En mand gik ad vejen fra N.-Lyndelse til Soby. Da han kom ud for præstens løkke, kom der en skikkelse, som gav sig til at følge ham, og da han mærkede, at han ikke kunde komme fra den, blev han stående stille. Nu gloede den ham lige ind i ansigtet med et par gloende øjne, så han måtte til at filke af igjen, alt hvad han kunde. På den måde kom han til det...
Vagthøjene syd for Bjærgby kirke har i svenskekrigen været brugt til at sætte blus eller vagtild på, når man så fjenden nærme sig. En gammel mand, Kristen Graverholt, gik tit op til sin broder om aftenen og kom da forbi højene. En aften så han tre jomfruer dandse runden om den første høj. De var i stoffes skjorter, der sagde ruf ruf, når de bevægede dem....
En skovfoged henne i Ræbild skov, det er et stykke skov, der hører til Lundbæk, han kom en aften og vilde til gården og sige om noget træ, der skulde leveres, at nu var det skovet, og nu kunde de lade det hente. Så fortæller han, at dersom der var nogen ting, han var bleven bange for nogen sinde, så var det det, han havde set i aften. Da han kom på...
Der var en gammel kone her i Saltum sogn, i en by, de kalder Reruibxk. Hun blev lejet ind af sognet. Så kom hun til et sted, hvor de før havde haft lignende gamle mennesker, og der døde hun. Men nu begyndte folkene at tale om, at hun gik igjen, jeg kan ikke huske til visse, om de så hende, men de kunde lugte hende, der blev sådan lugt i huset om natten,...
Der gik et gjenfærd inde i Tise Torp efter nogle penge, han havde gjemt. Han kom fra kirkegården og gik og skrabte i bunden af en seng. For et par år siden fandt de en stor jærngryde lige uden for gården i en dynge sten, og gryden var fuld af penge og sedler. De havde først ledt i den seng, men havde der intet fundet. Nu går han der ikke længere. De...
Et steds var der sådant et slemt spøgeri på kirkegården, at ingen kunde være der, end mindre ligge under klokkehuset. En meget modig mand tilbød da, at han vilde ligge der en nat, dersom man vilde give ham syv skjæpper havresæde. Det gik man ind på, og om aftenen begav han sig derhen. Ved midnat kom et gjenfærd til ham og sagde: "Ligger du der, du syv...
Folk så et gjenfærd på Kundby kirkegård endog gå om dagen og klage sig og somme tider lægge armene på muren. En aften befalede pastor Busch, at hans ridehest skulde sadles, men ikke bindes. De kunde se, præsten gik op og ned ad gulvet inden for vinduerne, og endelig kom der bud fra Kundby præst, om pastor Busch snarest mulig vilde komme til ham. Det stod...
Nede ved Skjan bro; er der en egepæl, hvorunder én er nedmanet. Den pæl står der den dag i dag. Gjenfærdet bad præsten, der manede hende, så mindelig om, at han måtte ikke drukne hende, og så blev hun sat ned lige en tre, fire favne fra kanten af vandet. jens mikkelsen, ajt.
Et par præster var henne at mane et gjenfærd, men forstod ikke rigtig at nedmane ham til evig tid, for de kunde det ikke. Præsten i Ris mærkede, at de var i knibe, og kjørte derhen, kom også tidsnok til stedet og råbte: "Til Dommedag!" hvorpå gjengangeren sank i jorden. nis c.
I Em på Mors var der et gjenfærd, som gik ude på marken, og de kunde ikke holde deres kreaturer sat for det. Det gik så vidt, at gjenfærdet undertiden kom ind til gården ved solnedgang. Så gik manden til præsten i Øster-Assels, og han kom og sagde til karlen om at kjøre ham der over. Dernæst anviste han ham en plads, hvor han skulde holde, og på den...
En gang kjørte præsten hr. Wolle hjem fra Ydby ved nattetid, og da han kom ned i Ydby bakker, kunde hestene ikke trække vognen af stedet. Han gav da kusken befaling til at stå af og kaste det frahånds baghjul i vognen. Det betænkte denne sig noget på, men lystrede dog ordre. Da så han, hvilken en fæl skikkelse der sprang af vognen. Kusken satte sig op,...
I Tvilumgård har det før spøgt slemt. Når karlene om natten kom fra dands, blev de næsten al tid forulæmpede af en hovedløs tyr. Så blev der hentet en klog mand, som skulde mane tyren ned. Han forlangte, at ingen måtte se på ham, da det så vilde gå galt. Han blev så ene med tyren. En af karlene kunde alligevel ikke bare sig for at kige ind ad en...
Der var en gang en præst i Rønninge, som blev syg og døde. Hans efterlevende hustru blev gift med en kapellan, som hendes mand havde holdt sig. Denne forstod ikke at omgås hende, og hun talte hver dag om, hvor godt hun havde det, da hendes første mand levede. En dag var den unge præst til bryllup i Rolfsted sogn, og da han så kjørte hjem, mødte han den...
På Tranekjær slot spøgede en gang en frue, så ingen kunde være der. De sendte da bud efter to præster: Jørgensen i Bøstrup og Schjødte i Snøde, men det havde nær gået dem galt, for de kunde ikke svare på hendes spørgsmål. Det mærkede præsten i Tranekjær, endskjøndt han lå hjemme i sin seng, han stod straks op og gik ud til karlen og befalede ham at gå...
Om herremanden Jørgen Lykke på Bunderup (det nuværende Lerkenfeldt) vides meget at fortælle. Han kunde således ikke enes med Bjørn Andersen, som på samme tid boede på Bjørnsholtn. Da Jørgen Lykke en gang skulde bygge en ny lade, lod han den sætte tværs over den vej, som Bjørn plejede at færdes ad, når han drog sønder på. Kort efter døde Bjørn, men da han...
I Hejnsvig til nordost for kirken har de holdt ting i gammel tid, og de kalder strøget der endnu æ Tingsande. Manden, som boede på Gråhede og hed Anders Kristian, byggede et hus til hans aftægtskone, men hun kunde ikke være der for urolighed. Der kom om natten et gjenfærd gjennem huset, og de vilde have til, det var én, som havde gjort uret på tinget, og...
For ca. 60 år siden levede i Lykkeby en kone, som havde stjålet et guldhovedvandsæg fra en af naboerne. Kort efter blev hun meget syg og vedgik tyveriet for sin mand samt bad ham, hvis hun døde, at give det stjålne tilbage. Manden var ikke videre glad ved at gå det ærende, og da konen døde, lagde han, uden at nogen mærkede det, ægget i kisten ved...
Der var en kone, som havde druknet sig selv i Skals å. Siden den tid gik hun igjen, og der var mange, som havde set hendes gjenfærd. Om det så var hendes røde skjørt og røde bindærmer, kunde man se dem. Så var der en mand, som vilde snakke til hende, for at hun kunde få fred i sin grav. Men da han kom til hende og nævnede hende ved navn, sagde hun til...
Min husbond fortalte mig en gang følgende: I min ungdomsdage var jeg en sommernat ude at spasere med en pige i skoven. Med et så jeg et stykke foran mig, at der kom en ridende mand med en hest ved hånden, og han kom hen imod mig. Jeg trådte til siden med pigen ind imellem nogle træer og blev stående der, mens han red forbi med de to heste. Skjønt det var...
Imellem Vejen Stormølle og jordemoderhuset er der en hulning i jordsmonnet, og her går en hvid hovedløs hest. Der har en gang været en skov, hvori huserede røvere, som myrdede mange mennesker, og derfra stammer hestens gjenfærd. fru LUNDBY, VEJEN st.
