Denher Kjæn Hvasser på Tulsted lod hendes Mand skyde ved et Led, der kaldes Helium-Leddet. Da Skuddet gik, sagde hun: »Ak gode Gud!« Så levede hun meget over 20 År efter den Tid, men endelig døde hun da. For det hun skulde nu ikke gå igjen, efter at hun var død, kjørte de over Bakker og Bjærge med hendes Lig, og hun blev sat i åben Begravelse i...
Sæby Kirke i Salling er en lille kullet Kirke, men den har sådan en dejlig Klokke, der hænger ude på Enden af Kirken. Den Klokke er støbt på nogle Agre nede i Grynderup ved Limfjorden, som for 50 År siden endnu hed Klokkeagre. Da den var hængt op, og Folkene i Nykjøbing på Mors lige overfor hørte dens smukke Klang, fik de særdeles Lyst til at få den over...
På Ferritslevgård, Fyen, er der et gjæstekammer, hvor ingen kan sove. En nat var en karl kommen til at ligge der. Da han havde ligget lidt, blev der sådan en støj med et bord, som stod der på kammeret. Lidt efter så han, at der blev tændt lys, og kunde da se en høj fornem person, der satte sig ned ved bordet. Han havde mange penge i en pung, som han...
Ved Randrup ligger en bakke, som kaldes Herrens bakke. Ved og på den færdes gjenfærdet af en forhenværende besidder af gården, som er set der både dag og nat. Ligeledes er han set der at færdes i haven. I et kammer på gården spøger det, men kun én nat hvert år. Der er da en underlig puslen og sagte støj derinde hele natten. I et værelse skal der være...
I Bøgelund gik en gjenganger og pløjede om natten. Han kom til en gammel kone, som var død og stået op igjen, og forlangte, at hun skulde sige det til familien. Men det vilde hun ikke, for det hun var bange for ubehageligheder, og at de ikke vilde tro det. Altså blev det dulgt hen til den tredje aften, men da blev hun truet så hårdt, at hun ikke turde...
Da a tjente i Smollerup, var der en mand i Troelstrup, der døde, og tredje aften efter at han var bleven jordet, var der noget, der hovede (sagde hov!) og gjente på kreaturerne på marken, som gik tæt til gården. Da de så fik det at høre, gik sønnen til præsten i Kobberup og mældte det, te sådan var det, og det var for ham at tykke som én, der gik og...
I Tim var der en gang en mand, som flyttede et markskjel, hvorved han jo forurettede sin nabo. Da manden, som havde flyttet skjellet, døde, kunde den anden mand, som han havde flyttet det for, hver aften se en underlig flagrende skikkelse op ad sin mur. Han turde ikke selv gå ud til skikkelsen, men endelig var da en anden mand så modig, at han turde gå...
En dreng i Ty hørte en nat én gå og råbe: "Ak, ak ! hvor skal jeg dog hen med den sten, o Gud, hvor skal jeg dog læggeden sten?" - "li, læg den, hvor du har taget den," sagde drengen og i det samme gav det et dump, ligesom noget faldt rigtighårdt. "Nuskai du have tak", svarede gjenfærdet, "i hundrede år har jeg måttet bære på min tunge byrde, og ingen...
Mette Tovgård spøgte i det kammer på Astrup, som hun havde boet i, så det var ikke rådeligt at komme der om natten; man så hende fare ud og ind. En nat ankom præsten til kirkegården og kjørte så omkap med hende til et vandløb. Men hun kom først over, og når et gjenfærd kommer først over rindende vand, så kan præsten ikke mane det. Han prøvede det så...
En pige i Søndergård i Øsløs fødte i dølgsmål og kastede barnet for hundene. En tid efter blev der sådan uro på hestene i stalden og på kreaturerne, og hundene gjøede i gården. Det spøgte også på et loftskammer der. En anden pige, der hed Sanne, kunde se sådant noget, og hun gik efter at ville møde det, men det veg stadig for hende. Så gik hun til...
