I Funder Nørhede ligger Bjærghøj. Medens Kristen Pedersen var lille og passede sin faders kreaturer, sad han offe oppe på højen og spillede kort sammen med nogle andre børn. De havde flere gange hørt nogle inde i højen rumstere med en kiste, hvis låg de gjentagne gange horte blive slået i. En dag sad de som sædvanlig oppe på højen med deres tidsfordriv i...
Det var mølleren i Lindegårds molle, Mandrup hed han (den samme, der ejede Cyprianus), som en aften skød en af bjærgfolkene med en sølvknap. Da han kom ind igjen, spurgte konen ham efter, hvad det var, han havde skudt. Det var den sorte hund, sagde han; han vilde ikke sige hende det. De siger, at da han havde skudt den, kom alle de andre bjærgfolk...
Der er en høj, her nede ved de to Bjærggårde i Tvede, den kaldes Præsthøj, og så oppe ved den østre af Lundgårdene var også en lille høj, som a ikke véd navn til, den lå i deres have. I de to høje var bjærgfolk, og de besøgte hinanden og kom her omkring ved vor molledør, så der må deres vej have gået. Hundene var altid så slemme ved dem. Der fortælles,...
Den lystig og frydefuld sommerens tid med al sin herlighed, den glæder og fryder sa mangen én, det vi jo alle véd, den forer frem hver blomst så skjøn. den røde rose så dejlig og grøn, som jeg og enhver kan se. Blandt alle de roser Marie er én, som er en rose for alle, udsprungen af en dejlig gren og af den smukkeste stamme. Vel er der mange smukke til,...
Her blev majvisen sunget sådan. flod dag, god dag, min kjære mand, Maj ero velkommen. og må vi komme til jer i dag. Glæd os Gud og så den ny skjærs>ommer. Vi har os en maj bøg sat, og den Batt' vi om pintsenat. Vor majbøg er så højt i sky. den lyser over Lyngby by. Vor majbøg er så fast i jord, at den kan stå i femten år. Den bonde har så god en...
I en Gård her omme var der en Kone, som hed Ane det var netop min Faders Moster, hun fødte Tvillinger. Så havde de fået en stor, vid Seng, hvori både Mand og Kone og begge Børnene kunde ligge, for så kunde han ligge og hjælpe til med at give dem Mad den Gang brugte de jo ikke Flaske til Børn. Så en Morgen var Pigerne i Gården tidlig oppe, for de...
I en Gård her omme var der en Kone, som hed Ane det var netop min Faders Moster, hun fødte Tvillinger. Så havde de fået en stor vid Seng, hvori både Mand og Kone og begge Børnene kunde ligge, for så kunde han ligge og hjælpe til med at give dem Mad den Gang brugte de jo ikke Flaske til Børn. Så en Morgen var Pigerne i Gården tidlig oppe, for de...
I Bavsø har stået en gård, og der boede en mand, som loserede fremmede. Endelig fik den Onde så meget magt over ham, at han en gang slog en rig kræmmer ihjel, som loserede hos ham om natten, for at han kunde bemægtige sig dennes penge. Morgenen efter gik manden op på bakkerne norden for søen, råbte tre gange og sagde: "Skal dette mord åbenbares? Og når...
En seminarist fra Shjodstmp, der hed Rudolf Kon- drup, gik en aften med forvalter Blach fra Løglen ad vejen til Skjodstrup. De var meget gode venner og talte fortro- ligt sammen. Kondrup glædede sig åbenbart til et lille selskab, han skulde til, og hvor forvalteren og hans søster også skulde komme. Da de så skulde skilles, omfavnede Kondrup pludselig sin...
Her går et bånd om dette hus. Hvem bandt båndet? Det gjorde Jesus med to hænder og ti fingre og ti gode Guds engle. Hvem sang salmen? Det gjorde jomfru Marie, fordi hun havde bogen i sin hånd og Jesus på sit skjod. Jesus var her inde. Jesus gik i sin urtegård, svedte både vand og blod. Gud sagde til sin son : «Stat op, strid hårdelig, døden er...
Høvlspån i lyset kaldes også håndfang. De danner en hank eller et greb, og "så vil der snart dø én. J. L. K., A. L.
da.etk.JAT_03_0_01611
Nftr en persons klæder skjærcs af mus eller ædes af orm, tyder det på død. A. L., M. Møller.
Når en saks falder og bliver stående på spidserne, kan man vente (mange) fremmede. F. L. Gr., A. L. Flid og dovenskab.
Når den venstre hånd klor inden i, da skal man tage imod penge . . . højre, da skal man give dem ud. Marie Poulseu, A. L., J. B.
da.etk.JAT_03_0_00458
En nu afdød mand har fortalt mig, at han bestemt vidste, at de afdøde præster, som i livet har været særdeles gode sjælesørgere, endnu af og til i deres kirke forsamler de afdøde, som, mens de levede, havde været aldeles ligegyldige for alt åndeligt. Der er lige så fuldt i kirken om søndag aften som om formiddagen, sagde han. Disse sjæle opholder sig i...
Fra ældgammel tid haves det sagn, at en kone til visse ubestemte tider skal sidde i en fenne nær ved Skanderup by og spinde under sus og brus. Broder Brodersen fra Bredebro, en vældig jæger, som i sin ungdom strejfede gjennem mark og eng ved nattetid, fortæller: En gang kom jeg i klart måneskin over bemældte fenne på harejagt. Uden at jeg tænker på andet...
Da Klara var 15 år gammel, tog hun en salmebog og sang: O fryd, jeg nu kan trøste mig. Da hun blev 20 år, sang hun veltilfreds: Nu velan vær frisk til mode. I sit 25. år sang hun ængstelig: O herre, frels min svage dyd. Da det 30. år var nået, kvad hun i mol: Det lyder som et tordenslag. 35 år gammel istemmede hun: Når vi i nod og fare stå. Da den anden...
I Lyne dækkedes ved begravelse i den store stue i hesteskoform, og den døde lå i åben kiste der inde i stuen ved dem. Der sad de så og spiste, og når de var færdige, gik hver hen til kisten, lagde sin hånd på den dødes hoved og sagde: Tak for mad! Så blev kisten slået til, og lysene tændte og satte på enden af kisten, hvorpå præsten trådte frem og...
Hver Valdborg aften samledes de unge i byen og bestemte, hvem de skulde have til gadelam. Når det var nu afgjort, gik de fra gård til gård og til husene med hele byen igjennem og sang Voldborgs aftenvise, der meddeles længere nede. I den mellemtid skulde hver karl have fanget sit gadelam og givet hende et kys, og hvis han kunde ikke det, skulde han give...
Hvor nu Hornum Sø er, skal der en Gang have været en almindelig stor Bondegård, der hed Hornumgård, og Manden der hed Terkel. Han blev Enkemand, og da henfaldt han til Svir og Kortspil og havde altid Gjæster. Så kommer han en Dag til Kirken, da lå den jo her vesten for Sjørup, og vilde tages til Alters; men det nægtede Præsten ham af den Grund, at han...
