Go tåwwle å ta ed åwwle å strt/g- jawwnle, få de æ gawwnle. Siges om hosten. Niels Lynderup, Brejning.
da.etk.JAH_01_0_00159
Her i Rugsø siger de: Ma^'en, tæ^'ern, hæ/ern, spajen. Vel doont go ud æte nia/en.
Ka do er' go wd å hendt mæ mit ]yiv, dær hænger UUd i logabet. luger Marie Jensen, Kjølsen.
Han or vildøv: vil ikke høre; pajer: tøjsko; tromplinger: håndsten og noget større; knuptørvjord: lav, sid jord; no goer do o di øngst bien : er ung endnu.
Næe vi fo fastelavn o bagen, ska vi te å go i seng ve dawen. J. A. Jensen, Balle.
Vi siger om den pige, der kan strø sandet på gulvet smukt, at hun også dandser smukt. P Jensen.
Når én drikker lærkeæg, bliver han god til at synge, det forstår sig, de må ikke va re kogte eller rådne, og det må helst være på fastende hjærte. A. E. Jakobsen.
Xe mæ go dæ jænn wej ej e ste § dæ nån wej uk. så to mæ djer hønslok. J. M. i.
En gammel kone i Ulvborg, Anne i Anholt, sagde, når hun kom ind for at tigge: Go á&w i då, ved i nåwe rå? komen ud te slawiten i dà. e. T. K.
Walkummen hjem 1! a ha et sit dæ siin i goer 2. Du gor imæld 3, 4 å slajre 5, go no end 6 a bestel nood 7 fa fojen 8. Guj hjælp mæ 9 å dæ mæ 10; i muen 11 skal a tæsk da^ 12. så do skal e^ kryyv 13 fræ mi fædder 14. De buur mæ 15 å go te kroers 16 mæn do gor 17 å dreArer 18 å sladrer 19, te Dæwlen søÆer i dæ 20. H. P. Nielsen, Sejling.
Ude i Vesteregne?! havde de forhen en stolpe, der stod op fra gulvet midt i stuen og nåede op til mønningen. Den var til at klø sig på, og når der kom fremmede, sagde folkene: "Væsgu å go hen te kløen". E.T.K.
En præst i Haderup, hr. Kragelund, befattede sig meget med deu sorte kuust. Eu mand i Hostrup drømte tre nætter efter hinanden, at han skulde gå til præsten og sige ham, at hvis han ikke forbedrede sig, kom han til Helvede. Han går også, men præsten bliver gal og gjenner ham ud. Manden kom dog igjen, og så siger præsten : »Dersom jeg døer først, skal jeg...
Elias var den første tater, der bosatte sig i Tårs. Han boede på Natmandsbanken nordvest for Tårs kirke og var nede fra Hobro-egnen. Jens Hansen, der skal have været en gårdmandssøn oppe fra Tise, blev kjendt med Elias's datter og giftede sig med hende, og så kom han også til at bo der. Elias var god af sig, men noget fin på det og vilde gjærne, at nogen...
En murersvend, der hed Ketting, han arbejdede her i Linderumsgård for en 30 år siden, og var så stærk, at han kunde løfte to heste på én gang. Der var spændt dækkengjorde om hestene, og så kunde ban gå ind imellem dem og tage dem. Han parerede en gang med forpagteren på gården, han hed Ammidsbøl, om, at dersom hestene ikke kunde tage et læs af...
For en 60, 70 år siden var der en stærk mand ude i Dronninglund skov, de kaldte ham den store Kræn Buur. Han var så stærk, at han kunde rykke et træ op med rod, når det ikke var ret stort, og han havde da en seks, otte mands styrke. Han kunde ene mand læsse et træ på en vogn, som to heste i de tider ikke kunde trække ; men vejene var jo også dårlige. ...
Det var i 1806, der var en grev Feer på Baggesvogn. Han var så stræng mod hans hovbønder og pinte og plagede dem med arbejde. Så var det en dag om høsten, alle bønderne var forsamlede til bove og skulde kjøre korn. Da var der to bønder, der fulgtes ad fra Sindal, og som nu grevinden gik ude i skoven, siger den ene til den anden: "Det er en smuk kone." ...
For en 80 År siden boede en Mand på Knudshohnen i Ugilt, som de kaldte Iver Holmen, han var både Sognefoged og Lægdsmand. Så en Nat blev der 60 Alen Lærred væk for dem, og de søgte vidt og bredt efter dether Lærred; men det kunde jo ikke findes. Så rejser Iver over til denher Bragfwlts Kjælling og vil have hende til at vise det igjen. Han kommer derover...
Mølleren i Åstrup Mølle sønden og vesten for Hjørring han bliver syg og ligger for Døden. Så havde han 800 Rigsdaler i ene Sølv, og dem vilde han have med sig i Graven, så han forlangte, de skulde lægge dem i Kisten til ham, som da også blev gjort. Nu kommer Præsten derned til Begravelse, og han fik det at vide med de Penge. Men så vilde han ikke kaste...
Der var en Mand på Linderwnsgård, det var ham, der var der førend Kapitain Skjærul, han kunde aldrig have nogen Studerøgter, for der gik en grumme stor sort Stud i Studehuset, og den var de ræd for. Han havde haft 4 Røgtere det Vinter, og den femte vilde også rejse. Men så fik han ham til at blive der i 8 Dage og se, om der ingen Forandring skete....