I Glæsborg sogn ligger den gamle herregård Mejlgård. På denne gård boede der en herremand ved navn Pentz. Han skal have været såre grum mod sine børn, en gang har han endog pisket et af dem til døde, hvilket han nedgrov under flisegulvet i et af hovedbygningens kamre. Dette sagn er blevet bokræftet derved, at man ved opbrydning af gulvet, fandt et...
Fravdegård ved Odense ejedes en gang af en Hr. Hvidkjær, som var meget slem ved godsets bønder, idet han slog og pryglede dem, når han kunde komme af sted med det. Da han blev ældre, kunde han ikke gå, men red alle steder hen, om det så var ind i kirken, red han. Seuere fik han en bærestol at sidde i, men havde endda altid en kjæp i hånden, og så måtte...
Den gale Fisker ordrede hovbønderne til at opføre et jorddige omkring sit gods, og det opkastede de i få dage. Efter at han havde aflivet sig selv, lagde to karle ham i kiste. Den ene var skytten, og han sagde siden, når Fiskers død kom på, tale: »Gud bevare os for at komme sådan af sted.« Han ligger begravet i Linå kirke. Lærer Mortensen, Svostrup.
Østergård i Lyne er en gammel herregård, som jeg ormoder er opbygt af en liden by, som i fjendetid eller i den sorte død kan være bleven øde, da byens navn kan have været Nærild, siden en dal lige vesten for gården på landevejen kaldes Nærild dal. Da gården kan være bygt på samme sted, som den østerste gård i byen før har stået, og derover har beholdt...
Vinderslevgård og gods, hvori var indbefattet Vinderslev kirke, ejedes en gang af to adelige frøkener. Disse sad en aften og kunde ikke få ende på tiden. Da foreslog den ene, at de skulde spille kort om kirken, og det skete også. Der fortælles, at den, der vandt, lod kortene, hvorpå kirken var falden, male i korets hvælving, og de findes der den dag i...
For nogle år siden var der en stor sten i Angel i en by, der hedder Hatlund. En troldkvinde på Dybbøl har kastet den i sit strømpebånd efter kirken i Kværnes, men stenen ramte ikke og blev liggende på Hatlund mark. På denne sten fandtes spor af en hest, en hund og en hare, og de skal have deres oprindelse fra, at en herremand, som boede på Nybøl gods,...
Folkene i Nørre-Bjært er allesammen af én slægt, for ingen gårde blev solgt til fremmede, og de giftede sig med hinanden indbyrdes, altså gik fødehjemmet fra mand tik mand. som man siger. Det var oprindelig kronens gods, og bønderne havde gode kår, så de var temmmelig velhavende. De gamle dokumenter viser, at gårdene blev kjøbte til selveje omkring ved...
En fattig aldorsmand af Hulbæk, Laurits Mortensen, er i fjendetiden ganske forarmet, er nådigst tilladt bækken for kirkedøren og godt folk om hjælp at besøge. Ex. Haff. den 24 april 68. Laurits Jensen miste skib og gods under Saltholmen, bevilget bækken for kirkedøren i kjøbstæderne. Ex. Haff. 15 febr. 1668. Peder Lauritsen Skjøt i Eoskilde må godtfolk...
Nu sejler vi i Jesu navn, hans hellig' engle før os frem, Gud bevar' både skib og mand og styr os med sin Helligånd. Kiri el ej s. Fra storm og vuver os bevar, fra havsens nød og alskens fare, alle, som søger vor gods og liff, o, stærke Gud, dem fra os drif. Kirielejs. Vejlby-Homå kirkebog. 164682.
Gehejmeråd Holstein på Langetø var ikke noget slemt herskab. Et ar var der misvækst, og så lod han dele korn ud på godset. De fik fire skpr. rug for hvert barn, de havde. Men da han nu var god af sig, vilde hans folk benytte sig vel meget af ham. Da han nu opdagede, at de narrede ham temmelig meget, nar han var borte, og gik og drev, fandt han på at lade...
