Jit stæj bagtes dær om nætten, å så kam Wøens jægger å låå sæ ve owwnsmondingen, få ban sojt aldti te, hwå tlæ wa ild. Han vild it go dæfr«, få han fæk en teng. Så ga di ham bytø/ren, å dænd gang han ræjjst m<æ-en, brommet en fåfserdelig i loften. Så såå Woens jægger: Di haj it slawen dæm åpo munden, dæ hå gi dæm de ro. Johan Jensen, Mollerup.
Kanel c : næppe; o mi trennd sii : {om lejet i sengen) på min side; siitares: tørres langsomt; go i siibælld: i langdrag; å buddi: danne lerkar til med en flad sten, inden det brændes; å flægger sæ end mæ jæn: indsmigre sig, gjøre sig lækker; stowwlenger å tremlenger: forskjellige slags potter; spændsk: storagtig. Fjends herred.
Der var en mand her i Visby, der hed Snøvle-Jakob, han var på sognet. De lagde en forfærdelig mængde børn til, men de havde engelsk syge allesammen og døde, det ene efter det andet. En tid havde de dog en del levende. Da konen skulde have det syvende eller ottende, bebrejdede en af sognets beboere ham, at de fik så mange børn, og han kunde ikke fbrsørge...
For en 50, GO år siden hjalp alle bønderne i Er rindlev præsten med at kjore hans gjodning ad, og så fik de fri beværtning og deres nadver til sidst, men der var ingen dands. Det sidste læs kaldtes skraben. Det blev dækket over med grønne grene, særlig hyldegrene, for dem var der jo nok af omkring kirkegården, og så blev der læsset sa mange møgbrydere...
A sku si en go dav? fra Jakob Skuldmand å Maren Skurrehat, om di vild kom te djer brøllop i da\ oot daw. Di sku ha fæmten gue rætter i swot sætter, hakkels å bakkels å lanng rætter, selat å grejs å gooslort, de va trej grønn rætter, kalk, kriid, eggehviid å storkskiid, de va fiir hwiid rætter. Isterkumpever å tallekorenner å roer å ræddiker å niistien,...
Min bedstemoder fortalte, at mens hun var pige, drak de kaffe på bar cikorie, når konerne kom sammen, og de tog altid det tykke med. Det var for en 70 år siden. Ane Kirstine Nielsen, Speutrup.
De ræner à blæser, à æ vend gjø wàs kald. Gu nåæ dænd arme høvr, dæ lejrer ve en tàld, han folier te hans barm, hans mjælma æ arm, han sier te æ sorøl, hans maww æ huel, han sier to æ máån, han æ færre á daæn, han folier i hans lomra, han har alder en kromni. Æ aggcr æ lanng, æ træsko æ tånng, æ mæltier æ fo, å di æ smo, dæfuer nio wi stakkels høwrer sa...
Et par gamle folk sad i et hus og gik omkring og tiggede lidt mælk i deres kande. En dag siger han: No er et gåt wæjr i måår, no ka do gjår go mæ æ krus. Hun svarer: De æ wal bæst, bette Jens, æ tar pæælflasken mæj. Skiid i pæel, Maren, ta en hal påt. Han vilde nemlig gjærne have en dram, og hun vilde også gjærne unde ham den, kanske hun vilde...
Manden skjælder ud på sin kone, idet hun kommer hjem: Kommer du no 1, hur hår du væt hænn 2 ? Du løver iruæld 3 å 4 beste/er et 5 får æ foe 6. Guj naà mæ 7, om a 8 ret læring 9 skal beballd dæ 10, men bi du te i mån 11, a ska sla dæ 12, te du ska skiid 13, te du ska kryyv fa mi fædder 14, a du vel fåbyy mæ 15 à go te krowers 16 æ drek 17, a du gor sjæl i...
Der var en mand og en kone, de kunde ikke komme til rette, for konen gik for meget i byen, og slem var hun også til flasken. Så var det en dag, da hun kommer hjem fra hendes bytur, og da var han ikke god og gav noget af munden. Men nu stod han lige inde i fårehuset og lagde tøjrene på fårene de havde akkurat tyve - og så talte han dem i det samme for...
