372 datasets found
Danish Keywords: glas Place of Narration: Linde
Niels Andersen i Linde skulde en nat for nogle år siden kjøre jordemoderen hjem til Harridslev. Han biede så længe, inden han kom igjen, at de forundrede dem svært over det der hjemme, og til sidst blev de næsten bange for, at han var kommen til skade, for de kunde da nok vide, at da han kjørte i det ærende og ved den tid, så blev han ikke opholdt...
da.etk.DS_05_0_02016
En vægter i Randers lagde mærke til, at hver gang han på sin runde kom til en vis port, satte hans hund sig på bagbenene og tudede. Så var der én, der sagde til ham, at når hunden sådan tudede, randt der vand af dens øjne, og hvis han tog noget af det og smurte på sine egne øjne, vilde han komme til at se det samme, som hunden så. Han gjorde dette, men...
da.etk.DS_05_0_01941
Rasmus gik vægter i Harridslev i fire år. I en af gårdene havde de en stor sort hund, der var så gode venner med ham og fulgte ham trolig nætterne ud. Men så var det et år, det skete på kattens juleaften, som man kalder den (lille-juleaften), for ved den tid er der altid så meget skidteri, der færdes, at da han kom på et nærmere betegnet sted nær ved...
Smedens kone her i Linde fortæller, at en aften, da de var kommen i deres seng, blev der sådan en hamren og spektakel ude i smedjen. "Hvad er det! du har vel ikke ladet hammeren ligge på ambolten ?" sagde smeden til sin søn. Da denne sagde ja, befalede han ham at rejse sig straks og gå ud og tage den og lægge den et andet sted. Da det var gjort, så var...
da.etk.DS_05_0_01930
På Støvringgård høres der om natten en larm på kornloftet, som om der måles korn op, og strygetræet ruller hen ad loftet. Det er, fordi der er brugt falsk mål ved modtagelsen af tiendekornet, hvorved de bedrog bønderne, og nu må de måle om igjen efter deres død. k. m. rasmussen.
I Spentrup præstegård er der også noget skidteri ved det. I deres staldvæg har der været et hul, der aldrig kunde være lukket, om det er der endnu, véd jeg ikke. Den gamle Kristen Tygesen, fader til Niels Tygesen her i Linde, tjente i sin ungdom St. St. Blicher for kusk. Så var det en aften, han var kommen i sin seng, da hørte han ude i stalden, det var,...
da.etk.DS_05_0_01857
Min mormoder havde også mærket lidt til spøgeri. Hun tjente, da hun var halvvoksen tøs, på Trudsholm for barnepige. En aften, da hun var kommen meget sent ned på sit kammer, satte hun sig alligevel lidt ved lys, måske for at sy på sit tøj; da blev der med ét en voldsom aliarm og spektakel i det rum udenfor, jegovéd ikke, om det var kjøkkenet. Hun tænkte...
da.etk.DS_05_0_01760
Per Bødkers kone fortæller, at det spøger stærkt på Spentrupgård. Der er et bitte hus ved enden af det store (stuehuset), hvor de har deres pigekammer, og der kommer det ind og går og fusler, akkurat som der gik tre eller fire derinde i morgensko, og så snorker det så sært, som når man har skåret halsen over på en kalv, der skal slagtes. Det begynder med...
Der færdedes og færdes den dag i dag spøgeri på Overgård og om ved den, fra det røde led og ind til gården er der noget, og der kjører en lukket vogn mellem Udbynedre og gården. Når kammerherren var udrejst, og kammerherreinden så hørte vognen komme kjørende ind i gården og op for døren, sagde hun al tid: "Nu kommer min mand ikke i aften," så vidste hun,...
Sidste efterår skete det en aften, da herren på Overgård var ude og blev ventet hjem, at tjeneren syntes at høre, han kom, og gik så op for at tage mod ham, men der var ingen. Så gik han ned og lagde sig igjen, og da syntes han lidt efter at herren kom og gik op, men der var endnu heller ikke nogen. Det samme skete tredje gang, men da kom det ned til ham...
da.etk.DS_05_0_01741
Der kjører en lukket vogn om natten fra Overgård og til Udbynedre, man mener, at det er Jørgen Lykke, som har bygget gården og ligger begravet i Udbynedre kirke, der kjører. Oppe på gården er der en lang gang i hovedbygningen som en løngang, hvor dørene aldrig kan være lukkede. Maler Hoffmann fortæller, at da han arbejdede på gården, skulde han op...
Pa herregården Lerkenfeldt er der meget spøgeri. Læreren her i Linde, der har tjent der, har fortalt mig følgende: Han vilde gjærne læse, men da der jo ikke var ro i folkestuen, fik han lov til at sidde om aftenen i en stue, der kaldtes ammestuen, hvor jomfruen og pigerne sad, når de havde noget at bestille, der var bedre ro. Når da klokken blev ved lag...
I en gård i Hald var der sådan et spektakel om aftenen, det dundrede mod døren og tumlede ude i gården, men inde i stuen havde de fred, indtil manden en aften i noget beskjænket tilstand, da det dundrede mod døren, råbte, at hvis der var nogen, som vilde ind, kunde de værsgod at komme. Da blev det så galt inde også, især efter manden, for det han bød det...
da.etk.DS_05_0_01655
En mand, der boede i Linde (han hed Per Lave, tror jeg, eller måske det var hans broder, der hed Per, det husker jeg ikke så rigtig), han havde været henne at se til sin broder, der tjente i en anden by, og det blev noget ud på aftenen, inden han kom hjem. Da han så var kommen ind på Linde hede, så kom der en mand hen imod ham. Han blev bange og gav sig...
På Råby udlodder ud mod Dalbyovre skjel går der en landmåler med en protokol under armen og kjæderne slæbende efter sig og råber om "at sætte sten i ret skjel!" karen marie rasmussen.
da.etk.DS_05_0_01415
På Ladegårds mark (henne ved Gimming og Randers) går en landmåler og rasler med en kjæde. Folk går tit vild der om aftenen, således måtte Per Bjerre gå og tosse om der en hel nat. k. m. rasmussen.
da.etk.DS_05_0_01414
Fra Mejlby og ned efter Tåsmark i noget engværk, går det ikke rigtig til, folk går let vild der, og så siger man, at det er den sorte jomfru, der leder dem vild. I Lem-dalen går eller flyver en sort jomfru, sandsynlig den samme, for den tager strøget øst på. karen marie r.
da.etk.DS_05_0_01355
I mejeriet på Stenalt sidder der enhvid jomfru og spinder. Hun har, mens hun levede, kastel sit lille barn ind i ilden under grubckjedelen, derfor må hun opholde sig på gjerningsstedet. k. m. rasmussen.
da.etk.DS_05_0_01255
Ma' Dues i Støvring var så plaget med spøgeri i sin stue, at hun ikke kunde ligge der, men måtte ligge ude i stalden hos hestene. Hun boede i det ene hus af den gård, som nu er Stor-Jenses. Hun havde en broder, som døde ved hende; han havde en gang lokket en pige, og havde en datter med hende. Da han nu lå på sit yderste, forlangte han at få bud efter...
da.etk.DS_05_0_00967
Præsten Jahn i Vesteibølle havde meget for skik at gå ude på heden og marken om natten, ligeledes oppe ved kirken og på og om ved kirkegården for at se, om der var noget spøgeri, der færdedes, da han så vilde mane det. k. m. rasmussen.
da.etk.DS_05_0_00802