236 datasets found
Danish Keywords: gjenfærd Place of Narration: Adslev
I Longeise præstegård gik et gjenfærd i uendelig mange år. Det var en kvinde. Men så nedmanede præsten Østrup hende i havestuen, og der blev fred i gården uden i denne ene stue. Nu er præstegården brændt og bygget op igjen, men på det sted, hvor den stue var, pusler det den dag i dag. fru martha engberg, havborup.
da.etk.DS_05_0_01818
I Harte sogn var der en gjenganger, og der var flere præster i lag med hende, men hun holdt slemt hus med dem det var netop en hun, og de kunde ikke få magt med hende, heller ikke præsten fra Lejrskov, der dog var dygtig til at mane. Men så tog præsten fra Vejen derover, og da siger gjenfærdet til sidst: "Ja, nu er han undervejs med de rødblissede hææst,...
Min farbroder Anders så en aften lys i Vesterbølle kirke, og en gammel kroget mand gå på kirkegården med hånden på ryggen og kikke frem og tilbage. Det var netop provst Colding, der gik og manede den piæst, der blev slået ihjel ved Rødebro imellem Lerkenfeldt og Svingelbjærg. Siden så de ikke det gjenfærd. inger halkjær, firhuse, cjedsted.
da.etk.DS_05_0_00677
Ved herregården Holkenhavn ved Nyborg har der gået et hvidt gjenfærd, som har vist sig på forskjellige steder. lars fredekiksen.
da.etk.DS_05_0_00136
På vejen fra Run i Jerslev sogn til Haraldskjær skal det spøge slemt om natten. Flere vil således have mødt et gjenfærd, der går og triller med en tønde fuld af penge. j. m.
da.etk.DS_05_0_00019
Et lille stykke vesten her for ligger Egehøj, hvor der står en smed og banker på sin ambolt. Der har forhen boet eu smed i et hus ved Egehøj, og han havde sin smedje bygget ind i højen. Det var en meget æventyrlig person, som havde været i tyrkisk fågenskab, og det er måske hans gjenfærd, man endnu kan høre. Her lige sønden for gården er Prcestekjær, og...
da.etk.DS_01_0_00117
Før måtte bjærgmænd, nisser, trolde, gjenfærd o. s. v. gå på jorden, men efter reformationen må de kun færdes under jorden. J. Jensen, Refshalegård.
da.etk.DS_01_0_00006
Ved Tangå Bro, hvor Åen løber under Landevejen mellem Nyborg og Svendborg, går der Spøgeri. Mange Mennesker har set det i Form af noget langt, sort noget, der med en hvislende Lyd skrider hen over Broen. Det er Gjenfærdet af en Mand, som blev druknet her af sin Kone og Søn. Ved hans Gård, som ligger tæt derved, kan man se det samme. Mikkel Sørensen....
da.etk.DSnr_05_0_01167
På Store-Hammergård i Hammer Sogn går der Spøgeri, og del skal være en gammel Ejer, der skal have sin Færdsel igjennem Portene og tværs over Gården. Portlågerne kunde aldrig være lukkede- om Natten, og derfor er der nu slet ingen. Fra den ene Port skråner Vejen ned i Øst til en Dam, der kaldes Portdammen, og i den Pert kan aldrig stå en Vogn om Natten,...
da.etk.DSnr_05_0_00309
Peder Pedersen har i fyrrerne i et kjær nordvest for Bolmerød by set et menneske-gjenfærd, der stod og siden gik hen efter en korsvej, blev så meget lille og forsvandt til sidst helt. Klavs Nielsen, i hvis mark kjæret var, har og set det og sagde bestandig, der var ikke rigtigt ved det kjær. Men i mange år har man dog intet hørt om det. jens madsen....
Ude i klitten mellem Kollerup og Klim sogneskjel omtrent kan man nok om aftenen se en stor sort mandsskikkelse, der bevæger sig ad havet til. Nogle mener, at det er en for længe siden afdød landmålers gjenfærd, andre, at det er én eller anden strandrøver fra gammel tid, der går igjen. joh. skjoldborc.
I kjæret neden for Gjerlev går et gjenfærd, der kaldes Kjærpræsten, og han går og klager sig der nede og kalder folk til hjælp. Pastor Hans Knudsen i Gjerlev gik en gang der ned i sin præstekjole og vilde tage sig for at mane det ned. LÆRER KORSGÅRD, HALLING.
Balling præst var dygtig til at mane. Han havde den grimme vane at gå op på kirkegården om natten, hvor der nok var noget grimt med gjenfærd. (Præsten begynder at læse, og karlen at søkke). Han fik ham da op omsider, og det førte til, at præsten aldrig gik på kirkegården mere om natten. Præstekonen havde jo overtigget karlen til ac gå derop. Rødding.
I Dybdal på Kristrup mark er der on grøn plet, som er ens både sommer og vinter. Der skal en jomfru være dræbt af sine forældre, fordi hun var bleven besvangret. Der er set en hvid skikkelse, som går fra den ene ende af dalen til deu anden, og det er heude. En aften kom nogle folk kjørende fra Romalt tæt forbi den søndre side af Dybdal, ad en markvej, og...
Der skal en gang være bleven én manet der nede i Sørvad. Min moder kom en aften sjent gående fra Torstedlund og skulde der forbi, da så hun sådan en sær glitten forved sig, og det blev ved et langt stykke, indtil hun endelig nåer det. Hun gik jo og tænkte: "Nu kommer han (gjengangeren)", men da var det ikke andet end degnen i Årestrup, Niels Krafsen. som...
Kræmmeren der i Markbæk han hængte lige osten for Bjærgmandskrog i noget, de kalder “de tykke eller”. En kone havde set, de kom slæbende med ham ned gjennem bækken, men det var vel hans gjenfærd. Der var også et ladevindue i gården, som de aldrig kunde holde lukt. Dørup.
En Pige fortæller, at da hun tjente på en Gård i Isterød på Nordsjælland, var der Spøgeri i og udenfor Pigekammeret. Nogle År før var en Kone på Gården kommen ulykkelig af Dage ved at falde ned. Hun blev da lagt ind i Pigernes Seng og døde der. Siden har man set hendes Gjenfærd der. Opt. af Mikkel Sørensen. Birkerød S., Lynge-Kronborg H.
En Præst i Stavning, der hed Balslev, havde et Barn, der havde fået fat i en Skilling at lege med, og så blev den henne. Nu var det ikke fri for, at Barnepigen blev troet til, at have taget den. Så døde Barnet, og en Nat kom sit Gjenfærd og stod og plukkede i Betrækket på en Stol. Der var et lille Hul netop på det Sted, og så kom de til at se efter anden...
Der boede en Mand i Burgårde i Græstrup Sogn, han havde en Gang slået en Kræmmer ihjel, og så kom Politiet efter ham, og da han så, de kom, væltede han et Læs Møg over Liget, så de opdagede ingen Ting. Men man mente, at han havde jordet det oppe i en Høj på hans Mark inde i Skovhoved, og der har det spogt siden den Tid. Mange har set det Gjenfærd. Hans...
Brudesoen ligger sønden for gamle Ry Kro og ved Vejen til Vissing. I fordum Tid skulde et Brudefølge derover ved Vintertid. Brudgommen var fra Gården Bakbjærg og skulde til Vissing Kirke. De vilde så kjøre over Isen; men den brast, og en hel Del af Vognene sank ned, og Folkene druknede. Siden den Tid har Folk kunnet se Gjenfærd ved Søen ved Aftenstid. S....