Der var en karl, der kunde ikke sige 1. Min moder var der at sy. Så skulde der være bryllup i nabolaget, og hun spurgte ham da, om han skulde ikke med. "Næjj, a mo it komm dær førend i awten, så skal a dæråp mæ sorrwåst, får a hår it andt å go i end mi karr" (han mente hans træsko). De brugte den gang sur ost på fade til gilder. Den spistes med godt øl...
Jeg har hørt betegnelsen for fangsten således i mit hjem i Alstrup. Når deringen var fanget, sagde man: Bommeskrald eller: Tus. 1. Niels te Kræens eller: Tus (?). 2. En par. Eller: Ham, dæ lo grimm Jakkob go lus. 3. Nok. 4. Frisk op. 5. Paris. 6. Jeppes kywlinger. 7. Klavs. Eller: En og halvanden og to og halvtredje. Eller: Den knavvere skrædder...
Efter 19. Remse fra Gassum. Der stod en lort ved Anders Nielsens port, den har virkelig Ytte-Jens gjort. Den er gue te net, så Jens Krat. Den vil fiel sæ, så Anders Nielsen. Læ en blyw hænn, så Jens Kræn. Den æ fegs, så Kræn Bregs. Den go på krykke, så Niels Lykke. Læ wos fo en i kassen, så Kræn Lassen. Læ en leve, så Kristen Bleva (Blegvad). Den æ gue...
Op å nier de æ varens løb, ja, I behøwer it å go længer end te Overgård, jen gong kund herremannen kjor mæ si ejen bønner liig te Hamborre port, å tu no bitte bøen, no ka han knap kjør te Rajes. En stump af en prædiken, som hr. Rap i Gjerlev 1808 holdt i vakansen i Udbyneder kirke, mig meddelt af en daværende mindre velhavende herremand, der selv var...
På Noruplund var der en gang en herremand, som almuen kaldte den gale Per Bisp". Dette navn havde han faet, fordi han var så vanskelig at gjore tilpas. En gang havde han været kjørende i Æbeltoft. På vejen hjem kom han forbi en gammel kone, og han spurgte da, om hun vilde age med. Jo, det vilde hun da nok. Hun kom da op på vognen. Da de havde kjort lidt,...
Dæ va tow Mænd, dæn jænn va fatte å dænd anden va rig. Mæn så skæjj et, te dænd fatte blew rig, å dænd rig blew fatte. Så døø di bægge tow, å no klæmt et o å spøøg o di hiir falkes marker om æ nætt. Endele tow en Kåel Mued te sæ å gik dæhæn. Da rænd dænd riig åp å nier å råvt: »Sæt rejte Skjæl, sæt hier, sæt dæær!« å dænd anden swåår: »Æ Skjæl æ sat, som...
Mi mues ålldfa han wa fræ Væng, å han hå fåtå/d, te dænd gang han wa en stue knæjt, da tendt dær en kåel te hans fåes, å han wa komen :å tiele åp jæ" muen å gån ujen få poten. Så so han ]æn, dæ kom kyerend mæ et grome stue læs gjasel, de wa så stue, te han haj ålde sit sJen et læs få. No wa dænd kJel alldti så rask po et, å så søø han: "Go muen, Fåånden!...
Æ bete kon noueren få gåri Mosbak i Øste-Brøjsle ær/ær i høw, di kalde Galebaki, å dize bløw tywen hongen å aje skit falk, næe di sku å-mæ lywe; å ne?e di så ha hongen dær en ti, så bløw di put nier i e hwål æ bete kon søjen å osten får i ej lawwning, di kalde Dammhåål. SJen omtrændt fæm hujer ål noueren å osten få dehæer Galebak dæe leger åse i høw, wi...
Dænd gang dæ skuld bøgges en kjærk i Torop soivn, så war ed et mennengen fræ begjøndelsen o, te dænd skuld å wot bøgged dææ, hwå dænd no ær. Di wa we å begjønnd å bøg åpá en æd ååndt stæj, hwå de no war dær æ måski engen, dæ wed de no, men nåk ær ed, dææ ku di engen kjærk fo bøged, få de faldt n/er om nætten, de dæ bløw bøgged åp om dawen. Så west di...
