Når man koger æg, skal man blot læse sit fadervor, så er de færdige. H. Bering.
Det første brød, der sættes i ovnen, det gjøres der kors over. j. b.
Når en ko fik kalv, hyllede de altid mælkespanden godt til, når de gik ind med den rå mælk, for at den ikke skulde forgjøres, eller koen lide ondt. Knud Andersen, Nørbeg.
Den, der spiller kort, må ikke sidde under en bjælke, ellers bliver han utykkelig i spillet. J. B., P. Jensen.
Vil nogen være en heks, da må han løbe tre gange om kirken ved nattetid, og for hver gang blæse ind ad nøglehulletog sige: »Jeg giver mig Fanden i vold !« Tredje gang vil Fanden komme, og der kan da gjøres aftale. V.-Jølby. H. Th. Nybo.
Der var en dødning i Bjørnsholm, som ikke kunde være i sin kiste, hvad tid de lagde ham i den, så stod han alligevel i en krog bag kirkedøren. Én snedker, der var her ved Lille-Mølle for nogle år siden, han vilde gjærne skaffe mennesket ro, og da a havde sagt, te a kunde godt lægge ham i kiste, så vilde han have at vide af mig, hvordan det skulde gjøres....
En bulden finger helbreder man ved i 5 til 10 minutter at holde den i en kats øre. Det skal naturligvis gjøres i tavsked. P. Jensen.
Når et og andet skulde gjøres imod spøgeri og hekseri, sagde de gamle, at de vilde hellere gå uden penge, for hvis de f. ex. tog penge for at hente alterbogen, skulde de ikke komme godt fra det, hvis de tog imod betaling, ane lavrsdatter, tåninc.
Bjørnsholm og Voer og Kokkedal i Han herred ejedes af én herre, og han byggede borggårdene på én gang. De skulde også være færdige på én gang. Det, der kom til at mangle på nogen af dem, skulde være ubygget og ikke gjøres færdigt. Der kom da til at mangle tre sten i skorstenspiben på Kokkedal, og dem kan de ikke få til at ligge nogen tider. chr. sloth,...
Her har en gang været en degn i Tå?iing, der ikke vilde holde kirken ren. Så en søndag var nogle folk komne temmelig tidlig til kirke, og de vidste, at degnen var der ikke, men de hørte tydelig, at én fejede inde i kirken. De snakkede nu med hverandre om, at det var mærkeligt, at den nu skulde gjøres ren, og de vilde hen og se, hvem der gjorde det. Da så...
Præsten i Bræsten havde Skibet til anneks. Så var der en gammel provst, der hed Lavrberg, han brugte om søndagen, når han kjørte til annekset, at tage mollekorn med til Bræsten mølle, og det vilde han så, de skulde male ham, mens han var i Skibet birke, at han kunde få det med hjem, når han kom tilbage. Det blev mollersvenden jo kjed af, at han hver...
De gamle fortalte, at en rig mand i Rostrup gjorde sin datters bryllup og så trakterede gjæsterne med kaffe til frokost. Det var et tegn på hans rigdom, for det var forste gang. man fik kaffe her i egnen.
Da landmålingen gik over landet (vist 1825), kom der en underofficer eller sådan én fra Jelling, og han kom på kost hos en mand i Rostrup (det var Peder Mathiasens moder, han var gift med). Denne her landmåler forlangte at få kaffe, men det kjendte de ikke der, og så måtte han selv kjobe bønneme og sige konen lidt om, hvordan hun skulde bære sig ad med...
Der var en amtsforvalter Lmuj [ Ringkjøbing, der senere kom til at eje Hvejselgård. Han spillede kort med herremacden på Refstrup og vandt fra ham det bedste jord, der borte til gården. Derpå byggede han sig så en gård, som han kaldte Lille-Refstrup. Den lå lidt til sydost for, som gården nu ligger. Da den Lang dode, blev han begravet oppe i Oadbjærg...
Refstrup gård er bygget 1741 af en enkefru Poulsen. Hun var så hård ved bonderne, og dc skulde hente kalk til bygningen i Monsted og Dagbjærg, det var jo strængt for dem. En mand fra TofUøj kom en dag for silde til hove, og så skulde han om aftenen ride træhesten. Da fruen så ben på dagen kom ud i marken at se til hovfolkene, slog de kreds om hende og...
En dag var min broder til skole, og så var degnen gået ud fra børnene, og en af drengene, som var trængende til at komme ud, var rejst bag efter. Så ser en dreng ved det nederste bord, at der er et øje for hullet i døren1), og så troede denher dreng, te det var den anden dreng, der havde øjet for. Så samler han munden så fuld af spyt, som han kunde,...
Jørgen Birkebæk sagde til mig en gang: Ja, i år er rugen ikke godt til brød". Jo, vi har bagt af det, og det var rigtig godt". Flæsk og kjød er bedre". A spurgte ham en dag ad: Var du ikke inde på æ gam- * mel-jord". Æ gammel jord, a véd ikke, hvor det ældste jord er, det er lige gammelt". Han kom ind til en gammel kone og vilde have hans pibe...
Jørgen Birkebæk stod en gang på Tinnet marked og kjøbte en almanak. Hvad er det for en bog, du kjøber der?" kom der en til at sige. Det er Cyprianus". ^Nej", svarer manden, det er det ikke". Men så rækker kjøbmanden over i boden, og tager en bog, der var forseglet. ,,Er Cyprianus nogen steder på markedet, så er den her", sagde kjøbmanden. Hvad...
To mænd mødtes i Give marked ved aftenstid. Den ene siger: God aften! Den anden svarer: A har kjøbt en so, a har været ovre at se til din søster. Ja, a véd det nok, hun har fået grise. Forst favnede folk, og siden grinnede de, som tækket skulde have været af huset. Povl Madsen, Gadbjærg.
Der var en mand i Jelling, de kaldte Kristen Præst, for det han havde tjent i præstegården, han havde en datter gift i Rugballe, og så gjorde hun barsel. Så skulde drengen gå op og sige hendes forældre det. Men i samme tid havde de en so i Rugballe, der var syg, og det vidste de gamle. Så kommer nu drengen og siger: A skulde hilsne fra min husbond og...
