I Drengsted, Døstrup sogn, har man det sagn, at hvert århundrede indfinder der sig i et vist hus en mand, som ved tegn gjør manden begribelig, at han skal følge med ham. Tør denne ikke, så går han sukkende bort. For 100 år tilbage havde manden det mod at følge med gjenfærdet. De gik et langt stykke osten for byen, men til sidst blev manden bange og vilde...
Fra kirken i Rosmus sogn skal der have været en løngang. Da nogen en gang vilde derind, kom ds til en kobberport, hvor de blev så ængstede af gjenfærd, at de anså det for en lykke, at de kunde komme frelste tilbage, og senere vilde ingen gå der ned. Landsbyen selv skal have fået sit navn af en kjæmpe eller anden berømt mand, som hed Ros, og som er...
Der fortælles, at Skjold kirke er bygget oven på et lam; der blev nemlig under grundstenen lagt et lille hvidt levende lam, og dets gjenfærd ligger om natten oppe i det nordvestre hjorne af kirkeloftet i en lille tot halm. Om den halmtot er der endnu, vidste min meddeler ikke, men den var der da for nogle år siden. Sdren Hansen, Skjold.
I Hulbusk er en kræmmer slået ihjel, og der skal gå et gjenfærd. En aften skulde a der igjennem og var slet ikke glad ved det. Da a kommer lige midt i hulen, hvor det værste sted var, da kom det dundrende inde i skoven, og det var en lyd, som når en kom slæbende med en kobberlænke. A var strags klar på, at det var spogelset, og turde hverken gå frem...
Rasmus Nielsens Søster så for få År siden et hvidt Damegjenfærd i Stuerne på Rugård, og han mindes også at have bort, at det Gjenfærd, der kom kjorende i gloende Karet og selv var gloende (se herom Timmermanns Meddelelser i Skattegraveren) standsedes på den Måde, at der blev malet et Frescomaleri deraf på en Væg, og da Gjenfærdene kunde se dem selv, så...
En Mand på Siadilø har fortalt, at der nede på Klitten for nylig har været en afdød, som gik igjen. Manden, i hvis Hus det spøgte, kunde ikke selv mane Gjenfærdet, »fordi han ikke havde rene Hænder«. Han henvendte sig da til Skolelærer Højborg i Idum, da denne i en Ferie aflagde et Besøg i sit Hjem på Holmsland, og efter først at have talt med Præsten...
En ung Mand fra Bording faldt i Krigen. Efter den Tid så Folkene i den Gård, hvor han var fra, at hans Gjenfærd stod uden for Vinduerne om Aftenen. De gik til Præsten og fortalte ham det, samt bad ham om Råd. Men det hjalp ikke, den døde blev ved at vise sig. Så kom der en Arvesag op, og da viste det sig, at der var bleven øvet Svig mod den faldne...
Der var et forfærdeligt Spøgeri på Palsgård, og så gik Præsten en Dag fra Kirken og hen til Gården for at mane det. Men Gjenfærdet var ham for stærkt og slog Bogen fra ham. Heldigvis kom Degnen i det samme i Tanker om, at Præsten havde spilt Kort Aftenen før og tabt 2 Skilling, men glemt at betale dem. Så gik han hen og betalte de 2 Skilling, og nu kunde...
Der var noget Skidteri i Astrup Gård om Nætterne, og Folkene kunde snart ikke være i Gården for det. Så måtte de have Bud efter Præsten, og han manede så Gjenfærdet ned i Porten. Men de havde i Forvejen gjort en Akkord med hinanden, og den bestod i, at den, der kom sidst over Dueled Bro, den havde tabt sin Sag. Så kjørte Præsten, og da han kom over...
Der gik et Gjenfærd på Baggesvogn, og han blev manet ned under en stor Sten østen for Gården. Men de kunde ikke få ham manet ned, inden de gav ham Lov til at nærme sig Gården et Kokketrin hver Julenat. Det er så længe siden, at han har nået Gården én Gang, og da brændte den. Nu er han atter på Vej dertil. Sindal S., Vennebjærg H. Frederiksborg Højskole.