En kone var i marken at rive ho sammen. Da så hun en meget stor skruptusse, som var så tyk, at den næppe kunde gå. Hun siger da: "A, Gud hjælpe dig, din stakkel! når du trænger, kan du sende bud til mig, så skal jeg nok komme." Nogen tid der efter var det en nat, at der blev banket på hendes dør ; hun stod da op for at se, hvad det var. Da stod der en...
Der var en husmand i Åsted ved Frederikshavn, han hed Niels Peter Nielsen, men kaldtes ellers til daglig vejmanden. En gang havde han en ko, der skulde kælve, og det gik han jo og var noget altereret over. Da koen har kælvet, kom der i det samme en fremmed ind i kohuset til ham: Den er sort, den kalv, siger han. Men dertil svarer Niels Peter: Satan...
Der var én på Lille-Hammer gård, der kaldtes Per Kræsten, han var stenkløver af profession, men var tillige lidt sær i det, stammede meget og sagde pidde til næsten hvert ord. Hans fader havde ejet gården før ham. En dag, han stod og huggede et vandtrug, kom der én forbi og spurgte om, hvad det kunde tage, Kau det tage en ræv? Nej, en ka ta ta en...
Rakkerne vilde gjærne fange kattene og stege dem, for de kaldte dem husharer. Når en rakker blev for gammel til at folge med de andre, grov de et hul i jorden og put ham derned, gav ham en meldmad i hånden og dandsede så runden om hullet, idet de sagde: Hils fader Abraham fra mig-. Lange-Grete hørte med til det parti. Jens Kristian Svin og Abelone...
Når brudetoget i Vestjylland kommer til kirken, venter mændene ved den nordre stette, medens alt kvindfolket drager op til præstegården for at berede sig til den højtidelige kirkefærd, Når de er pyntede, kommer de i en bestemt orden parvis, med bruden alene i midten af toget, og så snart det bliver synligt fra mændenes stade, spiller spillemændene...
Jens Tværmose fortæller: De wa je gang, mæ å mi ku en Kjæstine vi war und å feesk. Så håd vi liig feesket æ hiel næt å håd ingen tang fanget. Så så a liig te Kjæstrå: Hald æ bios let hywer åp. Så hårdt hun en så køt, te hon swæj bode mi hoer å mi skjæA; iW. Så fanged vi en oel så stotør, te en væjei liig sæjs pteend å syw fjærringspttend. å dænd wa så...
En tjenestepige i Risum i Salling blev af sin madmoder sendt i et ærende hen til et hus, hvor den gamle kone var død. Sønnen var landpost og grumme lidt hjemmo, og den gamle mand skulde altså stå for det hele. De trængte derfor hårdt til kvindehjælp der i huset. Da nu pigen kommer inden for døren og bliver stående der og forretter sit ærende, siger den...
Efter de gamle sloges Anholterne tit og lovede hverandre solen til månen (en trusel). En gang sloges et selskab på havet i en sydost-storm. Da de kom i land. tog en mand sit tøj og bad farvel, idet han sagde, at hans fødder skulde ikke mere træde i båden. Han gik hjem, byggede en anden båd og fik sig et nyt selskab i stand. Der var og to mænd, den ene...
Sættes efter 17. Remse om bymændene i Gassurn v. Kanders. Begynder ved byens østre ende og går solret om. Skipperen mæ hans lànng paryk, Jepp han sidder så hårdt i betryk, Mikkel Lassen1) med hans hviid lun, Gravers han sætter hans kiel i gruu, Per Lassen han ud af vindevet så, Jesper Bols han i lorten lå, Hans Madsen han røger sig lidt tobak, Mads...
Der stod en 1... i præstens port, den had sognefogden gjort. Den var gjort til at æde. så Jens Peder. Det passer bedst, så han æ Præst. Den er ikke ren, så han æ den (o: degn). Ja, så mænd, så han Niels Andersen. La mæ fo en under en sæt, så hun Mett. Den æ gjoer te mæ a mine, sa han æ lille båen te sine. Den æ fræ i fjor, så han Søren o æ nøj goer. Læ...
Det var, mens Pastor Buhmann var præst i Voldum og Rude, da tog han al tid ind til min bedstefaders ved Rude kirke og lagde hans tøj, og der kom så en dag en mand og en kone ind. Så siger konen der i stedet til den fremmede kone: "Hur vel du hæn i daw?" "Yi vel ha wå bette dræng i kjærk". "Hwæm ska så bæær ham?" "De vild a sjæl, lelle Dårret". ...
