Da Kosakkerne var her nede, havde de også slået lejr i Tinning. En mand, der hed Jakob, havde to blakkede heste, som han ikke vilde have Kosakkerne til at tage, og dem gjemte han så inde i skoven mellem Tinning og Vitten, i et tykken, som vi siden den tid har kaldt Jakobs Stald. Peder Stalde, der boede i Tinning, har vist mig pladsen. De fandt dem ikke,...
I Kirkebjærg, Tisted sogn, findes omtrent atten huller, lige så mange, som der er gårde og huse i sognet, og der gjemte folk deres bohave og kostbarheder i krigens tid. Nik. Chr.
da.etk.DS_04_0_00296
Oppe norden for Horn ligger en lillebitte høj, som kaldes Ulvhøj. Man sagde, at deri lå gjemt en skat, og mændene i byen blev da enige om at grave den op. En nat begyndte de på arbejdet og kom også til en kobberkjedel. Idet samme kom en af dem til at se efter byen og sagde da et ord. Men dermed var kjedelen forsvunden. hans nørgård, høm.
da.etk.DS_03_0_02312
Der hænger et epitaphium i Ale kirke over en præst, der blev slået ihjel af Svenskerne ved Rødebro mellem Ale og Tørring, fordi han ikke vilde åbenbare, hvor han havde gjemt hans kostbarheder. jens knudsen, trebjærc.
da.etk.DS_03_0_00587
Her omme døde et par gamle folk, Per Balle osr Hanne Balles. Hun gjemte pengene i skorstenen, hvor der valen sten. hun kunde tage ud, og når manden så vilde have nogle penge, så havde hun ingen, sagde hun. Men hun gjemte penge rundt omkring. Hun døde først, og så var der auktion efter hende. Kn kjøbte en stol og nede ved simerne i den var der penge. En...
Der boede en Kone nede fra Sønderjylland i et Hus i Vons/W, hvor der var Spøgeri. I det Hus havde før boet en Kone, som havde stjålet nogle Penge og gjemt dem oppe på Loftet ved Taget. Efter at hun så var død, så denher sønderjyske Kone hende, hun viste sig for hende en Nat og sagde, at de Penge var der og der, og hun havde stjålet dem og fortalte også,...
Præsten I Ir. Nakskov i Munkebo havde gjemt noget Sølvtøj, da Svenskerne kom, og da de ikke kunde få ham til at åbenbare, hvor del var, så druknede de ham i Dammen i Præstegårdshaven. For en Hel År siden fandtes Sølvtøjet på en Ager, der før Udskiftningen havde hørt til Præstegårdsmarken. Der taltes så meget om, at det var Præstens Solvtoj. Degnen i...
Manden i Hovgård i Ølholm havde noget Sølvtøj, som han vilde have gjemt for Svenskerne, og da han hørte, de var i Nærheden, stak han af ned i Ølholm Kjær med det. Der er en lille Forhøjning sønden for Åen, og der traj han det ned. Der er siden gravet flere Gange efter det, men uden Resultat, så det ligger der endnu. Siden den Tid har der brændt Lys på...
Der er en Banke her ude i Stilbjærg, Ringive Sogn, som hedder æ Pøllskejeld, hvor en Bjærgmand siges at have sine Pølser og Penge gjemte, og man kan stundum høre det ralre inde i Banken, når han tæller sine Penge. Dette sidste véd en og anden endnu, men det er ved at dø ud. 1892. J. Richter, Ringive.
I Tingelev levede for omtrent 80 år siden en kone, hvis bier lykkedes over al måde, mere end uogeu andens. Omsider kom man efter, at når hun gik til alters, gjemte hun brødet i sit kridthus og uddelte det til alle sine bistader. Deraf kom den sjældne lykke. A. L.
Jægermester Hane, der ligger begravet i domkirken, gjemte en gang sakramentet og kom det i sit gevær. Så påkaldte han Fanden og skød det gjennem kirkemuren (Karise), så at der kom et hul, som man kan se endnu. Sideu den tid traf han alt vildt. V. Boye.
Der boede én oppe ved Ilbjærge, de kaldte ham Svihæk-manden, og om ham sagde de, at han havde en spiritus-unge. Han gjemte den i en hitte ark. Nogle siger, at dem, der har sådan én, de elsker den op af deres eget blø. Kristen Frederiksen, Bindslev.
Et par karle, der lå her ved vejarbejde for omtr. 30 år siden, fortalte om en kro på heden syd for Tårum, hvor de tit havde ligget om natten. Der var et kammer der, hvor pigerne plejede at ligge, og der kom undertiden en menneskehånd til syne om natten og trak dynen af dem, der lå i sengen. De kunde tydelig se en hånd, der greb fat i dynen. Dette blev...
En mand nede i Lille-Humlurn i Resen gik igjen. Han var rig og havde forvaret sine penge på aparte steder. Han kom så meget hastig af dage, idet han i hostens tid havde slået et reb om hanebåndet i laden og vilde fire sig ned ad, men hanebåndet gik i stykker, og han faldt ned og slog sig ihjel på stedet. De så en skygge henne ved klokkehuset, og så blev...
Lige vesten for Guldager stod en enkelt høj sten på en tre, fire alen, som kaldtes Hæjles sten. Der fortælles, at den skal være rejst af en mand, som hed Hæjle, og under den var gjemt så mange penge, at Guldager kunde bygges op for, når den en gang brændte. I halvtredserne blev den split ad og brugt til syldsten i den gård, hvortil marken hørte. Folkene...
Pungen var fyldt med kul, hun smed den derfor ved gjærdet, og der blev den liggende, men siden den tid har der i denne gård nok aldrig været synderlig penge. En anden gang fik han konen fra en anden gård i Mesinge med sig. Hun gjemte pungen, og fra den dag tiltog velstanden synlig i gården, og lige til vore dage skal beboerne altid have penge nok. a. C. p.
En gammel kone hos Jakob Kat går hver påskemorgen, før solen står op, til kirkegården med noget jord i sit forklæde, og det lægger hun og tager lige så meget med sig igjen, for man må ikke tage jord fra de døde, uden man giver dem lige så meget tilbage, ellers hævner de sig. Tanken her i er, at jorden har gjemt den herre Kristus fra al forbandelse og...
Mens jeg var barn, var der en kone her i Nørreby, Ka1 Thissens, hun havde høkerhandel og udsalg af hvedebrød. Hvedebrødet gjemte hun i en dragkisteskuffe, som gjærne var halvt udtrukken. Hun holdt meget af sine høns, og de gik der inde i stuen ved hende. De sad på kanten af skuffen om natten, og der stod et asketrug med røde aske i midt på gulvet, som de...
Toldforvalter Jahnsen fra Skanderborg havde nøje fortegnelse over alle kræmmerne i hele herredet i hans lommebog, og så vidt a kjendte krørumerne, havde han dem hveren. Ved nogle navne havde han en prik, ved andre to. En prik foran navnet betod, at kræmmeren gjemte sit kram til oster fra hans hjem, og prik bagved betod, at det var til vester. Ved én fra...
En degn i Felding, der hed Grove, havde et brændevinstøj gjemt. En nabokone kom en dag og vilde låne en cikorie hos ham, men dette blev hende nægtet. Så gik hun hen og angav ham, og da brændevinstøjet fandtes, blev han afsat. Han fik siden lov til atter at soge embede, og så blev han kaldet til Ørre, men døde strags efter. Niels Uglsø.