Der er fire Gårde her nordvest for Vester-Vedsted Kirke, der hedder Okholm. De skal forhen have været i én Gård, der da var en Røverborg, og Formanden for de Røvere, som boede der, hed Åge, og hans Hustru hed Ingeborg. Han rejste ud syd på i Ledingsfærd, men en Gang kom han ikke tilbage. Hans Kone gik og ventede efter ham, at han skulde komme tilbage,...
Ved Landsbyen Heldum er der på en Mark en Bakke, som kaldes Kongsbjærg eller det kongelige Bjærg, ved hvilket Vejfarende om Natten ofte er blevne foruroligede af Gjenfærd. Samme Steds er der en Høj, som hedder Hobershøj, i hvilken der ofte høres en Støj, som om der bankes med mange Hamre. Resen VI, 754.
Hans Rasmussen i Stensby fortæller, at mens han i fyrrerne tjente hos gårdmand Lars Jensen, kom han en dag hen imod aften forbi en hvid mand med hat på, der gik ned ad en markvej. Hans siger god-dag, men manden siger ikke noget. Så går han hen til Lars Jensen og siger: "Det var en sær torsk, ham der gik, han vilde ikke hilse." - "Lad du bare ham være,...
På Fontinkammeret på Gi.-Estrup kunde ingen være om natten. Det skete en gang, at et menneske kom til at ligge der om natten, og han så to mandfolk komme og tænde lys, tage hver sin stol og sætte sig ved bordet, hvor de rangerede i nogle papirer. Da de atter havde slukt lyset, gik de igjen. Så turde han ikke være der længere og fortalte næste morgen,...
Der var i fjor 12 soldater indkvarterede i gården Risbak i Sjørslev sogn, og skulde om natten ligge i en lade. Jeg var der iblandt og havde af pigerne hørt, at manden i gården havde hængt sig der inde for et års tid siden. De to, der lå op mod lobalken med hovedet, kunde ikke sove, for gjenfærdet gik op og ned langs med den lobalk og gik altså over...
På Gråsand mark her i Haderup sogn skal til sine tider være set et gjenfærd, som går og pløjer ved nattetid. Det er en mand, som, mens han levede, havde pløjet skjellet for nær og derved forurettet sin nabo, og til straf derfor må han så efter døden gå og pløje tilbage, hvad han i livet havde tilvendt sig på nævnte måde. Sker det, at en eller anden...
I slutningen af forrige århundrede, da jorderne i Kværndrup sogn blev udskiftede, var der én på Egeskov, som hed Nellemann. Denne mand blev beskyldt for at have begået nogle uretfærdigheder med tre jordpletter i Kværndrup vænge, som den gang lå ind under selve gården og kun var et overdrev. Til straf for dette har han ikke kunnet få ro i sin grav, men...
En mand gik ad vejen fra N.-Lyndelse til Soby. Da han kom ud for præstens løkke, kom der en skikkelse, som gav sig til at følge ham, og da han mærkede, at han ikke kunde komme fra den, blev han stående stille. Nu gloede den ham lige ind i ansigtet med et par gloende øjne, så han måtte til at filke af igjen, alt hvad han kunde. På den måde kom han til det...
Vagthøjene syd for Bjærgby kirke har i svenskekrigen været brugt til at sætte blus eller vagtild på, når man så fjenden nærme sig. En gammel mand, Kristen Graverholt, gik tit op til sin broder om aftenen og kom da forbi højene. En aften så han tre jomfruer dandse runden om den første høj. De var i stoffes skjorter, der sagde ruf ruf, når de bevægede dem....
En skovfoged henne i Ræbild skov, det er et stykke skov, der hører til Lundbæk, han kom en aften og vilde til gården og sige om noget træ, der skulde leveres, at nu var det skovet, og nu kunde de lade det hente. Så fortæller han, at dersom der var nogen ting, han var bleven bange for nogen sinde, så var det det, han havde set i aften. Da han kom på...
