De såkaldte potatos eller jordæbler er forsøgte af de tyske kolonister på Randbøl hede, ja, eudog af nogle landets egne indfødte i samme egn og skal nogenledes betale både den jord, de plantes i, og den umage, som haves med dem, men om det dog vil nogen sinde komme til ret alvor med deres forplantning, véd jeg ikke, da de fleste landmænd mener, at den...
Når man sætter et bredfuldt glas vand pa bordet solhvervs nat, så er der altid noget af vandet spildt om morgenen. Man mener nemlig, at jorden den nat stoder imod og så lober tilbage igjen. Der er nogle her i byen. der tror det og har prøvet det.
I Vendsyssel var også en mand, som brændte. Politiet kom så dertil for at foretage en undersøgelse, men hverken mand eller kone var hjemme. De spurgte så pigen, om folkene ikke havde noget brændevinstøj. Hun sagde jo, og så bad de hende om at vise dem det. Hun kom da med brændevinsflaske og glas. Ja, det var ikke sådan, de mente, om manden ikke havde en...
da.etk.JAH_05_0_00157
Folk i Tim kjøbte deres tømmer i Lemvig eller Holstebro. Til Lemvig var der 5 mil, og til Holstebro 4. Til Lemvig og hjem kunde de ikke kjøre én dag. Så kjørte de til Skjærumbro den første dag og lå der om natten. De havde selv mad med, og så kjøbte de en dram til. Det var meget sparsommelige folk, for de drak den halve dram om aftenen og lagde et stykke...
Kromanden i Kragelund var en søndag i Kragelund kirke, men faldt jo i søvn under prædikenen. Præsten var en dygtig taler, og han havde den skik at slå i stolen, når der kom nogle ret vigtige ord. Idet han nu slog igjen, vågner kromanden op og siger: "Så for S____, nu gik der et af mine glas!" E. T. K.
Da Pastor Holten kom til Torning var Pastor Bache ikke rejst derfra endnu. En Aften ved Sengedagstid, de sad og talte sammen, blev Bache med et ligbleg. »De bliver nok syg,« siger Holten, »skal jeg ikke hente et Glas Vand til Dem?« »Nej, jeg bliver ikke syg, men der er noget, jeg vil fortælle Dem, som ikke kan dølges, og det er, at jeg går dobbelt.«...
Ole Hån i Slensbg, der levede i Begyndelsen af dette Århundrede, havde gjort den Akkord med Smeden Steffen Nielsen, at hvem af dem, der døde først, den skulde den tredje Nat efter komme og drikke et Glas Brændevin, som den anden havde skjænket for ham. Ole Hån levede længst og skjænkede i Glasset, men det blev stående urørt. Jakob Rasmussen, Stensby.
Nytårsaften skal det hvide af ægget kastes i et glas vand og stå urørt, derefter kau man se dc-us ansigt, man får tit ægte. J. B.
Der var en pige. som prøvede at slå en æggehvide i et glas vand nytårsaften for at se sin tilkommende mand. Hun nævnede Djævelens navn og sagde så: »Den mand, jeg skal have, den seng, jeg skal rede, den dug, jeg skal brede.« Der viste sig da for hende en mand med en kniv i hinden, og da hun blev gift, skar hendes brudgom halsen over på hende...
En ridende kom en gang forbi Orritslev kirke ved midnatstid og hørte inde på kirkegården sådan en sær musik, hvorfor han holdt stille og så nu, hvorledes de døde hoppede og sprang over gravene. En af dem bød ham at drikke af et glas, som han rigtig nok tog i hånden, men kastede straks bag over sig og red så ... . Han kom ikke ret langt hen, for hesten...
De yler, no ær ed da en fåle vel, siger man, nar luften er lummerhed og stille, som forud for et tordenvejr. En oeel kaldes en kortvarig, stærk regnbyge, og bygevejr kaldes æælvejr. Om hønsene i fældetiden siges, at de går i haren. Men har nogen været rigtig vred og hidsig og brugt store ord, har jeg tit hørt sige om ham: A, han slåe sæ wal i...
En mand så en flok gjæs i hans kom. Nå, dot er jer, I tyve! sagde han. Nej, vi er ikke tyve, så skuld' vi a wåt lisse manne te å halt så manne te å en gås å en gasse å en hal? Syv. Karen M. Rasmussen
Ærbødigst vi takke for gaven, I gav, den tager vi alle med glæde, og skjænker os noget af hjærtet så brav af flasken, som her er til stede. Nu vil vi omvende og sige farvel, farrel og hurra vil vi sige. K. M. R.
Sidder uglen og tuder på taget, vil der snart blive et lig i huset, K. M. Rasmussen, T. Kr., Rønslunde.
Mange holder ikke af ved en begravelse at sidde ved siden af ham, der kjorer ligvognen. En mand, der så en frugtsommelig kvinde sidde der, udbrjd: Den plads skulde hun ellers ikke have k&ft, og en anden, der er dårlig til gangs og derfor tit har taget til takke med den plads, får så mange skjænd for det af hans kone og døtre. K. M. R.
At drømme om en opredt seng betyder en god ven. K. M. Rasmussen.
Det er også godt at drømme om lynild, når man ser den i ovn eller ildsted; derimod betyder det trætte og fortræd, når man ser den som ildlys. K. M. E.
Det er godt at drømme om lueild, når det ikke er ild i huset. K. M. R.
da.etk.JAT_03_0_01435
At græde i Bøvse betyder noget godt. men at le det modsatte. K. M. R.
At drømme om børn er godt. K. M. 11.
da.etk.JAT_03_0_01392
