Præsten i Gjerlev, Smith, tog etatsråden til alters. Han var den eneste, der vilde, for etatsråden var sådan en ugudelig krop. Men præsten havde også gjort megen uret. Han havde forandret skjellene nede i kjæret, og efter sin død gik han dernede og råbte om aftenen, fra den tid kornet kom ind og så til November, ellers andre tider om året hørte de ham...
Etatsråden tog Buus-Nielses øg i huse en nat. Så kom Niels jo efter dem om morgenen. Hor do, falle, siger ban, do hå ta; mi øg i næt. Det var jo Nielses mening, at han selv havde gjort det. Hvor mange har du? siger han. A håe fåes kåcZ å uuWes b&d å så låww kkd te å så Skæjterhien å så boon øg mæ fol i maww. Men jeg spor dig ikke efter,...
Der boede en gammel skovfoged ved Skrødstrup skor. som hed Lavst Odder, og han havde en søn, der hed Jens Odder. Så kommer en pranger og vil ligge der en nat. for der var sådan lidt herberg for rejsende, og han får hans hest staldet ind. Nu havde Jens en søster på en ti år, og til hende siger prangeren: A tykkes, din fader og moder har så travlt. ...
Buse-Niels var så jærnstærk. De havde sådan klaver at bære foder i fra laden og til hovederne, og der kunde Buse-Niels tage en trave skaftehavre (o: utorsken h.) og bære på én gang i en klave og så en pige og så en stor sten. Det gik han da med over gården i Overgård. Pigen vidste han af der var inde i traven, men stenen vidste han ikke af. De troede jo...
Min faders moder kunde huske, at der var ulve her i landet. De skulde have hestene drevet sammen om natten og tøjrede i en rundkreds med føløgene i midten, for at ulvene skulde ikke tage føllene. De store stærke heste blev da sat uden om. Føllene er jo altid nysgjerrige, og når ulvene sa kom, vilde de kikke ud og se, hvad der var ved det. Men de andre...
Hver by havde sin markmand, der holdt vagt om natten, og han havde en 7S store drenge med sig pa en år for at passe på, og det kunde nok gjøres behov, da de vilde komme fra andre byer og lægge sig i en eller anden kornvang. De skånte ingen ting, og den stjælen græs og korn var så indgroet i alle mennesker den gang. Det var ellers ingen spog at komme med...
Etatsråd Arnstorjf (den krogede) på Overgård han sagde i Svenskekrigen: »Taber min herre, så vinder min herre, og vinder min herre, så taber min herre.« Kort sagt, han holdt med begge parter, de var ham akkurat lige gode. Da freden var sluttet, blev han dømt for forræderi, og hele hans gods konfiskeret. Jørgen Lykke blev også dømt, for detj ban bavde...
Min faders bedstefader i Vinstrup havde tre brune heste. Svenskerne lå der i indkvartering, og så vilde de have de tre heste, da de rejste derfra. De fik ordre til, hvor de skulde tage hen, men den blev ikke rigtig udført, og de blev noget længere i egnen, end der var bestemt. Manden havde aftenen før de skulde rejse taget hestene og bundet dem ovre i...
Der var en ellekjælling her nede i Skagelund-skoven nede ved Råb g kjeer, hun sad og gav et barn patterne inde i skoven, og hun var hul æbag ligesom et bagtrug. Der kommer så én gangende og får dether at se. De kaldte ham den tyske Krage, for han var noget tysk i snakken, og han var fra Dalsgården. Hun smider barnet og af sted efter kam. Han stak jo af,...
De bjærgfolk i Bjærg var i familie med dem i Grønhøj. Der kom en juleaften en mand kjørende fra Randers, han var fra Vinstrup og hed Ajs Josten. Så kom der et kvindemenneske ud af højen og bød ham en drik øl af et sølvbæger, men han kylte øllet bag over sig og sagde hyp og kjørte løs, for han vilde jo godt beholde bægeret. Der var en stor rugmark ind til...
Der er en stor bakke ved Bjærg, norden for byen, der hedder Bjærgsbakke, og der var bjærgtrolde i. Der lå et sted ved siden af bakken, de kaldte Hjul-Mikkels, der gik de inde i snesetal og dandsede med bitte røde luer på. Manden han sagde til konen mange gange : "A vil nødig af med dem, for vi har både held og lykke i gården, så længe vi har dem, og...
En mand fra Bjærg kom fra Randers, og da han kom kjorende forbi en høj, de kalder Orønhøj ved Terslev udflyttergårde, sådan ved aftenstid - den gang var der jo ingen vej der om ad, de kjorte, hvor de tyktes, og hvor de kunde - så kommer der en bitte person til ham og siger: &Sig Attis, te Wattis er død." - "Hvad er det for noget sludder," svarede...
Go tåwwle å ta ed åwwle å strt/g- jawwnle, få de æ gawwnle. Siges om hosten. Niels Lynderup, Brejning.
da.etk.JAH_01_0_00159
Her i Rugsø siger de: Ma^'en, tæ^'ern, hæ/ern, spajen. Vel doont go ud æte nia/en.
Ka do er' go wd å hendt mæ mit ]yiv, dær hænger UUd i logabet. luger Marie Jensen, Kjølsen.
Han or vildøv: vil ikke høre; pajer: tøjsko; tromplinger: håndsten og noget større; knuptørvjord: lav, sid jord; no goer do o di øngst bien : er ung endnu.
Næe vi fo fastelavn o bagen, ska vi te å go i seng ve dawen. J. A. Jensen, Balle.
Vi siger om den pige, der kan strø sandet på gulvet smukt, at hun også dandser smukt. P Jensen.
