, som man kaldte Kryl-Hanne, hun kunde skabe sig til en hare, og hun kunde kun skydes med en tinknap, som man skulde skyde lige ind i gumpen. Der var en anden kone i Darum, som kunde skabe sig om til en stor grå kat med ildøjne, og hun havde sin gang om natten oppe i NørreGrandelav. F. L. Gr.
Mikkel Bødker læste sådan, når han satte korn ind i laden, idet han satte tre neg hver i sit hjørne: »De tre neg vil a give til de små og de grå, de skal under jorden gå, såend oggrud skal di fortæær, og alt mit korn skal di la væær, og lisså forment skal di blyww får mæ, som præsten er te å præjk for dem.« Lars Nielsen.
Der var én, do kaldte Frue Kræn, han var fudt i Fru ensgård, og derfor kaldte de ham sådan; men han hed ellers Kræn Snedker. Der lå en stor grå kat på hans moders fødder, da hun lå og skulde dø, og do kuude ikke få deu af sengen på nogen måde. Siden hun dode, så rejste katten af. Kristen Nielsen, Mosehuse.
Ved en mose i Favsing, der kaldes Søndermose, gik hver en eneste nat en mand i grå kjole, der slæbte efter ham, og med en stor grå bredskygget hat og en stor kjæp i hånden. Omkring Gammel-Estrup hovmark går en indhegning, der kaldes Hovmuren, og der i Skjæggusfaldet gik manden og lagde hans arme på Hovmuren, og dem, der traf at komme forbi i det Samme,...
da.etk.DS_05_0_02081
I et lille kammer på Gl.-Kjøgegård var der et slemt spøgeri, som mange har set. Midt om natten kom en gammel kone, kaldt den lille grå kone, ind, gammeldags klædt, med et raslende nøgleknippe i den ene hånd. Hun går hen til sengen, står lidt der, vender så om og går raslende med knippet bort igjen. f. l. GR.
da.etk.DS_05_0_01058
I Bræstrup stod et stort træ, og man fortalte, at der al tid om aftenen stod en lille grå mand og gjorde de heste sky, som kjørte forbi. For et halvt hundrede år siden blev træet fældet, og man fandt der under nogle meget gamle sølvmønter. Siden den tid har man ikke set den grå mand. a. m.
Otto Himmelstrup, Mors, kunde mane, men.da han havde en gang taget et hvedebrød fra en kagekone i Ålborg, skulde hun have dette betalt, hver gang han vilde mane nogen, ellers kunde han ikke. En gang fik han hjælp fra en degn i Skjørping, måske Gregers Grå, der manede provst Mørch. kl. cj.
