En gammel kone fortæller, at der gives folk. der kan binde og løse hugorme, det kunde hendes egen fader, men hun kan ikke, i det mindste ikke binde dem, men vel nok løse dem, hvis de var bundne, det skal der ikke mange ord til. Når de er bundne, kan man tage dem og gjøre ved dem, hvad man vil, de bider ikke, for de kau ikke, før det løsende ord er...
En skal have en kommenskringle og et glas mjød Mikkels-aften. Det var en vis ret et sted i Vejle, hvor a tjente i 5 år. Chr. Møller, Ringive.
Når den forste fro, som en karl eller pige moder om foråret, vender hovedet til, da bliver kjæresten tro, men vender den bagen til, da det modsatte. Nik. Chr.
De brændte selv og drak dygtig. Det daglige glas var til almindelige fremmede; de store glas til kjærkomne fremmede. En god ven skulde skjænkes af det store glas. Påbøl.
da.etk.JAH_05_0_00170
En kone i Harresø, de kaldte Harre-Karen, havde krohold. En dag kommer en mand ind og forlanger et glas øl. Da han havde smagt det, siger han: Hår I hæjsen godt vand her? Ja, vi har. Da hår I illd dæret et. Lærer Balling. Liudeballe.
Alt hvad der på Fur ligger mod øst, er her ned ad, selv inde i stuen: Sæt dig længere ned, o: mod øst. Mod vest hedder op, selv om det er end lige ned. Sæt glasset længere op o: mod vest. Nu kommer wajer o: vi andre. Når det er koldt, siges: De æ stywle wæjle i då. I varmt vejr spørger den ene den anden: Ka do hææl dæ? I koldt vejr: Ka do båå dæ....
Lindormen i Lindum: En Mand kom i en Kiste af Glas og skød på den. Niels Kr. Kristensen Kørner, Nørre-Beg.
Hør, klokken slår, og tiden går, ti glasset fast må rinde; hjælp os, vor Gud, at dødsens bud må i os tanke minde. Nik. Christensen.
I et hvert hugormebo var der en konge. Han var gjennemsigtig som glas, havde en krone på hovedet og vinger i nakken, derfor kunde han stå ret op, når han holdt råd med sine undersåtter. Nissen, Ramten.
Hvad man nu kalder bryst- og lungebetændelse, kaldt for 60 år siden plør sting eller blot sting, og for at kurere denne stødte man grønt glas og sigtede det gjennem et flor, hvorpå man tog det ind. ,1. V. Nissen, Ramten.
Min moder hun slog æg i stykker for os tre piger en nytårsaften for at se, hvordan det skulde gå os. Glasset må være godt halvt fuld af vand, og der må ingen blomme komme med. Så danner det sig på flere måder. Den ene af os lagde det sig for i en fire klumper. Du skal få en gård men ingen skov. For de andre to var der ranker op, og de fik også gårde...
da.etk.JAT_04_0_00276
Når iglerne stiger op i deres glas, bliver det smukt, går de til bunds, bliver det regn.
Slår man et spejl i stykker, vil det i fem år gå tilbage for familien. Lakkendrup. F. L. Gr.
Anders Dal skar sig på en høle i hælen der nede i engen. Så vilde de give ham et glas brændevin at vaske det i, men han slog det i halsen og sagde, han vilde læge det indenfra. Rasmus Nielsen m. fl., Vinkel.
I Gundesbøl havde de sådan små vinduer. Ud til vejen sad der lige et par glas, som var sat ind i lervæggen. For landevejen gik lige der om ved, men det var jo ikke hver dag, der kom nogen ad den. Mand og kone var meget nysgjerrige, og de kunde lige stå og kige ud ad hver sit glas. Så siger manden til konen: "Du vil nu altid sta i det bedste hul, og du...
da.etk.JAH_03_0_00033
Pastor Iløjland drak med beboerne og kunde stå i gangdøren. når der kom nogen, og s}Tnge: Mit fulde glas og sangens raske toner. Han mødte til gilder i præstekjole, smed den så og sagde: Der ligger præsten, og ber er manden, idet han slog sig på armene. Kristen Jensen, Hemmet,
Pastor Hee i Todbjærg kom in i på en gjæstgivergård i Århus, hvor der gik en anden herre og spaserede op og ned i stuen. Præsten forlangte nu et glas vin. Hvem har jeg den ære at tale med? siger den anden, idet han standser. Jeg, jeg er pastor Hee fra Todbjærg. Så-å, det var da et sært navn, det er jo til at le ad. Hvad hedder De? Jeg er...
Og glasset det stander i N. N-.s hand, det går ham vel til lands og til vands, så drikker han sin nabo N. N. til, ti det er en pige, sem gjærne suppe vil, og hun siger nej, og hun siger ja, så bli'r hun dog altid en suppe endda. Slagelse. Jfr. Elise Galschiøt.
Nu har vi fastelavn igjen med løjer og plaser, så bliver hver mand glædens ven, når de får glas at se. Skal fastelavn vi holde, vi må ha' puns og bolle, vi må også synge hurra for fastelavn.
