Folkene skal tæles, og jorden skal mæles, og de skal bryde både bakker og bjærge og næppe lade sig noje. Folkene skal blive brogede som hugorme, og mandfolk og fruentimmer skal blive klædt, så de kan ikke kjende dem fra hverandre. Det er Sybilles spådom. R. N. m. fl., Vinkel.
Der skal gro et træ op i Viborg sø, og det skal Tyrken komme og binde hans hest ved, og så skal der komme en hvid ravn og bygge rede på et af Velling kirketårne. Det er tegnene, der skal gå foiud for den sidste krig, og da skal tredsårs mænd og tolvårs drenge vinde slaget, de andre er gåede til. Rasmus Nielsen m. fl , Vinkel.
Der var en stor lindorm i Rindsholm skov. Den sad oppe i et træ, da nogle kom der igjennem, og de blev bange for den og løb deres vej. Rasmus Nielsen m. fl., Vinkel."
da.etk.DS_02_E_00006
Der har været nisser her i Odsgård, og der var i Vinkel. De vilde stjæle havre til hestene. Kom imod hinanden her henne ved Kjællingbro osten for enden af søen. Folk kunde se, at der havde været slagsmål, for havren lå der. De nisser fik deres potte sode grød hver aften. Han her i Odsgård drejede halsen om på en sorthjelmet ko, fordi . . . Bar den over...
Hans Mørk i Vinkel tjente i Range, og der var noget, de kaldte Elleshave, det hørte til Sønder- Tulstnip gård. Så kunde han høre, mens han gik og flyttede kreaturerne, hvordan ellefolkene de sang der inde i ellerne og forte de fineste stemmer, og det var den dejligste sang, somme tider hojt og somme tider så fint, så fint, Så vilde han liste sig derhen...
En skal have en kommenskringle og et glas mjød Mikkels-aften. Det var en vis ret et sted i Vejle, hvor a tjente i 5 år. Chr. Møller, Ringive.
Når den forste fro, som en karl eller pige moder om foråret, vender hovedet til, da bliver kjæresten tro, men vender den bagen til, da det modsatte. Nik. Chr.
De brændte selv og drak dygtig. Det daglige glas var til almindelige fremmede; de store glas til kjærkomne fremmede. En god ven skulde skjænkes af det store glas. Påbøl.
da.etk.JAH_05_0_00170
En kone i Harresø, de kaldte Harre-Karen, havde krohold. En dag kommer en mand ind og forlanger et glas øl. Da han havde smagt det, siger han: Hår I hæjsen godt vand her? Ja, vi har. Da hår I illd dæret et. Lærer Balling. Liudeballe.
Alt hvad der på Fur ligger mod øst, er her ned ad, selv inde i stuen: Sæt dig længere ned, o: mod øst. Mod vest hedder op, selv om det er end lige ned. Sæt glasset længere op o: mod vest. Nu kommer wajer o: vi andre. Når det er koldt, siges: De æ stywle wæjle i då. I varmt vejr spørger den ene den anden: Ka do hææl dæ? I koldt vejr: Ka do båå dæ....
Lindormen i Lindum: En Mand kom i en Kiste af Glas og skød på den. Niels Kr. Kristensen Kørner, Nørre-Beg.
Hør, klokken slår, og tiden går, ti glasset fast må rinde; hjælp os, vor Gud, at dødsens bud må i os tanke minde. Nik. Christensen.
I et hvert hugormebo var der en konge. Han var gjennemsigtig som glas, havde en krone på hovedet og vinger i nakken, derfor kunde han stå ret op, når han holdt råd med sine undersåtter. Nissen, Ramten.
Hvad man nu kalder bryst- og lungebetændelse, kaldt for 60 år siden plør sting eller blot sting, og for at kurere denne stødte man grønt glas og sigtede det gjennem et flor, hvorpå man tog det ind. ,1. V. Nissen, Ramten.
Min moder hun slog æg i stykker for os tre piger en nytårsaften for at se, hvordan det skulde gå os. Glasset må være godt halvt fuld af vand, og der må ingen blomme komme med. Så danner det sig på flere måder. Den ene af os lagde det sig for i en fire klumper. Du skal få en gård men ingen skov. For de andre to var der ranker op, og de fik også gårde...
da.etk.JAT_04_0_00276
Når iglerne stiger op i deres glas, bliver det smukt, går de til bunds, bliver det regn.
Slår man et spejl i stykker, vil det i fem år gå tilbage for familien. Lakkendrup. F. L. Gr.
I Gundesbøl havde de sådan små vinduer. Ud til vejen sad der lige et par glas, som var sat ind i lervæggen. For landevejen gik lige der om ved, men det var jo ikke hver dag, der kom nogen ad den. Mand og kone var meget nysgjerrige, og de kunde lige stå og kige ud ad hver sit glas. Så siger manden til konen: "Du vil nu altid sta i det bedste hul, og du...
da.etk.JAH_03_0_00033
Pastor Iløjland drak med beboerne og kunde stå i gangdøren. når der kom nogen, og s}Tnge: Mit fulde glas og sangens raske toner. Han mødte til gilder i præstekjole, smed den så og sagde: Der ligger præsten, og ber er manden, idet han slog sig på armene. Kristen Jensen, Hemmet,
Pastor Hee i Todbjærg kom in i på en gjæstgivergård i Århus, hvor der gik en anden herre og spaserede op og ned i stuen. Præsten forlangte nu et glas vin. Hvem har jeg den ære at tale med? siger den anden, idet han standser. Jeg, jeg er pastor Hee fra Todbjærg. Så-å, det var da et sært navn, det er jo til at le ad. Hvad hedder De? Jeg er...
