Han kam awwnbokkens po-wås: uventet; de æ snåer hwærandt let: jævnlig. Sindbjærg.
Standtringstos: lille tjenestepige ; på/ek: lille dreng; sæll; dreng, dor nylig er konfirmeret, ikke voksen. Mette Marie Eriksdatter, Jelling.
da.etk.JAT_06_0_01303
I Eriknavr, hvor a er fra, brugte vi meget ordet hokkeuren. Det har ikke noget med renlighed at gjøre. Når man flyttede ud af et hus alt hvad flyttes kunde, så var buset hokkenren, om det end var nok så smudsigt. Ordet brugdes most, når vi slagtede svin. Vi sagde: så meget vejer svinet hokkenren, og mente da alt det hele, rub og stub. Høker J. Pedersens...
Forrådende kaldes den, der vil råde først. Glud v. Horsens.
da.etk.JAT_06_0_01301
Ligtøjet bliver klippet i hønsefødder; han kan liig gåt kukkel wå fåer: sætte ham i respekt. Jens Pedersen, Jævngyde.
En slof eller skuukoor kaldes i Sefstrup: sk&terun ; fuer te næts å malk te stå?ds; en kuutskåj: et skud; knywsrøg, knywshøwt: knivsryg og skaft; tywekoll: tojrkølle (sønder ovre) her siges Peje, wæjster a (vester på) siges Pæ/e. Ellen Marie Kirstine Rasmussen, Ry.
Han foppet å foppet: fumpede; dæ svar et lille skem sne på jorden: meget tyndt lag; de æ hwallriig falk: meget rige; a vel sæt æ ku m å æ åger: ud på agrene; å æ stæj : lige strags; her i Ry og omegnen siger de altid Himmelbjærg kald, a er nu 75 år og har aldrig hørt andet, min fader sagde det også. 129798. Jakob Snedker, Ry.
De hå hæt let mæ væ;'ret: er blevet lidt bedre; dær æ roskav ve et: rosomhed; mi fåer go båwwneng te Sofiendal (Vengegård): hovarbejde; dænd hå lø ui po marken: er bygget på marken; kchven hå ståndt åpo flir pælle: stået på fire søjler
Gjæænde : kjælen, næsvis. Hammerum h. P. K. Toksvig. Marie Jensen.
da.etk.JAT_06_0_01296
Høwwedværk: noget rigtig klodset arbejde; sikke nåj køwwedværk, du lawer. Frøken Marie Jensen, Vejle. Gjellerup.
Di kommer så smækkes siges om kjøbstadpigernes træsko. Jørgen Villadsen, Ramsing.
da.etk.JAT_06_0_01294
De rø/t ud a mulleren: røgte ud af hjulnavene. Ersted.
da.etk.JAT_06_0_01293
En borntuder: hornblæser; jawn tit: jævnlig; ban tøer wanner åsse : sinker også os. Niels Josef, Risgårde.
De tændwarrem de wårer så kart: varme, der fremkommer ved lyng, som man tænder ild i i kakkelovnen; han ær en sprød kåel: mager; stolpet: rafte til at gjenne på hovederne med; når a sidder inde og ikke kommer ud, er a meget mere næsen end ellers : kuldskjær. Der skal ingen opsæt i det: ikke være opsættelse; a gik å wå knothooger i tiir oer: var lidt...
Æ mand blev kremmelt nøj: stødt og puffet; jarkle: ildklemme. Tyborøn.
da.etk.JAT_06_0_01290
De mo do mæj sæjj: en forsikring; jåes, om han gjør 'et: gjæt, om han gjør. Mads Pedersen, Harboøre.
da.etk.JAT_06_0_01289
Karen Marie Hansdatter er født i Roost i Sønderjylland den 28de januar 1817. Hun blev gift med Peder Mathisen Eossen, og han døde 1887. Først var de hos moderen i Roost, siden sad de til leje, dels i Branderup og dels i Rurup, indtil de kjøbte stedet, hvor hun endnu bor. Efter mandens død fik sønnen ejendommen, men han led af krampetilfælde, og efter at...
Doriea Magdalene Pedersdatter i Lundmnskov er født i Førstballe i Nørup den 2. januar 1821. Hun og hendes mand har aldrig haft noget selv, og har altid haft stor fattigdom at trækkes med. Hun sang ikke i alle de 27 år, hun var gift, men har dog meddelt mig nogle viser, som hun har bevaret i hukommelsen.
Ellen Kirstine Kristensen Bech er født den 3. februar 1831 i Nørre-Stenderup, Øster-Lindet sogn. Da hendes fader døde, var hun i sit fjerde år, og moderen sad nu der med 7 små børn. Det kneb svært for hende, men hun fik dem da født op. Nu er alle hendes søskende døde så nær som en broder. Hun sidder og spinder for folk og hjælper sig tålelig igjennem. At...