Dæ vå in gåj jort now væ kvæe po in goor, di kut fo smor, vodden di så bår dom a. Så bestæmte konen sæ da té å ræjse ej té dæj klåwe kone po Sællà å snak mæ bene åm e. Djeres pee hon ha howpine, å så sku konen da åss snakke mæ dæj klåwe kone få hene. Hon lak da så nån tro, som di sku be po horne à kvæe, så sku e nák jælpe. Men konen glæmte å snak åm...
En gang skulde en mand [i Egtved?) hente fostermoder til sin kone; hun havde imidlertid bedt ham ikke at hente den, der boede nærmest Dorte hed h in ti hun havde ord for at være en heks. Det lovede manden, og så kjorte han. Men da han kom ud i skoven, kom der eu ulv og vilde overfalde både ham og hestene. Da han havde svært ved at forsvare sig, faldt...
En gang var der en mand i Søes, som fandt et gammelt nVeskillingsstykke ved en stente, og det kunde han ikke blive af med igjen. Han mærkede det en gang i staden, da han kjøbte for fire skilling tobak, og da han så var inde et andet sted at handle, havde han endda go' fireskillingsstykke i lommen. Han forstod aldrig, hvordan det var gået til, men vilde...
Der var en kjælling i Klørup dam, Tånum sogn, en bitte mil fra Randers. Hun blev syg og vilde have præsten hent. Men da lå der en so i sengen. Præsten ærgerlig. Gården sank. Stol i land med bogen. Den kjælling blev skabt i en gås og sejlede i den dam, og for hver, der kom fordi, blev vognen for tung, hestene kunde ikke trække den. Så kom der nogle forbi...
A wa såen omentrændt en snes oer, da a kom te å tien o en mende goer i Awsby. Di hååd kon tåiv boen, de wa tåtc twelengdrænge, å di låå ennd i samm kawer som mæ. Jæn næt, a blow wååoen, æ k\kk wa såen omentrændt jæn, tæ»gker a, da seier a tkiv h/s, dæ bræænd hænn o en lelle bouer, dær wår ennd i samm kamer, di bræænd mæ såen en sceer bio skjaer. Da a...
Der har været ellepiger i lunden ved Gjesing niolle. Jorgen Podemand så to én aften, han som sædvanlig gik fra gården til sit hjem i Torslev. De var at se som de pæneste piger, og kom ad en vej, der kryssede hans, tæt forbi barn, og så vendte de ham ryggen og slog et skogger op ad ham. De var hule i ryggen, og da han så det, så «kan et nå-c vææ, a fek...
I nærheden af Odense findes en høj, der bærer navn efter Palnatoke og kaldes Palles høj. På den dandser der hver aften i måneskin tre hvidklædte piger. En aften kjørte en modig og forvoven mand ved navn Anders Nielsen torbi højen. Da han så de dandsende piger, råbte han: "Go' avten, lille piger! moo' je' dandse med?" Ingen svarede, og han kjørte videre....
De æ fæfærdelig mæ dæd glatteis: om glat føre; di hår et gåt øwwso/n te hinåån : ser galt til hinanden : lojjwarm : lunkent; æ hund ga en gof æ sæ: lille gjæf; alder en grøsel: ikke den mindste smule: en slem glins: rå vind: nask i sæ: tage dygtig fat på maden; en rigtig gorbones: et skjældsord: han hår ildtwaud, monndwa>?d, hjåUand. gluend wand: om...
Sleegfis: én, der snakker godt, men ikke mener af det; fissibroer, fissibråk, fiissihowes: af lignende betydning; liddiwaww: urede; slæfnæ?d: høvl til at glatte af med. også om mennesker; dyste: stente lidt vand på strygetøj, de hå ves ræjnet. Ja, dær æ kommen lissom en dyst, andensteds: å drost; han æjre: tager godt fat; bøwwarbed: arbejde, man skal...
I Durup i Salling blev den nye salmebog indfort, og så skulde der jo også synges nogle nye melodier. Dem syntes beboerne ikke rigtig om, og det skete da stundum, at der blev konflikt, i kirken mellem degn og menighed, idet degnen sang en ny melodi, og menigheden den gamle. Navnlig var der en ældre gårdmandskone, som havde en vældig stærk stemme og var...
