167 datasets found
Danish Keywords: go Place of Narration: Horsens
Go tåwwle å ta ed åwwle å strt/g- jawwnle, få de æ gawwnle. Siges om hosten. Niels Lynderup, Brejning.
da.etk.JAH_01_0_00159
Dyt, du ka go dyt væk øwwer di marker dosr: tværs over, lige til.
da.etk.JAT_06_0_00947
Her i Rugsø siger de: Ma^'en, tæ^'ern, hæ/ern, spajen. Vel doont go ud æte nia/en.
da.etk.JAT_06_0_01244
Ka do er' go wd å hendt mæ mit ]yiv, dær hænger UUd i logabet. luger Marie Jensen, Kjølsen.
da.etk.JAT_06_0_00982
Han or vildøv: vil ikke høre; pajer: tøjsko; tromplinger: håndsten og noget større; knuptørvjord: lav, sid jord; no goer do o di øngst bien : er ung endnu.
da.etk.JAT_06_0_00949
Næe vi fo fastelavn o bagen, ska vi te å go i seng ve dawen. J. A. Jensen, Balle.
da.etk.JAT_04_0_00131
Vi siger om den pige, der kan strø sandet på gulvet smukt, at hun også dandser smukt. P Jensen.
da.etk.JAT_03_0_00357
Når én drikker lærkeæg, bliver han god til at synge, det forstår sig, de må ikke va re kogte eller rådne, og det må helst være på fastende hjærte. A. E. Jakobsen.
da.etk.JAT_03_0_00356
Xe mæ go dæ jænn wej ej e ste § dæ nån wej uk. så to mæ djer hønslok. J. M. i.
da.etk.JAT_01_0_01162
En gammel kone i Ulvborg, Anne i Anholt, sagde, når hun kom ind for at tigge: “Go á&w i då, ved i nåwe rå? komen ud te slawiten i dà”. e. T. K.
da.etk.JAH_05_0_00511
Walkummen hjem 1! a ha et sit dæ siin i goer 2. Du gor imæld 3, 4 å slajre 5, go no end 6 a bestel nood 7 fa fojen 8. Guj hjælp mæ 9 å dæ mæ 10; i muen 11 skal a tæsk da^ 12. så do skal e^ kryyv 13 fræ mi fædder 14. De buur mæ 15 å go te kroers 16 mæn do gor 17 å dreArer 18 å sladrer 19, te Dæwlen søÆer i dæ 20. H. P. Nielsen, Sejling.
da.etk.JAH_03_0_00438
Ude i Vesteregne?! havde de forhen en stolpe, der stod op fra gulvet midt i stuen og nåede op til mønningen. Den var til at klø sig på, og når der kom fremmede, sagde folkene: "Væsgu å go hen te kløen". E.T.K.
da.etk.JAH_03_0_00128
En præst i Haderup, hr. Kragelund, befattede sig meget med deu sorte kuust. Eu mand i Hostrup drømte tre nætter efter hinanden, at han skulde gå til præsten og sige ham, at hvis han ikke forbedrede sig, kom han til Helvede. Han går også, men præsten bliver gal og gjenner ham ud. Manden kom dog igjen, og så siger præsten : »Dersom jeg døer først, skal jeg...
da.etk.DS_04_0_00991
Forrådende kaldes den, der vil råde først. Glud v. Horsens.
da.etk.JAT_06_0_01301
Brugen af fremmede ord. Pas på, at lampen ikke expederer! Skibet kommer, jeg kan lige se det ude i orienten. H. Tafteberg, Horsens.
da.etk.JAT_06_0_01126
Pastor Bang sagde til lærer Jakobsen: “Gå op til Merringgård og sig til fruen der, at hun må helst holde sin kirkegang på søndag, for i næste uge skal jeg til Kjøbenhavn”. Så gik han jo, og nu kunde fruen da være forberedt og være færdig til at tage med, når præsten kom fra Korning, hvor der var førsttjeneste. Søndag kom, og præsten kjørte ind på...
da.etk.JAT_06_0_00555
Pastor Bang var også dyrlæge. Folk hentede ham endogså midt om natten til deres syge kreaturer. Han kjendte alle syge mennesker i menigheden, endog i de yderste kroge. En gang hans broder, ministeren, var der i besog, sagde præsten: “I dag skal vi ud til Hørrihanne, jeg har ikke set hende de sidste dage”. De gik så og kom til huset, der var højt i midten...
da.etk.JAT_06_0_00553
Jeg gik i skole til den gamle Kloster i Sommersted, der var en rigtig ægte rationalist. Han sagde til os i skolen: “Vi andre vi har jo altid troet på den ene gamle Gud, men nu har en mand ovre i Kjøbenhavn fundet på, at der er tre, både faderen og sønnen og den hellig ånd, og kalder dem lige gode. Det er jo en mand derovre i Kjøbenhavn, som hedder...
da.etk.JAT_06_0_00419
Anders Hvas i Levring var en rigtig mestertyv, og folk var meget bange for ham. Han havde tit været i tugthuset for tyveri, men havde aldrig gjort noget rigtig slemt, så han af og til kom på fri fod. Så skulde han gå på omgang mellem gårdmændene, når han kom ud. En aften kom han til eu gård, og der var manden ikke hjemme. Da konen ser ham, siger hun i...
da.etk.JAT_05_0_00446
Vi havde en stodderkonge i Ølsted, der hed Buchardt, han var der al min barndomstid. Han gik med det ene ben og rendte med det andet, og når staklerne ikke lige lob på ham, løb han altid uden om dem, så han greb dem ikke. Til jul fik han gjærne i vor gård et stort rugbrød, et stort sigtebrød, to lys, et halvt fjerdingkar gryn, et godt stykke flæsk og...