164 datasets found
Danish Keywords: gjøre Place of Narration: Fredbjærg Strandby ved Løgstør
Altertavlen her i Brande skulde gjøres i Stand, og så blev der holdt Lisitation over det Arbejde. Der mødte ikke andre end den gamle Smed her nede, Jens Kjeldsen, og han bød på Malerarbejdet og fik det også. Men han kunde jo ikke ene komme af Sted med det, og så fik han Degnen fra Skarrild, Lustrup, til at hjælpe sig. De brugte kun én Farve at smøre med,...
I Kistehøj her et Korn vesten for skal sidde en Kiste fuld af Guld. Så vilde Bønderne her omkring have den gravet op, men sådan noget skal jo gjøres stiltiende. Endelig en Aften bliver de ved Sind at gå ud og kaste, og de tager fat på Arbejdet og kommer ned under den og får Rebe på den. Endelig får de den lige med Overfladen, og da siger den ene: »Å,...
At standse blod. Med pegefingeren vises på det blødende sted, tre kors gjøres over samme og følgende ord læses sagte: »Dette blod skal standse og ikke flyde længer, i navnet o. s. v.« Th. J.
da.etk.DS_07_0_01521
Den første gang en ko skal malkes efter kælvningen, tager man en halv æggeskal, og deri malkes en stråle mælk af hver patte, idet man passer, at der ikke malkes overkors. Så snart dette er gjort, fyldes både mælk og æggeskal i koen. Dette gjøres, for at hekse ikke skal tage smørret af mælken. p. Jensen.
Når køerne skal ind om efteråret, skal manden selv gjøre det, eller, om han er forhindret, af én, som er godt underrettet om, hvad der skal siges eller gjøres, for at ingen hekse eller ulykker skal komme om vinteren. Han tager uldvanter, læggeren økse eller værktøj med stål i foran dørtrinet, enkeltvis bliver de trukne ind, og kloven bliver påknæppet....
Et godt middel mod ringorme er at smøre dem i den prås, der fremkommer i malkespanden, når pigerne malker, men det skal gjøres om morgenen på fastende hjærte. Fra Vendsyssel. Anton Emanuel Jakobsen, Ørritslev.
Der var en mand, som var god til at sætte grøder hen. Han tog et rugstrå med tre knæ, og dem bøjede han sammen sådan, at alle knæene kom til at røre ved hinanden. Disse tre knæ skulde så røre ved groden og dernæst ved jorden og så ved grøden, og sådan tre gange ved hvert. Det skulde jo gjøres tiende. Dernæst blev strået gravet ned, hvor det hurtigst...
da.etk.DS_04_0_01909
På Skanderup mark gik der en gang et ord om, at der var et kongeløsen nedgravet, for nogle havde set lys brænde over stedet ved nattetide. Der var da straks nogle, som vilde grave det op. De fik også gravet så dybt, at de kom til en stor kiste med hanke i, men det hele skulde jo gjøres tiende, og de lavede sig da også til at holde deres mund. Men just,...
da.etk.DS_03_0_02291
Mens der var kjæmper, havde en god dansk kjæmpe været henne at slås med fjenderne. Da han nu havde overvundet dem og drog tilbage, satte han sig ved Borum-Æsshøj at rydde hans træsko. Da han havde den ene ryddet, rækkede han ud og hældte det af, og deraf blev én høj, og da den anden var ryddet, rækkede han til den anden side og hældte også det ud, og der...
da.etk.DS_03_0_00024
Der var en mand, som skidde til Lokken med et læs korn, og han vilde kjøre langs med stranden. Så kom der én løbende og nåede ham, og han siger til denne her mand, at han skulde kjøre rask. Ja, så begynder han at kjøre raskere, men det kunde ikke blive rask nok. Han skulde kjøre endnu meget sårrer (o: hurtigere). Han svarer, at det kunde han ikke, for...
da.etk.DS_01_0_00279
I Edslev skulde brud og brudgom dandses i de ældres lag. Det skete, når brylluppet havde næsten ende. Når gjæsterne var samlede tredjedag til frokost, skulde det gjøres. Bruden skulde hen at sætte den røde lue på brudgommen, ellers var han ikke mand. Hende skulde derimod intet gjøres ved. Jeg véd en pige, der var høj-frugtsommelig, og han var god til at...
