Min moder tjente en gang som bryggerspige på en herregård, der kaldes Voergård og ligger en halv mil norden for Trendrup. Gården havde været ejet af eu general Rodenberg, som nu var død. En nat sad hun og en anden pige og ventede på det nye herskab, der var kjørt ud. Da kom det op for den store dør med fire for, og det var sådan, te alting inde i...
Søren Lavrsen i Møltrup har fortalt mig, hvordan han bar sig ad med at kjøbe sin fæstegård af generalløjtnant H. F. Juel til Villesirup. Generaler boede i Århus, og Søren Lavrsen rejste da dertil. Da han kom ind i gården, traf han først den tidligere forvalter Callesen, som spurgte ham om, hvad han vilde. Det sagde han, og han var selv rejst derud for om...
På Randers slot boede et fruentimmer af adelig slægt, d 3r gik under navnet Bodil Stens, og hun havde en gård i Kovsted, der bærer navnet Stensgård. Den kvinde var ilde berygtet i et og alt. Så boede der samtidig på Dronningborg en Sprechelsen, der er bleven begravet i Borup kirke. Der fortælles, at når Bodil Stens havde haft hendes piger en tid lang og...
Der var en møller i Borup mølle, der var noget vittig. Han kommer en dag til præsten, den gamle Laurent, og så siger han: God dag, hr. pastor. God dag! hvordan går det? Ja, hvordan går det her, de unge de går i lakkomsæs om aftenen her. : Hvad er det? siger præsten. Det er med andre ord her, de går og kjærestes. Niels Lund, Astrup.
Der var en gammel vejmand fra Råstcd, der hed Lavst Ove, ham var der altid store ord ved. En dag skulde han ud til Randers at hente hans løn, og da han så går hjem igjen. kommer der en mand til ham og siger: Hvor har du været henne i dag, Lavst? A, a har været ude i Randers at hente 40 daler, a gik op ad Randers gade med dem opå mig. dor var ikke et...
Niels Kristensen, som var uhrmager i Rostrup, var et helt mekanisk geni, der havde lært sig selv det hele. Han udtænkte og konstruerede en maskine*]til at slibe uhrglas på og lavede den selv. En gang var uhrværket i Hobro kirke gået i stykker, og byens uhrmager, der var tilkaldt for at gjøre det i stand, kunde ikke. Så siger en mand i byen, at dersom...
I Randers-egnen boede der en mand, som havde en gård, og han hed Skovbo. Han var en rigtig spasmager. En slagter Specht kom en gang til ham og vilde kjøbe en kvie. De kom så ud og så den. Hvad skal De have? siger slagteren. Jeg skal vel have 25 daler. Det er sandelig for meget, jeg vil ikke give uden 15. Nej, det kan ikke gå, men lad os komme...
Peder Frederiksen her i Astrup har fortalt mig, at da han i 1850 var kommen hjem fra krigen, traf det sig en dag, han var her inde i byen, at ungdommen var ved at springe buk på pladsen her uden for min butik. Da han nu havde set på løjerne en tid, sagde han til nogle andre, som stod der, om de vilde slå et væddemål med ham om, at han kunde springe over...
Majfesten blev forhen højtideligholdt med ringridning omkring majbogen. Så blev der sunget følgende: Goddag, goddag, du ærlig mand, Maj er velkommen. og giv et par skilling eller to. Glæder os Gud og så den søde sommer. J. H. Jensen-Malle, Astrup. Til 3. Ride sommer i by m. m.
Manden i Harritslev bed Niels, og konen bed Maren. Hun var sådan noget dårlig i bendes husholdning og kunde ikke lave noget ordentligt smør. Når han kom ind og så smørret, sagde han: De æ pløe, we Maren. Hun svarede: Åå, de ka sæel vææ de samm, wàe Niels, få vi ka eed ed sjæl. Somme tider sagde han: Wåe Maren hon ær it sondele te huushåldniugen,...
