158 datasets found
Danish Keywords: glas Place of Narration: Haraldsted
En Karl og en Pige havde forsvoret sig til hinanden. Så blev han indkaldt, kom i Krig og måtte med langt bort i fremmed Land og store Slag. Pigen blev imens ved at tjene på samme Gård, hvor de var bleven kjendte. Han skrev ikke, og i lang Tid havde hun ikke hort noget fra ham. Så en Aften, de sidder inde i Stuen, hører de et stærkt Bulder på Porten og...
da.etk.DSnr_02_G_00135
Et Par Kjærestefolk havde lovet hinanden Troskab både i Liv og Død, så når den første døde, skulde denne hente den levende. Han faldt og blev skudt i Krigen i fremmed Land, men uden hendes Vidende. Så en Aften sent, som de havde slagtet og haft travlt hele Dagen i Kjøkkenet, bankede han på Bagdøren og bød Godaften og sagde: »Vil du følge med, som du har...
da.etk.DSnr_02_G_00133
En skal have en kommenskringle og et glas mjød Mikkels-aften. Det var en vis ret et sted i Vejle, hvor a tjente i 5 år. Chr. Møller, Ringive.
da.etk.JAH_04_0_00095
Når den forste fro, som en karl eller pige moder om foråret, vender hovedet til, da bliver kjæresten tro, men vender den bagen til, da det modsatte. Nik. Chr.
da.etk.JAT_03_0_00670
De brændte selv og drak dygtig. Det daglige glas var til almindelige fremmede; de store glas til kjærkomne fremmede. En god ven skulde skjænkes af det store glas. Påbøl.
da.etk.JAH_05_0_00170
En kone i Harresø, de kaldte Harre-Karen, havde krohold. En dag kommer en mand ind og forlanger et glas øl. Da han havde smagt det, siger han: “Hår I hæjsen godt vand her?” — “Ja, vi har”. — “Da hår I illd dæret et”. Lærer Balling. Liudeballe.
da.etk.JAH_05_0_00076
Alt hvad der på Fur ligger mod øst, er her ned ad, selv inde i stuen: Sæt dig længere ned, o: mod øst. Mod vest hedder op, selv om det er end lige ned. Sæt glasset længere op o: mod vest. — Nu kommer wajer o: vi andre. Når det er koldt, siges: De æ stywle wæjle i då. I varmt vejr spørger den ene den anden: Ka do hææl dæ? I koldt vejr: Ka do båå dæ....
da.etk.JAH_03_0_00084
Lindormen i Lindum: En Mand kom i en Kiste af Glas og skød på den. Niels Kr. Kristensen Kørner, Nørre-Beg.
da.etk.DSnr_02_E_00061
Hør, klokken slår, og tiden går, ti glasset fast må rinde; hjælp os, vor Gud, at dødsens bud må i os tanke minde. Nik. Christensen.
da.etk.DS_02_G_00274
I et hvert hugormebo var der en konge. Han var gjennemsigtig som glas, havde en krone på hovedet og vinger i nakken, derfor kunde han stå ret op, når han holdt råd med sine undersåtter. Nissen, Ramten.
da.etk.DS_02_E_00148
Hvad man nu kalder bryst- og lungebetændelse, kaldt for 60 år siden plør sting eller blot sting, og for at kurere denne stødte man grønt glas og sigtede det gjennem et flor, hvorpå man tog det ind. ,1. V. Nissen, Ramten.
da.etk.JAT_05_0_00146
Min moder hun slog æg i stykker for os tre piger en nytårsaften for at se, hvordan det skulde gå os. Glasset må være godt halvt fuld af vand, og der må ingen blomme komme med. Så danner det sig på flere måder. Den ene af os lagde det sig for i en fire klumper. “Du skal få en gård men ingen skov”. For de andre to var der ranker op, og de fik også gårde...
Når iglerne stiger op i deres glas, bliver det smukt, går de til bunds, bliver det regn.
da.etk.JAT_03_0_01865
Slår man et spejl i stykker, vil det i fem år gå tilbage for familien. Lakkendrup. F. L. Gr.
da.etk.JAT_03_0_01005
Anders Dal skar sig på en høle i hælen der nede i engen. Så vilde de give ham et glas brændevin at vaske det i, men han slog det i halsen og sagde, han vilde læge det indenfra. Rasmus Nielsen m. fl., Vinkel.
da.etk.JAH_06_0_00398
I Gundesbøl havde de sådan små vinduer. Ud til vejen sad der lige et par glas, som var sat ind i lervæggen. For landevejen gik lige der om ved, men det var jo ikke hver dag, der kom nogen ad den. Mand og kone var meget nysgjerrige, og de kunde lige stå og kige ud ad hver sit glas. Så siger manden til konen: "Du vil nu altid sta i det bedste hul, og du...
da.etk.JAH_03_0_00033
Pastor Iløjland drak med beboerne og kunde stå i gangdøren. når der kom nogen, og s}Tnge: “Mit fulde glas og sangens raske toner”. Han mødte til gilder i præstekjole, smed den så og sagde: “Der ligger præsten, og ber er manden”, idet han slog sig på armene. Kristen Jensen, Hemmet,
Pastor Hee i Todbjærg kom in i på en gjæstgivergård i Århus, hvor der gik en anden herre og spaserede op og ned i stuen. Præsten forlangte nu et glas vin. “Hvem har jeg den ære at tale med?” siger den anden, idet han standser. “Jeg, jeg er pastor Hee fra Todbjærg”. — “Så-å, det var da et sært navn, det er jo til at le ad”. — “Hvad hedder De?” — “Jeg er...
Og glasset det stander i N. N-.s hand, det går ham vel til lands og til vands, så drikker han sin nabo N. N. til, ti det er en pige, sem gjærne suppe vil, og hun siger nej, og hun siger ja, så bli'r hun dog altid en suppe endda. Slagelse. Jfr. Elise Galschiøt.
Nu har vi fastelavn igjen med løjer og plaser, så bliver hver mand glædens ven, når de får glas at se. Skal fastelavn vi holde, vi må ha' puns og bolle, vi må også synge hurra for fastelavn.