da.etk.JAH_04_0_00199
Folk havde stavrede vægge. Somme steder vendrede de, men her har de stavret. Der stod tre eller fire stavrer i en væg, og de var jo knottere og uhøvlede. Leret blev klemt fast til forneden, og så blev der lagt på op ad og klemt til, og sådan blev man ved til det øverste. Men ved en ny væg sank leret altid noget, eftersom det tørredes, så der altså blev...
da.etk.JAH_03_0_00006
Min Svigerinde i Gurrebij ved Nakskov har været med til at putte Ællinger gjennem et Bugseben, for at de ikke skulde blive taget af andre Dyr, og i det samme blev der sagt: I ser Himmelens Fugle, men Himmelens Fugle ser ikke jer. Hendes Faders Mester hed Hans Rasmussen Ladefoged, og han sagde, at sådan skulde der gjøres. Hun er nu 32 År og blev i sin...
Råd for Natild. De skal have gammelt Sølv, der er arvet tre Gange, og så skai de gå til en Kone, der har født 3 Drenge efter hinanden, og det skal være de tre første Børn, hun har fået, og hun skal også give Bryst. Der skal de have af hendes Mælk, og så dippe det Sølv i den Mælk, og så stryge Sølvet avet om på det Sted, hvor Natilden er. Sådan skal der...
da.etk.DSnr_04_0_01110
Herredsfogden på Højris var en stor Kjæltring og forfalskede mange Dokumenter. Hestlund havde en hel Del Eng ned imod Ikast Å, og det lå så belejligt for ham. Så fik han det ordnet sådan, at Hestlund fik en stor Strækning Hede, der lå længere nord på, vesten for Agerskov og var meget ubelejligt for ham; og han tilegnede sig da Engen, der ligger norden...
Gamle Jens Hansen, der for godt 50 År siden boede i Rørem tæt ved Borgvolden, hvor Næsbyhoved Slot havde ligget, han sleb alle sine Knive lige før Juleaften, og en lille Dreng, der nu er en gammel Mand, drejede Slibestenen for ham. Så spurgte Drengen om, hvorfor det skulde gjøres. Den gamle sagde, at de skulde lægges med Eggen i Vejret, for ellers var...
da.etk.DSnr_02_C_00030
Nedenfor Gjedbjærggård i Tøndering og til Øster for den løber der en Å, og i den Å er der et stort Høl. Der stod en jærnbeslået Pengekiste nede. Så vilde nogle Karle prøve på at gå ned og fiske den op, og det skulde jo gjøres tiende. De fik den også trukken så højt op, at de fik den i Vandskjellet. Men så kom der et Læs Hø kj ørende, som var forspændt...
da.etk.DSnr_01_0_00833
En kone i Vesterbølle var meget overtroisk. Der var en gang kommet faresyge i gården, og sà fik huu det råd, at hun skulde hugge alle fire ben af et får og dernæst begrave det levende under dørtræet ind til fårestien. Hun fulgte også rådet. Da min svigermoder borte det, sagde bun til hende: »Hvordan kuude du gjøre det?« — »Jo, det skulde nu gjøres, og så...
da.etk.DS_07_0_01797
Det var hos Matbises i Grynderup, deres får de døde sådan. Så kom de i tanker om at ville have noget råd søgt for det, også varde henne at suakke med Kristen Spillemand i Farsø om det. Han sagde, det skulde være til st. Hans aften. Så kom han den aften, og der blev boret hul i dørtræet og overdaringen, og der blev så sat noget ned og en bitte pind for...
da.etk.DS_07_0_01792
Begen i Gislam (Niels Andersen Beg) var i Vesterbølle til en begravelse, hvor min svigerfader var degn. Mens ligfølget var på kirkegården, er der én, hvis næse tager til at bløde, den havde allerede begyndt med det, mens de gik op ad stævnebakken; men nu var det først, Begen lagde mærke til det. Sågar han hen til ham og siger: »Hør, bitte ven, det kan a...