370 datasets found
Danish Keywords: gjemt Place of Narration: Kolding
En gang skulde de have hispevisitats i Snedsted. Da de dækkede middagsbordet, lagde stuepigen den store sølv-suppeske foran bispens plads, og da der blev gjort hende opmærksom på, at det ikke var rigtigt, svarede hun: “A troede, den ske var til den fornemste”. Rektor Sigurd Muller, Kolding.
Biskop Munter kom en gang ned i en handskemagerbjælder og kjøbte sig et par handsker. Men da han nu så, at de var sammensyede ved de Jange fingre, så sagde han: “Ja, lille jomfru, det er vist nogle meget rare handsker, men jeg kan dog vist ikke bruge dem, for jeg skal sige Dem, jeg plejer gjærne at gå med hænderne på ryggen, og det kan jeg ikke godt, når...
da.etk.JAT_06_0_00677
Præsten i Søndeihoved på Fanø var i Kjøbenhavn, og der mødte han en af sine ungdomsvennor, som hilste ham med: “Hvad, Fanden, er du her!” Han svarode: “Tys, tys, tag ikke Herren din Guds navn forfængeligen”. Sigurd Muller, Kolding.
da.etk.JAT_06_0_00507
Der var nogle forsømte børn, de kaldte degnedrengene, de kunde ikke blive konfirmede, fordi de ikke kunde noget. Min bedstefader foreslog så, at de skulde have lidt privat undervisning af læreren for en lille betaling. Den skulde sognet så udrede. Men den rigeste mand vilde ikke gå med til det. Så sagde en sømand, der sad ved siden af ham: “Du skal blive...
I Roskilde skjældte friskolens og borgerskolens drenge latinskoledrengene ud for skoftegnavere. — Tyder på den tid, da de sang for dørene. Rektor Sigurd Muller, Kolding.
da.etk.JAT_06_0_00388
Rektor Sigurd Mullers bedstefader har fortalt, at følgende salme blev indsendt til salmekommissionen: Men derimod min ødsle kok kan aldrig få af retter nok, er dertil meget lækker én ting fuld tung kan hun kræve af min næve til sin føde og endda end mer forøde.
da.etk.JAT_06_0_00321
Lever af en hane og ikke af en vibe, kurrer de i Varde, de snurrer vel i Ribe, lever af en hare og ikke af en stork, fyrer de i Lyne, så fodier de i Bork, lever af en hare og ikke af en ål, ålen går i mudder, og haren går i kål, Lever af en drage, her vanted1 jeg et rim, ledte først i Esbøl, og fandt det i Vim. Fremsagt af Søreu Jensen fra Siget, Mosbøl,...
da.etk.JAT_04_0_00354
Den, der forst får sine koer ud pintsemorgen, er natravn, men den, der får dem sidst ud, er svinepisker. M. E.
da.etk.JAT_04_0_00304
Pintsemorgen leger solen over Vorherres grav. Morten Eskesen.
da.etk.JAT_04_0_00299
I Kolding har man ikke fastelavnsris, men fastelavnsferler af form som en ske. Rektor Sigurd Midler, Kolding.
da.etk.JAT_04_0_00133
I Kolding latinskole er der til den senere tid bleven holdt maj fest. Skolen blev da pyntet med grønt. Rektor Sigurd Muller, Kolding.
da.etk.JAT_04_0_00034
At fordrive dødt foster. Tag et varmt sigtebrod, besmurt med grøn sæbe, og spise det varmt ofte. p. Hauseu.
da.etk.JAT_03_0_01825
At fordrive foster. Mollepeg, grøn sæbe, pulveriseret sevenbom, det drikkes med vand, hvori lavrbær er kogt ofte 3 [gange] daglig. P. Hansen.
Kvægsølv på sig båren afværger for frugtsommelighed. P. Hansen.
da.etk.JAT_03_0_01823
En mand havde haft tre koner, don første rimpede hans tøj sammen, den anden hæftede det sammen med burrer, men den tredje gjorde slet ingen ting ved det, Så sagde han om dem: “Gud glæde Eimpe hendes sjæl, men burrer var dog bedre end nagen side”. Rektor Sigurd Miiller, Kolding.
da.etk.JAT_03_0_01805
Et andet for hukommelse. Tag gubeber for 1 sk., kog dette korn i øl, eller sæt det på brændevin. p. Hansen. Til 13. Det ægteskabelige liv.
da.etk.JAT_03_0_01772
For orm både på folk og fæ. Malurt, regnfær, fint pulveriseret, kogt i vand, sodgjort med sirup. 2 gange daglig en spiseskefuld. Smør malurt-olje i navlen p. Hansen.
Muldhvalpe-kjød. kogt i vand, kommer kjodet til at vokse. Kongelys-vand, hovedet itoet, kommer håret ti! at vokse.
da.etk.JAT_03_0_01762
At kjærne smør Kjør stiltiendes ud. og den sand. som sidder på bjulsnavet, skur kjærnen dermed indvendig, hæld floden forst af, når du kommer hjem. p. HanaeD.
For væglus at fordrive. Tag rene svinelorte, rør dem ud i rent vand som en salve, før du kalker, og kom noget i kalken. 1706—1707. P. Hansen. Til 4. Indbo.
da.etk.JAT_03_0_01707