En halv fjerdingvej vesten for Guldager skal der vane gravet hoveder ned i en pest, som var her i gammel tid. Det er ene smågiave som på en kirkegård, og tuerne ligger i rader. Lars Harken, som ejede jorden, har fortalt mig det. Manden, der nu ejer stedet, vil ikke have det brækket, sa dit ligger i grønne endnu, som det tiltid har gjort. M. K. G.
Da Jesus gik ud i sin urtegård, da svedte han vand som blodige sår, han så til sine fem sår, han talte til sin son: Min son, stat og strid endelig, strid mandelig, pinen er uendelig, glæden er evindelig. Hvem der læser denne lille bon tre gange om aftenen, tre gauge om morgenen, forend de opstår, forend de ud går, forend de smager verdens brod, deres...
Manden en varulv .... Konen følger efter ham ud i skoven, ser, at han lagde sine klæder og blev til en varulv. Går hjem og tager klæderne med sig. Manden foer nu flere dage tudende og hylende omkring i skoven og kom ikke igjen hjem efter nogen tids forlob, som han for havde plejet. Hun bar da atter klæderne der ud, og manden kom nu straks efter hjem. M....
En varulv har en stor lådden plet på brystet. Den ligner en stor glubende hund med et fladt hoved og store, gronne, tindrende og rullende ojne. Hårene er lange og strittende. Den humper af sted på tre ben, det fjerde stikker den bag ud i steden for hale, da denne mangler. De søger især frugtsommelige kvinder, som de sønderriver for at få et stykke af det...
Bryllupperne her på egnen var forhen så store, at gjæsterne måtte dandse ude i toften. H. Pedersen, Rørkjær.
Provst Winding i Tved var og klog. En aften der var selskab bos barn, var en karl kommen for at ville stjæle æbler fra barn, men ban bandt ham i porten, og da han så fulgte sine gjæster ud, stod karlen der som en støtte, og alle så ham. Så sagde provsten: »Nu kan du gå!< P. C. Christensen.
I gammel tid brugte de her trolovelser otte dage før brylluppet. Den varede i to dage. En mand i Jerup han var til trolovelse et andet sted i Jerup, og så tykte han ikke, han kunde få tid til at være borte så længe. Så tog han hjem og gav sig til at plove på hans mark. Men de andre gjæster gik bag efter og fandt ham og tog så hjulene af ploven og trak...
Hos Skov-Per i Tjæreby ?ar der også meget snavset. Ved et julegilde sagde han til gjæsterne: "I skal ikke være rædde for at spise af det, for Sofie har lagt kagerne, og smørret har vi kjøbt nede hos Jens Pedersens." Det sagde han, for at gjæsterne skulde ikke være bange for det, da de ikke selv havde lavet noget af det, og Sofie var netop en meget renlig...
Når S.. derne drikker meget om morgenen, siger de: »Her kommer glade gjæster eller skidne bejlere.« De vulgi.
Som de unge en aften gik og legede blindebuk på Holmgård, var det, som om der kom kaner med bjælder kjørende op for døren og slog skrald. De foer ud for at tage imod gjæsterne, men der var ingen ting. Det var undertiden, når bedstemoder sad og ventede på, at bedstefader skulde komme fra Viborg, at hun tydelig hørte ham komme kjørende, men han var der dog...
Her inde i Hårup var der barselgilde, og så kom en af gjæsterne for sildig, de var allerede begyndt med at spise. Da han kom ind, så han, at der sad nisser omkring på suppefadene og labede ligesom katte. Så sagde han noget om det, og da sprang de ud af døren og sagde: "De så os, de så os!" Rebekka Stovstrup.
da.etk.DS_01_0_00526
En ung mand kom til sin fader og bad om nogle penge at komme ud og more sig for. Å, du kommer så tit*, siger faderen, men det er det samme, kan du gjøre mig et regnestykke, skal du få dem. Nu skal du gå ind på fire gjæstgivergårde, og du skal give hvert sted en skilling for indgang og en skilling for udgang. Hvert sted skal du give ud de halve af de...
I Vistoft har de ved gilder brugt træbrikker at spise på, og de opbevaredes hos oldermanden. Han kom så med dem, når de skulde bruges. Han havde også skeer at forsyne gjæsterne med. Når de til den ene ret mad, f. eks ål. havde brugt træbiikken, så vendte de den om til næste ret, f. eks. kjod. Hver gjæst tog sin egen kniv med. Der er endnu nogle af disse...
Til gilder blev gjæsterne først opvartet med et stykke tør kage, det var ikke bestemt til at spise, men til at putte i lommen. På vejen til kirken smed de det ud på jorden, hvor der stod børn, og det var meget kjærkomment for dem. Når der kom fremmede, beværtedes der med smørrebrod og varmt øl eller mælk, hvori der kom en klat smør. Kristen Mikkelscu,...
Galer hanen på usædvanlige tider om aftenen eller natten, så skal der straks findes på hans fødder. Er de kolde, kommer snart lig af. gården, er de varme, så skal ilden vel bevares ; galer han på usædvanlig tid på dagen, især nær ved stnedøren, skal der sees efter øltønden, ti da kommer der gjæster, og så mange høns han har hos sig, ligeså mange fremmode...
Spinder en edderkop ned for bordenden, vil der komme en fremmed der. P. K. M.
En kone, som kogte the, tog et pai håndfulde og kom på en gryde, hvorefter hun fyldte den med vand. Da theen var kogt, hældte hun den op i et fad. og derpå søbede de den. Søren Hansen, Giver.
De gamle fortalte, at en rig mand i Rostrup gjorde sin datters bryllup og så trakterede gjæsterne med kaffe til frokost. Det var et tegn på hans rigdom, for det var forste gang. man fik kaffe her i egnen.
Provst Theilade har fortalt, at mens han var i Sal, hørte han om en Herregård i Sognet, hvor der tit viste sig en lille, grå Pige, som stod og puslede ved Kakkelovnen. En Gjæst, der så hende, sagde til Fruen: »Hvad er det for en lille Pige?« Hun svarede, at det skulde hun ikke bryde sig om, for hun viste sig tit. Sal S., Ginding H. Lærer H. P. Hansen,...
Smedens Kone i Djeld er synsk. I et Nabosted havde Datteren Bryllup, og Smeden og hans Kone var med. Datterens Forældre var døde, og hun giftede sig med en Karl, de havde haft meget imod. Bryllupsaftenen ser så Smedens Kone Brudens Moder komme ind i Huset; men ingen andre af Gjæsterne mærkede det mindste. Hun blev syg Og måtte stragS hjem. Lærer...
