O Wålldbårre awten såskaolld hegserente Troms kjerk. Di ka fo-dæm bådde å høør å si dæ nejer ve Hasoend ferristæj ve mendnætstii. Så komme di riend opo liimskawterå ownsråger å skooder å såen nood. Dæwd awten ska falk no bældst ha ed rønnkås i lommen, få hæ;s så ka hegseren ta-e di: »Hæjj, ombotcerl« å hå falk så løst te å kom mæ, så ska di sæjj: »B^ let...
Heksene i Skrødstrup og der omkring ved Mariager drager til Troms kirke Valborgaften, ridende på deres visketræer. At de også somme tider nøjes med kortere visit, synes at fremgå af følgende: »En kone, som var bekjendt for at være en heks, tog en Valborgatten sin lille dreng med sig ud til en stor torn, der kaldes Hem-tormn; og der kom så en lille dreng...
Der står en torn ved møllerens mark, i skjellet mellem Haslum og Yæriim, der samles heksene til visse tider, og så har de både spil og dands. Miu meddelers morbroder, der vist boede i Værum, havde været i Tebbestrup at bødkre, og gik om aftenen den vej hjem ad forbi tornen; men han kom midt ind mellem heksene og måtte blive der og dandse med dem alle...
Heksene på egnen syd for Mariager ynder meget at gå om i hareskikkelse. En mand i Dyrby, der gjærne gik på jagt, havde en tidlang al tid en hare i sin nærhed på sine jagtture, men han kunde hverken ramme den eller noget andet vildt, når deu var i nærheden. Endelig kom han da i tankerom, at det vist ikke var en rigtig hare, og så tog han en sølvknap og...
Der fortælles, at en præst, hans navn kan jeg nu ikke huske, vilde til Vindhhes for at tale med den kloge kone og formane hende til at lade være med hendes kunster, men det kom han ikke heldig fra. Første gang han var på vej, væltede vognen eller gik i stykker, hvordan det var, så han matte opgive det den gang. Næste gang kom han der dog og talte med...
En mand gik en aften om hosten hjem for at se til kone og børn, og hans vej gik igjennem True by. Da kom en hare til ham på gaden og gik nok så pænt ved siden ad ham, han lod den gå og hverken talte til den eller jog efter den ; men de blev ved at følges ad, til de kom til en gård, hvis det var, har jeg glemt. Da blev haren borte, det skulde nok være...
100 I Bjerby lever endnu en kone, der af og til sees som en hare. En dreng så en aften i stalden en sådan i store træsko, og han blev så bange for den, at han end ikke turde sove i kammeret der ude. Andre har også set haren, men om den da har været i træsko, véd jeg ikke. Karen Marie Rasmussen.
da.etk.DS_07_0_00100
Der lever endnu en ældre kone i sit aftægtshus tæt ved byen, de kalder Ka Fiils, hun var kone i den gård i Linde, der lå der, som nu skolen er bygget. Hun har skyld for at være en heks, og fra hendes yngre dage fortælles der om mange ulykker, hun skal have forvoldt. Hun er bleven mere skikkelig på sine gamle dage, lader det til, men der er dog dem endnu,...
Der var en gang ildløs i Kristrup ved Randers, mens pastor Worm var præst der, men den standsedes i siu udbredelse ved, at han vendte vinden. K. M. Rasmussen.
Der boede for nogle år siden en mand i Havndal, Gjerlev herred, der hed Jørgen V., om ham troede folk, at han var en heks, og man sagde, at hans datter ikke turde se folk lige i øjnene, fordi der sad en harekilling i hende, men det véd jeg med vished er usandt. Denne mand havde så en gang en ko, som han gjærne vilde have med kalv, og derfor førte han...
En mand havde gjort akkord med Fanden om, at han skulde besvare ham ni spørgsmål eller også høre ham til. Så spurgte Fanden: »Hvad er én?« - »Det er du, der står.« »Hvad er to?« To øjuei et hoved.« »Hvad er tre?« »Tre horn ved en greb.« - »Hvad er fire?« »Fire hjul under en vogn.« »Hvad er fem?« »Fem fingre på en hånd.« »Hvad er seks?« ...
Der var en karl og en pige, jeg tror, det var i Østrup, for i Støvrhir} var det ikke, og da deskulde udenbys til kirke, kan det heller ikke have været i Harritslev, det må have været i Østrup der var snak om, de skulde have hinanden, men karlen lod til, at han ikke vilde have hende, og han sagde en gang, de snakkede med ham om det, at før han skulde...
Når min bedstemoder gik af sin væv om aftenen, lindede hun den, den måtte ikke stå strammet om natten. K. M. Rasmussen.
Min fader fortalte en gang noget om en mand i Sødring, der havde med Fanden at bestille. Denne kom en dag og spurgte, hvad han skulde bestille. Manden kunde ikke finde på noget i en hast og kom i stor knibe; men så havde de en gammel kone, der sad inde ved kakkelovnen, hun jog sin hånd op under sine skjorter og nappede et hår af sin krop, som hun lagde...
Fanden har ikke grædt uden én gang, og det gik således til: Der var en pige, der vilde så gjærne været i kirke en dag; hendes husbond skulde i kirke, men hun måtte ikke, for hun skulde sprede møg; der stod, jeg husker ikke hvor mange læs i roger ude på marken, hun skulde sprede. Så fik hun fat i Cyprianus og gav sig til at læse i den, og så kom Fanden og...
En mand havde gjort akkord med Fanden om, at han skulde skaffe ham arbejde i syv år. Så satte han ham først til at løse alle stenene af hans mark fra en ærts størrelse og op ad og tre alen ned i jorden. Det blev han så færdig med på knap et års tid. Så husker jeg ikke, hvad han så blev sat til, men det fik han også snart gjort. Nu var manden i knibe for...
Bødker-Marianes faders bedstefader var møller i Lindegårds mølle, han havde Cyprianus. En dag var der kommen en mand til mølle, og mens han fik sin pose malet, gik han jo ind i raøllerstuen. Der var en hylde ved loftet med bøger på; han rækker op og tager én ned og sætter sig til at læse. Men det var Cyprianus, han havde fået fat i, og som han allerbedst...
De har også haft Cyprianus på Overgård; den stod opslagen på en lille afsats i »det gule silkekammer.« Folk, der tjente der for en 50 år siden eller så, har set den. Karen Marie Rasmussen.
Vest for vejen, der fører fra Linde til Gimming, men nærmest ved den sidste by, ligger i en lavning nogle huse; dette sted kaldes Spangen, og på bakken ovenfor vises det sted, hvor Mejlby kirkegård har været. På denne brænder der lys, og det er nok heller ikke rigtig fat der omkring, cm af vore naboer, der er født her i byen, tjente i sin ungdom i...