Der var en kammerherre på Gram, der bestyrede hele godset. En gang skulde den gamle kromand i Tiset, Hans Kristensen, kjore med ham til Kibo, og de kjørte naturligvis g.jennem Endrupskov. Så siger kromanden til kammerherren: Hvad siger De nu om denher egn? Ja. det kunde han ikke sige noget om, den så jo noget dårlig ud. Ja, siger kromanden. de er så...
I min faders opvægst da kjørte rakkerne omkring og var fint påklædte. Når de fik opstaldet, gik konen byen rundt og tiggede, men det befattede manden sig ikke med, ban havde penge og spilte kort og tumlede med byssens folk. A véd en rakker, der satte sig ned på BjØrnsholm gods og bavde flere hundrede daler. Senere i min tid har det ikke været så stort....
Der var tre fra Lynderup gårds gods, der rommede, og forvalteren og én til satte efter dem og nåede dem ved Bjoergnæse. Men de tre havde magten og klaskede dem så forsvarlig, at de blev uskadelige i øjeblikket, og så stak de af igjen og kom godt fra det. I Per Povlsens gård i Fandrup tog generalen én af sengen om natten, han var allerede kommen af...
Der var to karle, der rommede fra Tjele gods, og de kom heldig til Hamborg. Det var den gang en fristad, og når de kom inden til Hamborg port, så kunde de skrive hjem, te de var der, og så var de fri. En tid efter kom de to hjem igjen, men de holdt dem jo fordøld, (dulgt) indtil en dag. herren red fra by, da passer de ham op og tager ham af hesten på en...
Der ovre på Fussing gods kjørte de i skoven om natten og kjørte store læsser træ bort. Der var den vedtægt, at dem, der havde stjålet 3 gange, og det blev dem overbevist, de skulde have deres arveskjøde forbudt. Det var en gjængs skik der ovre, at når folk manglede træ, så skulde de i skoven at stjæle. En mand skulde en gang ud i skoven at stjæle træ....
Pinde på Tolstrup var Først bissekræmmer og gik omkring og solgte kniplinger og alenkram. Så får han et trug at se der ude ved havet ved Bovbjærg, eller hvor det var, en kone brugte det til andetrug. Der var strandet et russisk skib, der havde det været på. Det var ellers bestemt til en døbefont og skulde have været sejlet over til England. Kræn Linde...
En ejer på Allinggård forså sig mod regjeringen i så høj grad, at han blev dømt til slaveri på livstid. Så hed det sig, at han blev syg og dode, men der blev slagtet et to-års stude-ungnød og lagt i kisten, og begravelsen blev holdt. Et par aftener efter kom han ud i stalden og stod og klappede hans ridehest og sagde: "1 nat må du praje (o: holde for)."...
En gang var Peder Kjeldsen på Mølgård kommen til Kloster marked (Bjørnsholm m.), hvor alle egnens folk kom sammen, og han kjendte nu alle folk. Der var et telt, hvor proprietærerne tog ind at spise, og der træffer han en forpagter på Lundgård, som var fremmed der på egnen, og ham kjendte Kjeldsen ikke. "Hvem er du? dig kjender a ikke." "Jeg er...
Kn gammel herremand på Mølgård, der hed Peder Kjeldsen, kjøbte sig selv først, inden han kjøbte garden. lian var jo vornet under Mariager kloster og gav et brunt og tor sig selv. Så kjøbte han Molgård med godset til. Det var "Mi svær stor og stærkt bygget stodder med en forfærdelig stor mose, der egentlig var som tre næser. En gang kom han til Ars...
På et af de fyenske Godser var Ejeren død, og hans Enke havde giftet sig igjen. Da de ved Bryllupsgildet havde spist til Middag og sad ved Kaffen, bristede de alle pludselig i stor Latter ved at se Tjeneren stå bukkende med Kaffe o. s. v. foran en tom Stol. Da den nygifte Frue i det samme kom ind, blev hun ligbleg, for hun kunde se hendes første Mand...
