På Noruplund var der en gang en herremand, som almuen kaldte den gale Per Bisp". Dette navn havde han faet, fordi han var så vanskelig at gjore tilpas. En gang havde han været kjørende i Æbeltoft. På vejen hjem kom han forbi en gammel kone, og han spurgte da, om hun vilde age med. Jo, det vilde hun da nok. Hun kom da op på vognen. Da de havde kjort lidt,...
Go tåwwle å ta ed åwwle å strt/g- jawwnle, få de æ gawwnle. Siges om hosten. Niels Lynderup, Brejning.
da.etk.JAH_01_0_00159
Få en snes oer siin gik lanndwæ/en fræ Grønno å te Oorhus Hig nueren om Oelse kjærk end gjænnom be/en å toiv dæn nej lanndwæj let wæsten få. Mæn ded war omm, hwodan dænd kjærk æ blewen te, at te a wild fåreel. Dæ Wa i mand, som hied sant- Lawws, som wil beg en kjærk i Oelse, mæn åldt hwa han begged om dawen, ded blevv rewwen n/er om natten. Som han no...
Her i Rugsø siger de: Ma^'en, tæ^'ern, hæ/ern, spajen. Vel doont go ud æte nia/en.
Ka do er' go wd å hendt mæ mit ]yiv, dær hænger UUd i logabet. luger Marie Jensen, Kjølsen.
Han or vildøv: vil ikke høre; pajer: tøjsko; tromplinger: håndsten og noget større; knuptørvjord: lav, sid jord; no goer do o di øngst bien : er ung endnu.
Næe vi fo fastelavn o bagen, ska vi te å go i seng ve dawen. J. A. Jensen, Balle.
Vi siger om den pige, der kan strø sandet på gulvet smukt, at hun også dandser smukt. P Jensen.
Når én drikker lærkeæg, bliver han god til at synge, det forstår sig, de må ikke va re kogte eller rådne, og det må helst være på fastende hjærte. A. E. Jakobsen.
Xe mæ go dæ jænn wej ej e ste § dæ nån wej uk. så to mæ djer hønslok. J. M. i.
En gammel kone i Ulvborg, Anne i Anholt, sagde, når hun kom ind for at tigge: Go á&w i då, ved i nåwe rå? komen ud te slawiten i dà. e. T. K.
Walkummen hjem 1! a ha et sit dæ siin i goer 2. Du gor imæld 3, 4 å slajre 5, go no end 6 a bestel nood 7 fa fojen 8. Guj hjælp mæ 9 å dæ mæ 10; i muen 11 skal a tæsk da^ 12. så do skal e^ kryyv 13 fræ mi fædder 14. De buur mæ 15 å go te kroers 16 mæn do gor 17 å dreArer 18 å sladrer 19, te Dæwlen søÆer i dæ 20. H. P. Nielsen, Sejling.
Ude i Vesteregne?! havde de forhen en stolpe, der stod op fra gulvet midt i stuen og nåede op til mønningen. Den var til at klø sig på, og når der kom fremmede, sagde folkene: "Væsgu å go hen te kløen". E.T.K.
En præst i Haderup, hr. Kragelund, befattede sig meget med deu sorte kuust. Eu mand i Hostrup drømte tre nætter efter hinanden, at han skulde gå til præsten og sige ham, at hvis han ikke forbedrede sig, kom han til Helvede. Han går også, men præsten bliver gal og gjenner ham ud. Manden kom dog igjen, og så siger præsten : »Dersom jeg døer først, skal jeg...
De latte dedatte: det lod det da ikke til; de latte de da: det lod det til; nå ha jæ blåt bro//, høet, baet, køwt, bæær u, spunnen ti tæjue gåen å go mæ hæjle huset, å i-da håe jætte sit næ;er hæjle da/ri. P. O. Jurgeiisen Havbjærg, Glam-ibjærg.
Go daw, gladelig nyt år! vil I klippe mit hår: hå I brændven i jert hus, så ji me ind tår! Niels .Johannessen, Væggerløse. Til 11. Hellig-tre-konger.
Skjelle-Simon havde hans navn af, at han var skeløjet, og han var rigtig nok også skjelle til gavns. Han sagde, når han kom ind et sted: Go daw, kjønne mo'r, kan I finde et bitte æg og gi Skjelle-Simon i daw? Skal I hældes et ha jer en kaffekande eller en blikputte eller noget andet bliktuj i da?r? og så rimlede han op, hvad han havde at sælge. Hans to...
Dænd føst bak, vi komme te, næe vi goe fra Wåstrup te Tuerop, heje Skattenbjørre. Hæe ær æ endt råert å go om natten, få dær æ fleje, dæ hå sit i stowe sart hund mæ en lang glowi rød tonng hengi laivnt ud ow halsi rænd omkreng hæ. Han rænde hen å wæji å rænde tesist ud i e kjær, som æ dæ. fr. poulsen.
