Mens a var Dreng, drømte min Moder, at a faldt i Østeråen (Binderup Å) og druknede. A gik jo om Dagen der i Nærheden og var Hjorde. Men så blev a forbøjen at gå dertil og holdt mig også derfra i flere Dage. Den første Dag a senere kom til Åen, faldt a ligevel deri, idet a stod og plukkede Siv. Der var et dybt Sted med flere Alen Vand, men a var dog så...
A havde en Moster i en Gård i Grydsled, og hun lå og var syg. Vi var nu nogle Knægte og gik i Skole, og da vi kommer hjem om Eftermiddagen, var min Moder gået ned til vor Nabos med Barselmad, og hun havde et hvidt Klæde over Hovedet. Idet vi nu er komne ind, ser min Søster ud ad Vinduet, og så siger hun: »Nu kommer Moder tilbage igjen.« Den kommer ind i...
Ved Stapelholm i Sydslesvig red min Fader og en anden Mand hen ad Landevejen. Da de kom til et bestemt Sted, siger Manden: »Her vil vist nok ske noget en Gang, for a er for kort Tid siden kommen her forbi en Aften, og da kunde a ikke få min Hest frem, skjont a tumlede meget med den.« Ikke ret længe efter væltede en Mand på Vejen med et Læs Korn og kom...
da.etk.DSnr_02_H_00103
Når man kyller en glød i enden af en heks, så kan den ingen skade gjøre. Der var en kone i Skivum, der gjorde det ved en mand, en husmand i nærheden. Da a kom ind lige bag efter, viste hun mig, hvorledes hun havde haft gløden lagt til rede. Haus Tyrrestrups kone, Gjøtrup.
Begen havde gjærne det råd, at de skulde slagte en sort høue og koge suppe på. En gaug sloges han med Panden i Havbro, favnede om ham og bar ham ud, men han pustede også stærkt ved det. Hans Tyrrestrup, Gjøtrup.
Et selskab kom til Marienborg ovre på Møen og var der om natten. To og to fik et værelse. Det ene par så en ung dame komme skridende gjennem værelset og vridende sine hænder, medens de andre to havde set en grøn jæger med kårde ved siden. De kom næste dag til at undersøge, om der ikke var noget, og fandt da en hemmelig gang fra gården ud til klinten, og...
i mit hjem, Tyrrestrup ved Nibe, der nu er to store bøndergårde, men i gamle dage har været en herregård, boede en herremand, som ikke stod sig rigtig godt med bønderne, og han skal have narret dem slemt med tienderne. Til visse tider kommer han kjørende med kusk og tjener og fire for og dumstrer i stuerne, og går omsider op på loftet og måler korn op,...
I en gård i Nørholm var det ikke rigtig fat. Man vidste ikke, hvad det var, men noget galt må der jo en gang være foregået der. Når de lå i sengene, kom der en mand og satte sig ved bordenden og skrev i en stor bog. Han kunde forsvinde igjen, uden at de blev kloge på, hvor han blev af. Straks efter målte de korn op på loftet, og man hørte, de kylte...
Min moders moder fortalte : I Uslev (o: Vokslev) der uddøde folkene så nær som et spædt barn. Så var der en hund, der i samme tid havde hvalpe, og den ammede barnet op. Deraf blev byen igjen forfrisket med folk. Hans Tyrrestrups kone, Gjøtrup.
Dæ pløww en man hænn we Roestrop høww, å da han kam te ænen o ageren, da lå dær e owwnswærk å war i støÆrer. Så wa di we å båg hjæmm, å så troww han, de wa djæt \t owwnswærk, å så håd han no scem i hans lomm å slåw e sawel mæ. Så pløwe han jo ijæn en ommgåwg, å dæn gå?2g han kam te ænen ijæn, så lå dær en skållkåg. Så wist han et, hwa han sku gjør we...
En mand fra Djørup var i Ålborg. På hjemvejen kom han forbi Viihøje imellem Sønderholm og Binderup. Da råber én, at han skulde hilse Ati, te Wati var død. Da han kom hjem, var konen ude i kjøkkenet, og døren stod åben til stuen. Så fortæller han det, og da springer der en bitte mand ud fra askekrogen og siger: "A, er Wati død!" og han løber ud, te asken...
Imellem Borup og Lundby er der nogle høje, der kaldes Borup høje, og dem er det ikke så redelig ved. A kom fra marked i Han herred, og havde en hest bag efter vognen. Da hører a, som et meget let kjoretøj kommer bag efter, og vil så holde til siden. Hesten snorkede, og en pige, der sad ved mig, griber om mig og siger: "Æ ,Herre Gud!" Det kom så forbi,...
Bryllupperne her på egnen var forhen så store, at gjæsterne måtte dandse ude i toften. H. Pedersen, Rørkjær.
Provst Winding i Tved var og klog. En aften der var selskab bos barn, var en karl kommen for at ville stjæle æbler fra barn, men ban bandt ham i porten, og da han så fulgte sine gjæster ud, stod karlen der som en støtte, og alle så ham. Så sagde provsten: »Nu kan du gå!< P. C. Christensen.
I gammel tid brugte de her trolovelser otte dage før brylluppet. Den varede i to dage. En mand i Jerup han var til trolovelse et andet sted i Jerup, og så tykte han ikke, han kunde få tid til at være borte så længe. Så tog han hjem og gav sig til at plove på hans mark. Men de andre gjæster gik bag efter og fandt ham og tog så hjulene af ploven og trak...
Hos Skov-Per i Tjæreby ?ar der også meget snavset. Ved et julegilde sagde han til gjæsterne: "I skal ikke være rædde for at spise af det, for Sofie har lagt kagerne, og smørret har vi kjøbt nede hos Jens Pedersens." Det sagde han, for at gjæsterne skulde ikke være bange for det, da de ikke selv havde lavet noget af det, og Sofie var netop en meget renlig...
Når S.. derne drikker meget om morgenen, siger de: »Her kommer glade gjæster eller skidne bejlere.« De vulgi.
Som de unge en aften gik og legede blindebuk på Holmgård, var det, som om der kom kaner med bjælder kjørende op for døren og slog skrald. De foer ud for at tage imod gjæsterne, men der var ingen ting. Det var undertiden, når bedstemoder sad og ventede på, at bedstefader skulde komme fra Viborg, at hun tydelig hørte ham komme kjørende, men han var der dog...
Her inde i Hårup var der barselgilde, og så kom en af gjæsterne for sildig, de var allerede begyndt med at spise. Da han kom ind, så han, at der sad nisser omkring på suppefadene og labede ligesom katte. Så sagde han noget om det, og da sprang de ud af døren og sagde: "De så os, de så os!" Rebekka Stovstrup.
da.etk.DS_01_0_00526
En ung mand kom til sin fader og bad om nogle penge at komme ud og more sig for. Å, du kommer så tit*, siger faderen, men det er det samme, kan du gjøre mig et regnestykke, skal du få dem. Nu skal du gå ind på fire gjæstgivergårde, og du skal give hvert sted en skilling for indgang og en skilling for udgang. Hvert sted skal du give ud de halve af de...
