De gamle véd meget at fortælle om Kristen Frost i Hoved og hans røverier. Der graves endnu undertiden menneskeben op i skoven, og man siger, at de stammer fra Kristen Frosts tid. Hans datter var forlovet med en herremand fra Boller, som blev slået ihjel af Kristen Frosts folk, da han en gang kom og vilde besøge kende, ti de kjendte ham ikke. Martin...
En præst i Lundum kjørte om aftenen og mante folk ned. Hans tjenestedreng vilde ræde ham, krøb i vejgrøften..... »Det er for silde, lille dreng ...» Steffen Sørensen, Gjedved.
Vorgård i Vendsyssel er bygget af fru Ingeborg Skeel. Fruen skal have haft det så knapt med tiden, at når hun om søndageu kjørte til kirke, der kun ligger et lille stykke vej fra gården, havde hun sin rok hos sig i vognen. Også var hun hård mod sit tyende og plagede det ved alle lejligheder, derfor har hun ingen ro i sin grav, og ofte ser man hende sidde...
Døve-Dorte vilde have sig en ny røgter, men han måtte hverkeu drikke brændeviu eller røge tobak. Så kom der én og inældte sig, der var sådan noget rask i det. Jo, brændeviu vilde han dnkke, og tobak vilde han minsæl og røge, enteu så fruen vilde have ham eller ikke. Jo, ham vilde hun have, for det han svarede så rask. Hun gik igjen og kjørte med fire...
Den hellige kilde på Gjedvedgårds mark. De vaskede dem st. Hans aften. steffen sørensen, gjedved.
Liver å, som løber en halv mil vest for Hjorring og udmunder i havet ved Tornby, har et slemt ord på sig. Hvert år kræver den et menneskeliv. Man har somme tider fra åen hørt følgende ord: «Tiden er kommen, men manden er endnu ikke kommen.» Da varer det ikke længe, inden et menneske drukner, og det menneske, som er bestemt, undgår ikke sin skjæbne, ti...
Kn gang ved nattetid gik tre mænd ud til Klmnhbj ved Hjorring for at forsøge lykken. I samme hoj ruger en drage på en stor skat. Da de var komne derud, begyndte de at grave, og de gjorde noje aftale, at ingen måtte sige et ord. Da de nu havde gravet dybt ned i jorden, stodte deres spader mod en kobberkiste, og nu gjorde de tegn til hverandre og tog fat...
Der går en Landspids i Vester-Marie Sogn ud i Havet. Den hedder Møllenakken, for det der har stået en Mølle på den, og på den yderste Spids, der kaldes Mørkevæggen, sidder i mørke, stormfulde Aftener en Havfrue med en Lygte i Hånden, og når hun viser sig, sker der altid Stranding, og Folkene drukner. Seminarist Pedersen, Gjedved.
Der var et gjenfærd ved Højens led mellem GammelSkagen og Ny-Skagen. En mand, Hans Ottesen, fortalte mig en gang, at han kom gående der en aften og så spøgelset. Sa tog han sit halstørklæde af og lagde der, for at spøgelset kunde lægge sig på det, idet han sagde: "A reder så blødt, så kan du ligge der så SØdt." chr. Christensen, vorsA.
Ved Volstrupgård skal der gå et Gjenfærd på et Stykke Mark hver Nat og råbe, te det Mark var taget til Volstrup med Vold og Uret. Det Gjenfærd har gået der i mange År. Hjerm S., Hjerm H. Mads Krist. Madsen.
I en Gård i Båstrup er der i Foråret 1892 set et Gjenfærd. Det viste sig som en Pigeskikkelse eller hvid Dame. Skamby S., Skam H. Jacob Rasmussen, Stensby.
En pige fra Jelstrup kunde få hendesvante til at dandse. Hun gik til præst sammen med min søster, og da gik hun og snakkede meget om dether. Hendes moder var også skyldt for at være en heks. Den dag da hun blev konfirmeret, trak præsten heude udenfor de andre på kirkegulvet for at se, om det virkelig var hende. Han sagde: »Jeg vil se, om det er dig selv...
da.etk.DS_07_0_00533
Det er mig fortak, at degnen i Lunde en nat i sommeren 1892 så fire sorte gjenfærd følge ham fra en bro på landevejen til kirkegården. Han så ikke videre efter dem, og de er lormodentlig forsvundne der inde. jakob rasmussen, stensby.
Et gjenfærd gik og råbte til hans kone, som også gik igjen: "Huhu, jeg fryser mine fødder." Hun svarede: "Kom ind til gården og varm dig." De havde en gang gjort noget falskeri på den gård. rasmus kjær, villfndrup.
I Longeise præstegård gik et gjenfærd i uendelig mange år. Det var en kvinde. Men så nedmanede præsten Østrup hende i havestuen, og der blev fred i gården uden i denne ene stue. Nu er præstegården brændt og bygget op igjen, men på det sted, hvor den stue var, pusler det den dag i dag. fru martha engberg, havborup.
I Harte sogn var der en gjenganger, og der var flere præster i lag med hende, men hun holdt slemt hus med dem det var netop en hun, og de kunde ikke få magt med hende, heller ikke præsten fra Lejrskov, der dog var dygtig til at mane. Men så tog præsten fra Vejen derover, og da siger gjenfærdet til sidst: "Ja, nu er han undervejs med de rødblissede hææst,...
da.etk.DS_05_0_01069
Min farbroder Anders så en aften lys i Vesterbølle kirke, og en gammel kroget mand gå på kirkegården med hånden på ryggen og kikke frem og tilbage. Det var netop provst Colding, der gik og manede den piæst, der blev slået ihjel ved Rødebro imellem Lerkenfeldt og Svingelbjærg. Siden så de ikke det gjenfærd. inger halkjær, firhuse, cjedsted.
Ved herregården Holkenhavn ved Nyborg har der gået et hvidt gjenfærd, som har vist sig på forskjellige steder. lars fredekiksen.
da.etk.DS_05_0_00136
På vejen fra Run i Jerslev sogn til Haraldskjær skal det spøge slemt om natten. Flere vil således have mødt et gjenfærd, der går og triller med en tønde fuld af penge. j. m.
Et lille stykke vesten her for ligger Egehøj, hvor der står en smed og banker på sin ambolt. Der har forhen boet eu smed i et hus ved Egehøj, og han havde sin smedje bygget ind i højen. Det var en meget æventyrlig person, som havde været i tyrkisk fågenskab, og det er måske hans gjenfærd, man endnu kan høre. Her lige sønden for gården er Prcestekjær, og...