Iver Rosmkrands på Villestrup havde en kusk, som hed Niels, og han fik siden kuskegården i Borup i fæste af kammerherren. Samme Niels var udspekuleret på gavtyvestreger. Når han nemlig fik en ny liberifrakke udleveret, sprættede han opslagene på ærmerne op. De var jo den gang meget store, og når han så kjorte op i borggården med firspændet og slog smæld...
På Sebbcrkloster tjente en Gang en Jomfru, som døde der. Siden gik hun igjen. Der var en Karl på Gården, som var sjønsk, og han stod en Aftenstund alene ude på Gårdspladsen. Der kom en anden Karl, som hed Have-Kristian, gående hen i Møde med ham, og så råbte den anden til ham: »Gå dog af Vejen, kan du ikke se, der kommer Jomfruen svævendes.« Nej, han...
da.etk.DSnr_05_0_00720
Indenfor Borggården i Bjørnsholm skal ligge en stor Sten, som efter Sagnet skal være brugt af et Gjenfærd til at knække 3 Bjælker i en af Stuerne. Det var en af Gårdens fordums Ejere, der gik igjen, og da han så skulde nedmanes af Præsten, fik han, forinden det skete, Lejlighed til at knuse de nævnte tre svære Egetræsbjælker. Hvem af Ejerne, Sagnet...
I Midten af det 18de Århundrede boede der på Malle Hedegård en Selvejerbonde, som kaldtes Just Hedegård. Han var en meget velstående Mand efter den Tids Begreber, og foruden Gården ejede han en Del af Vilsted Kirketiende samt noget Strøgods. Efter hans Død blev Gården solgt til en Mand fra Han Herred, som hed Lavst Bleged. Om ham fortælles, at han tit...
På Valsted Mark i Sebber Sogn ligger Dans Høj, hvor Kong Dan skal ligge begravet tillige med hans Hest, og den var beslået med fire Guldsko. Det er en meget stor Høj, og når man løber ovenpå den, kan man høre, at den er hul inden i, så der må være en Begravelse nede i den. Valsted betyder Valplads, og da der blev bygget en ny Skole, og Grunden blev...
Bjørnsholm Ladebygning er meget gammel og opført af solidt Egebindingsværk. Det Tømmer skal være tilhugget i England, og da det så blev sendt herover, vilde den daværende Ejer af Gården selv lade det sætte op. Men det mislykkedes, for hans Folk kunde ikke finde ud af, hvordan Tømmeret skulde føjes sammen. Der måtte så Bud efter Bygmesteren, og han satte...
I Barmer Kjær brændte hver Sommernat i mange År et Lys, og mange har set det. Der gik Sagn om, at en Skat var nedgravet her. Så bestemte to Mænd, hvoraf den ene endnu er levende, sig til at grave den op, og det skulde naturligvis være stiltiende. Jo nærmere de kom til Stedet, des mere betænkelige blev de, og da de kom derhen, var de syge. Den ene sagde...
da.etk.DSnr_02_J_00071
En Mand i Barmer hængte sig. Imens han lå Lig, da hørte mine Forældre tre Aftener i Rad, at én kom gående ind ad Køkkendøren og trådte stærkt i Gulvet med sine Træsko, gik så op ad Loftsstigen og trampede med hårde Trin hen over hele Loftet ug tilbage igjen og gik så ud. Den første Aften vilde min Fader have været ud at se efter, hvad det var, men min...
I Nabolaget af Resen Præstegård ved Struer så' en Mand om Vinteren 1867 flere Aftener, at Doktoren kom kjorende til og fra Præstegården. Det tykte han underlig om, for der var ingen syge i Præstegården. Manden hed Niels Pilgård. Men så hen på Efteråret samme År blev Konen og Husjomfruen i Præstegården syge og døde, og så kunde Niels Pilgård jo forstå,...
Når man har forløft sig, og maven er trykket op mod mellemgulvet, har man mavcsprænd. Det kan hjælpe at blive smurt i kamferolie for på mavegruben, når der samtidig stryges med hånden der fra i en bue over imod sidebenene og så læses noget. Men hvad der læses, må ikke åbenbares, for så snart det sker, er kraften forbi. Niels Joh. Lund, Astrup.
