Nord for Nørre-Kjærgård i Navr ved Holstebro ligger en høj, der hedder Gilleshøj. I denne høj var der mange bjærgfolk, og de gik undertiden ned til Kjærgård og tappede øl. Folkene i gården hørte dem nok pusle der inde, men ingen vovede at forstyrre dem. En aften, da det atter rumsterede ved øltønden. blev der pludselig råbt: "Hejj er død, Hejj erdød!" -...
Der var en gang eu mand. der så grumme gjærne vilde have lært at hekse, og da han havde fået opspurgt, hvor der boede en gammel trævl af en gammel kvind, som skulde være meget skrap i kunsten, tog han sig straks på at rejse hen til hende. Han finder hende godt nok og rykker frem med hans ærende, men glemte jo heller ikke at føje til, at hvis hun vilde...
Når bjærgfolkene ved. bytning har fået fat i en lille pige fra menneskeverdenen, og hun en gang bliver en bjærgmands kone, kan hun ikke fode sine børn, uden der kommer en kristen kone og forløser hende. Således kom eu pusling ridende til Vejvad i Vinding ved Holstebro og vilde have konen der med sig til hans kvinde. Gårdkonen var ikke meget for denne...
I ældre dage var det meget slemt med kortspil i Kjærsgårds mølle i Ølby ved Struer. Så var det en aften, da kortspillet atter var i fuld gang, at der kom en pæn fremmed mand ind og så lidt på spillet, og da han blev anmodet om at tage del i det, vægrede han sig først, men lod sig dog overtale. Nu gik spillet sin gang en tid, men pludselig opdager én, at...
Da Højslev kirke skulde bygges, havde bygmestrene deres maes med det stykke arbejde ; ti hvad de byggede op om dagen, blev straks revet ned den følgende nat, så sten og tømmer næste morgen lå i én skuddermudder. Det var jo de underjordiske, der drev deres ufærd der, hvorfor de gode Høj slevboere også klogelig henvendte sig til dem for at få lov til at...
Det skete oppe i Hjelmsted i Serritslev, at manden var gået ned til Vester - Mjellerup om aftenen, og da var der en hund med ham dertil. Han sad nu og snakkede lidt, og så kom hunden også ind. Da han gik derfra cg lukkede døren, vilde hunden også ud; men han vilde ikke have den med. »Du glemmer din hund, Jens.« »A har ingen hund med.« »Ja, da er det...
Man skal vænne hornene til forst at trække i det højre ærme, så bliver de lærenemme. P. K. M.
Briidefolk må ikke se sig tilbage, nar de kjorer til kirkeb, for så ser de efter en anden. T. Kristensen, Rønslunde.
Heste får aldrig ondt af at hente jordemoder, ihvor stærkt de end må løbe, og hvis man i sin ilfærdighed glemmer at vende vognen, kan man dog være vis på, når man kommer ud igjen med hende, og hun skal sidde op. at heste og vogn vender den vej, man skal kjøre. j. L. K.
da.etk.JAT_01_0_00991
Provst Cilius havde, før han kom her. været skibspræst og rejst på Kina og flere steder. En gang, da han kom fra Haverslev kirke, sagde madammen: Nå, hvordan gik det i kirken i dag, lille mand, jeg hører, at Niels Smed sådan hed degnen var syg i dag. Ja, hvordan gik det, jeg brølte, og smeden brølte, og Graver-Hans brølte, og så brølte de...
En kone var kjærester med karlen. Om natten tager de persejærnet og et stort søm og hesker det ind i mandens tinding. De glemte at trække sømmet ud. Han blev begravet, men mange år efter opdagedes drabet, da en grav blev kastet på kirkegården o. s. v. Mette Marie Vig, Ølgod.
De havde en Nisse på en Gård i Kjettinge. Så glemte Pigen en Juleaften at give ham hans Sødgrød, og om Morgenen lå hun over Brønden på et Halmstrå. Der havde han altså lagt hende. Lærer Henriksen, Vandtore.
I Enner Engkjær ved Hoisens kan man st. Hans aften sidde under en harve på en korsvej og se heksene fare til Trolds kirke på en limestang. Derfor må man ikke glemme at tage sit bagerovnstøj ind. F. Dyrlund.
Når man har slebet en le eller hakkelsekniv, må man ikke glemme at stryge den, for at troldene ikke skal bruge den. Jørg. H.
Når man holder op med at læse, må man ikke lade bogen ligge opslået, da man så glemmer, hvad man har læst. J. A. Jensen, Balle.
Min moders søskendebarn Kræn Henriksen på Fur gik op til kirken juleaften og gik ind og satte sig ad en stol. Der kunde han så se dem, der kom og gik ad kirken, som skulde dø, inden året var omme. Da han gik igjen, glemte han hans hund der inde, og da han siden gik op efter den, da lå den og var helt split ad. maren primdal, navtrup.
da.etk.DS_05_0_00843
En af Søhy præster, der levede for en 150 år siden navnet er gået mig af glemmevar forsamlede med bymændene til en rådslagning. De var ikke rigtig for at gjore, som præsten sagde; men da så én af dem gik udenfor vinduet, var han med ét langt nede i haven. »Der er vel ikke flere, der har lyst til at komme den vej,« sagde præsten så, og de andre bymænd...
Når der pludselig bliver en dyb pavse i et stort selskab, går der en engel igjennem salen. Af sådanne pavser skal der sikkert komme to til, når den første har været der. M. Møller.
Når hønsene flagrer mod vinduerne, skal de snart tages til et begravelsesgilde. M. Møller.
da.etk.JAT_03_0_01633
