165 datasets found
Danish Keywords: gjøre Place of Narration: Mosehusene Jetsmark
Nu går fjorden og kavet jo sammen, men der var en tid, da der var så meget land imellem dem, at man kunde kjøre langs op ad den jordstrimmel. Så var der en spåmand, der havde spået kongen, at dersom der kunde skaffes 3 drengebørn på 6 år, og de blev gravede ned i tønder der imellem fjorden og havet, så skulde det hjælpe. Så blev der en mand fra...
Ingstrup præstes kone bad kusken, om han ikke vilde gjøre hende en tjeneste, når hun forlangte det. "Ja, det vil a godt, om a kan." Jo, det kunde han godt. Hun havde ligget syg længe, og så døde hun kort efter og blev begravet som andre lig. Men kusken glemte, hvad han havde lovet hende. Der går nogle dage, da kommer han i tanker om det, og så går han...
Når man koger æg, skal man blot læse sit fadervor, så er de færdige. H. Bering.
da.etk.JAT_03_0_00194
Det første brød, der sættes i ovnen, det gjøres der kors over. j. b.
da.etk.DS_07_0_00809
Når en ko fik kalv, hyllede de altid mælkespanden godt til, når de gik ind med den rå mælk, for at den ikke skulde forgjøres, eller koen lide ondt. Knud Andersen, Nørbeg.
da.etk.DS_07_0_00780
Den, der spiller kort, må ikke sidde under en bjælke, ellers bliver han utykkelig i spillet. J. B., P. Jensen.
da.etk.JAT_03_0_00987
Vil nogen være en heks, da må han løbe tre gange om kirken ved nattetid, og for hver gang blæse ind ad nøglehulletog sige: »Jeg giver mig Fanden i vold !« Tredje gang vil Fanden komme, og der kan da gjøres aftale. V.-Jølby. H. Th. Nybo.
da.etk.DS_07_0_00494
Der var en dødning i Bjørnsholm, som ikke kunde være i sin kiste, hvad tid de lagde ham i den, så stod han alligevel i en krog bag kirkedøren. Én snedker, der var her ved Lille-Mølle for nogle år siden, han vilde gjærne skaffe mennesket ro, og da a havde sagt, te a kunde godt lægge ham i kiste, så vilde han have at vide af mig, hvordan det skulde gjøres....
da.etk.DS_05_0_00842
En bulden finger helbreder man ved i 5 til 10 minutter at holde den i en kats øre. Det skal naturligvis gjøres i tavsked. P. Jensen.
da.etk.DS_04_0_01871
Ellekons lys: vættelys; gårdbonner: nisser; wræjt: vred på vejen, best. wred; flaktorv: torv, der i forrige tider brugtes til at hylle stak med; å kneeg: ælte dejen. Kristen Nielsen, Mosehusene.
Den Sigsgårds mand var syg, og han blev tilsidst en stakkel. Den første kone, han havde, var god og gav fattigfolk meget. Når han gav noget, sagde hun: “Det var ret, bitte fåer, de skulde have mere endnu”. Hans anden kjælling var lige det modsatte, hun var nu rent skidt. De havde en østen-åens eng, og der var det hø så godt, at hun sagde, det kunde...
da.etk.JAT_03_0_00520
Der boede en præst i Ingstrup for en del år siden, han var så slem mod staklerne, at der turde da ingen komme der, og kom de, så overskjældte ban dem, te det var forskrækkeligt. Så boede der en busmand tæt ved, han havde forpagtet præstens mølle — der er nemlig mølle til præstegården — og han hed Jens Sakarias, men præsten hed Secher. Så siger han til...
Sandmosen hørte forhen til tre godser: Rodslet, Bjørnkjær og Lundergard. Den forste, der begyndte at grave torv i den udørk, var Søren Lundbæk, og bag efter ham kom Jens Ferre. Der var et eller to spadestik sand overst, og når de havde fået det ryddet af, så kom de til torvene. Der er nogle huller ude til sydvest fra Mosebakken her i Sandmosen, de har...
da.etk.JAH_05_0_00804
Der var en kjæltring, der hed Isak, og kjællingen hed Juliane. De lå til Broens i Tise og havde gjedder at få stegt der. En hed Klapmand. Han havde faet det ene øje slået ud en gang og gik nu med en klap for det. Han havde en skindt med sig, der gik med en vugge pa ryggen. De var her omkring et år og havde også en bitte dreng med sig. Aret efter var den...
da.etk.JAH_05_0_00646
Der var en her, der lavede penge, han kaldtes Jakob Bossemager, og hans penge gik her i mange ar. A havde en gang 50 daler af hans penge. I Blokhus slog de dem op på en stolpe fra neden til overst og drev et søm igjennem dem, for at folk kunde se, de duede ikke. Han og Anders Mejlholm var i ledtog. Han kom til at sidde i 8 år for det. Pengene lignede...
da.etk.JAH_05_0_00394
Ved Blokhus brugte de havvand i steden for salt. Kristen Nielsen, Mosehuse.
da.etk.JAH_03_0_00183
Den gamle lade på Lundergård er bleven flyttet til Vestrupgård, og den ny lade blev hugget i Sverig. Men ingen her forstod det hug, og så måtte de have Svenskere her over at sætte den op. Kristen Nielsen. Mosehuse.
da.etk.JAH_03_0_00045
Jens Glerup hed den mand. der byggede Lundergård op og gjorde den til herregård, for før var den kun et bondested. Men lian kom nemt af med det hele igjen. Han og alle præster og herrer i omegnen skulde ned til Svend i Blokhus at spille kort. Det var et forfærdeligt vejr med frost og rendefog. Da det var blevet langt ud på natten, sendte Jens Glerup bud...
Birkedommeren rådte for Birkelse, da den første kammerherre kom der. Det var en stræng kanalje den birkedommer, og han kunde ikke lide, at den anden kom. Han kom ind om natten. Tjeneren spurgte: "Hvad vil De?" Han svarede: "Have at vide, hvad klokken er." Han vilde vel have undlivet ham. Så kom birkedommeren til Kjøbenhavn at kysse den blå jomfru, og...
En greve på Frisenborg eller Lindenborg slog hans avlskarl ihjel og kastede ham ind under en hest, for det skulde hedde sig, at den havde slået ham ihjel. Men i det samme var andenkarlen kommen til og havde set det. Blodet lob af ham, og han var da ikke helt død. Da nu greven sagde, at hesten havde slået ham, fik han, der lå under hesten, dog så meget...
da.etk.JAH_02_0_00258