En husmandskone i Alstrup døde. Hun lavede til børn, og så gik hun igjen, og manden mærkede det, hun kom og følte til ham i sengen, men han turde ikke spørge hende om noget. Den gang havde de ingen jordemoder, men der var en kone i byen, som plejede at hjælpe barselkoner, og hun sagde til ham en dag. "Hvad går der æd dig? du ser så ussel ud, din kone går...
For 60 år siden tjente der i Ringive præstegård en en karl ved navn Jeppe Thomsen. En aften, da præstefamilien ikke var hjemme, havde Jeppe tillige med de øvrige af præstens tjenestefolk samt et par fremmede forsamlet sig i præstens dagligstue. Som de nu sad og fortalte gamle æventyr, kom de også til at samtale om det gjenfærd, der til sine tider lod sig...
En karl fra Ravnholt , der var uldhandler, var forlovet med en pige i Kjøbenhavn. Så kom han i krigen 1848, og han havde lovet hende, at hvis han faldt, skulde hun arve hans penge. Så blev han også skudt i slaget ved Fredericia, men løftet til kjæresten blev ikke opfyldt. Siden viste han sig hver aften hos sin svoger i Ravnholt, og gården blev flyttet...
Gjenfærdet i Sønder-Omne. Som præsten sidder en aften i sit kammer, viser den døde kone sig for ham og siger, at hvis han ikke får sagen i rigtighed inden tre solemærker, skal det gå ham galt. Præsten skynder sig da til Vejle dagen efter, men enten han nu ikke traf fogden hjemme, eller der var for stor uorden i sagerne, nok er det, han havde ikke større...
Nogle unge folk fra Tølbøl var taget over Flade sø til Randcrup til leg. Da de var kjede af det og tog hjem og kom til Vestervig kirke hen ved klokken halv et om natten, kommer præsten til dem der og siger: "Sæt jer nu en liden stund, så skal i snart få noget at se." Så går han fra dem og efter degnens (Molderups) til. Da han kom omtrent midtvejs, møder...
I en eng ved Asperup er der en brønd, der kaldes Thekjedelen, og i nærheden deraf skal en gang være nedmanet et gjenfærd. Men præsten i Asperup, Hans Madsen, der manede det, slap kun dårligt fra det, ti han måtte bøde med livet. Da nemlig gjenfærdet alt var begyndt at synke i jorden, hævede det sig påny, og idet præsten i talens løb strakte begge sine...
I Voldum præstegårds kjælder er en pæl, hvorunder en præst er nedmanet. Pigerne sagde al tid til dem, der kom ned i kjælderen: "Løb ikke på den pæl, gjenfærdet kunde have held til at komme op." Den kaldtes Mester Nielses pæl, for præsten hed Mester Niels, og han kunde mane. Han havde al tid en enligskilling ved sig, og når han var ved at mane, smed han...
Der var et gjenfærd i Koldkur i Resen, og så skulde hr. Kragelund i Haderup mane ham. Derfor havde de lovet ham en fed kvie. Han sætter det også bort, men får ikke kvien. En aften kan kommer forbi Resen kirkegård, siger han til kusken, at han skal holde; "og når jeg kommer og sætter den første fod på lundstokken, skal du kjøre, alt hvad du kan, ned ad...
På en herregård var en gjengangerske, som aldrig lod folk i ro. Da kom en aftenstund en fattig mand og bad om nattelogi. Nej, det lod sig ikke gjøre, ti i nat vilde en hel del præster komme sammen her. Han sagde, at det kunde være, han kunde gjøre nytte, og man indrømmede ham da et lille kammer og en prås. Præsterne sad hver i sin stue med store lys og...
I Frørup ved Nyborg var der i gamle en præst, som gik igjen. Han viste sig i et fols skikkelse; hver aften, når det blev morkt, stod dette fol bag kjøkkendoren, og alle var bange for det. Gjengangerens son, som var bleven præst i Frorup efter faderen, havde en pålidelig karl, som han gav følgende hverv. En aften ved midnatstide vilde præsten give karlen...
