En svanger må vogte sig for at gå over ild, hesteskum, afraget skjæg, ål, ovnragen, en uoprinket tommestreng, dørtrin, hvori er hugget, hvorpå er slebet knive, ej gå under rå huder, ej se i en afdøds grav. Har barnet fået hedeblegne, skal det sove på ildstedet. Traske kan være en følge af, at moderen har gået over hesteskum. Det skal da være godt at...
En svanger må ikke sidde på kiste, skrin, kuffert eller sligt, som er beslået med jærn, da bliver barnet hudlast på rumpen og skal for at helbredes sove i kisten. A. H. S.
En svanger må ikke gå under skind, så får barnet skindsårelse. A. H. S.
En svanger må ikke slå et svin på næsen, så får barnet snue og kureres ved at die gjennem en svinetryne. A. H. S.
Vil barnet ikke trives, må moderen have forseet sig med at veje noget i hendes hosebånd, da hun gik med det. Hun bor da først veje barnet i hosebåndet og derpå afveje lige så meget brød, som barnet vejer, og uddele til de fattige tre torsdage i rad. A. H. S.
Er at barn dørspændt, skal det hjælpes med, at man tager et skåd af døren og jager barnet der igjennem. A. H. S.
De wa jæn gang, dæ wa pestilærtds i æ land. å dær war åse hæær æpo TyhwàZm, ka ætro?i\ Dæær et så waøwersta^en, så wa dær et on jæn mand i behå/d æpo æ hejel land, å han gik åp o en hyw dæhamn we æ Hwilenggra?^ (Hwiligraw?) å roobt: »Allddehæræmiin!« Mæn så wow wnt dær endda en kjæ£eng åp lig we æ sii å å såå: »Næjj, de hall æ miin!« A. H. Schade.
På Præstehøj i Junget præstegårdsmark mødtes i gi. dage, da der endnu var præst og kirke i Grættrup, dennes og Junget præst jævnlig her. De gravede da en tønde gammeløl ned i højen og tappede så af den, medens de røg deres piber og fik dem en snak. A. H. Schade.
I Tgborøn ligger der nogle gårde, som kaldes Ilárborøn. I eu af dem lå der 10 Brandenbotgere (ryttere) i kvarter. Da de drog bort derfra sydpå, tog en af dem rejsen om ad fladtørvmosen, hvor der stod et fruentimmer, som gravede torv. Han stod af hesten og uærmede sig hende, fordi han havde noget i sinde med hende, men huu var rask besluttet og sendte ham...
I en af de østligste gårde i Solbjærg på Mors gjemmes eu svensk pallask, sandsynligvis fra krigen under Fred. III. En gang kom der en røver hertil, og der var kun en gi. kone hjemme. Han truede hende på livet, hvis han ej fik deres guld og sølv, så hun måtte vise ham op i deres østrestue, hvor der stod flere ørker. Svenskeren begyndte nu at rode op i en,...
Rundt om hele øst- og nordkysten af Salling har der i gammel tid været skov, og man ser endnu krat på Skove, Grætrup og Jungetgårds bakker, og navne som Eskskov, Åsted skove, Risum, Grætrup skove bærer i selve navnene spor af, at der tidligere har været skove der. Alle disse steder ligger rundt om på Sallingstranden. a. h. schade.
Om en sig ved Grønmarksbakken, hvor vejen til Tisted går forbi, kan jeg huske, man i min barndom sagde, at her en gang var væltet en mand ned med vognen fuld af penge, og de var aldrig kommet op senere. Siden den tid har der altid været rækværk langs vejen, hvor sigen ligger lige ved. a. h. schade.
På Køppel ruiner nordvest for Nykjøbings vejrmølle skal der have stået to kapeller, og dertil skal Nykjøbing have strakt sig ud. For en 20 år siden (1854) fandt den gamle Stausholm, som ejede jorden og lod den jævne eller grave, syldsten og stykker bygningstømmer, som tydelig viste, at det havde brændt der. a. h. schade.
Lige vest for Bjærgby kirkes våbenhus ligger en ligsten, hvorpå et anker er udhugget. Her skal en søkapitain ligge begravet, som druknede her, da vandet stod over det kjær, der nu strækker sig helt inde fra Galtrup og længere syd på til fjorden (Tisted bredning) i nord, altså imellem Overgård og byen, og som nu er helt tør, a, h. schade,
I Junget kirke er en stol, kaldet Jungetgårds stol, hvorom siges, at den har været en brudeseng. Der var to adelige frøkener på Jungetgàrd, som skulde giftes med to riddere, en Skeel og en Bille, men de faldt i krigen, og da der nu intet bryllup blev af, kom brudesengene op i kirken, og de står der endnu. Den ovennævnte stol er lukket med himmel og...
På Præstehøj på Junget præstegårds mark mødtes i gamle dage, da- der var kirke og præst i Grætrup, denne præst og Junget præst og sad og røg af deres piber. De gravede også en tønde gammeløl ned i højen, og den tappede de af, medens de røg, og fik dem en snak, men om der endnu er mere øl tilbage, véd man ikke. a. h. schade.
da.etk.DS_03_0_00343
Tødsø kirketårn blev slået ned af en kjæmpe fra Ty, som blev vred over, at dens klokke lød så stærkt, a. h. schade.
Folk fortæller, at der nu kun findes ellefolk ét sted på Mors, nemlig i Flade bakker. For halvtredsindstyve år siden kan Per godt huske, at de havde linned ude til bleg på en hoj i Ordimj. A. H. Scbade.
Over Uulhyw i Rakkeby på Mors har der fordum brændt lys, men endnu brænder ét over Wågnbjeerg syd for Arup i Ty. Den første høj vilde to ukonfirmerede børn en gang grave ud, men da stod der pludselig en mand ved deres side og sagde, da børnene ikke vilde eller turde tale: cKa a ett i Uulhyw blyww, så ska a ind i Wågnbjærre flyww, å ingen ska mæ dæærfrå...
Over Ulvhøj i Rakkeby har der forhen brændt lys, men nu brænder det over Wåjensbjcerg vesten for Arup i Ty. To ukonfirmerede børn vilde en gang udgrave Ulvpå skatten. 391 høj, men da stod der pludselig en mand ved deres side, som sagde : Kan a ett i TJlhyw blyww, så ska a ud i Wåjnsbjærre flyww, å ingen ska mæ dæfra dryww !" Han boer endnu i den sidste...
