Når et lille barn er døbt, må det sove i dobekjolen, i modsat fald bliver det ikke gammelt. Math. Kofod.
Når det regner på en brud, bliver hun rig. M. K.
da.etk.JAT_03_0_00720
Når en mand uden at tænke derover sætter sig midt imellem to søstre, bliver ingen af dem gifte de første syv år. Bornholm. Mathilde Kofod.
En ung pige må rykke garnet af, før det trædes i nålen, ellers bliver hun ikke gift. p,k. Mathilde Kofod. E. T. Kristensen: Det jyske almueliv. Tillægsb. III. 7
Ved et bryllup er det ikke heldigt, at brudgommens moder er med til kirke. Sagen er den, at hun ikke må se imellem brudeparret, og gjør hun det, bliver de ikke lykkelige. Jeg véd således en kone i Povlsker, som bad sine folk se efter, da hendes søn skulde have bryllup, og brudetoget skulde kjøre forbi hjemmet, hvornår de kom kjørende, for så vilde hun gå...
Vaild (vådeild) fremkom derved, at folk i gamle dage ofto måtte låne ild, da man i den tid ikke havde tændstikker. Nar der så i et hus kom lorskjellig slags ild sammen, fremkom våilden. Det skulde stå i pagt med en ond magt, der drev kogleri, indtil våilden havde gjort sin ulykke. Våilden etterlod sig altid en sort, glindsende forkullet plet et sted i...
En Stensætning i Ny-Larskirke Sogn kaldes Dommerstenene. Her stod Dommeren ved den midterste Sten i nordre Ende og på begge Sider 12 Drabanter eller Meddomsmænd, hver ved sin Sten, og i den søndre Ende, som er åben, var Indgangen til Tinget. Tæt derved er Horhøj, som er omsat med Sten, af hvilke tvende større end de andre vender mod og er tæt ved...
Salomons Kapel og Kilde findes ved det brusende Hav og den nordligste Kyst af Bornholm. Kilden var fyldt med Flyvesand, men jeg lod den oprense. Kapellets Mure er U/a Al. tykke. Allinge-Sandvig Landdistrikt. N. Lund.
I den østre Side af en Jordforhøjning i Rutskirke Sogn fandt Ejeren, Kapitain Rask, 1818 en Urne som var helt fyldt med halvforbrændte Ben, små Kul og Aske. Men efter Hjembringelsen blev den bragt ud på Marken igjen og slaget i Stykker af Frygt for de Underjordiske, som nogle af Husets Folk ikke havde Fred for, den Nat Urnen stod i Huset. N. Lund.
Når én var bleven ildeset, skulde den siden solens nedgang gå til en bro, hvor både onde og gode havde gået over. Der skulde han eller hun tre dage i træk drikke af det rindende vand under broen, det skulde hjælpe. M. K.
Vi kan tit ikke få smør; så tager jeg en stump jærn, lægger den i ilden, til den er gloende rød, og kaster den derpå i kjærnen. Den kone, der har forgjort mælken, vil da snart komme og have en rød streg over næsen, og når det først er opdaget, hvem der bærer skylden, så får vi smør igjen. M. K.
Kan man ikke få smør, skal alle, som er i huset, prove at kjærne. Alan henter også fremmed mælk og blander med sit eget, det vil i alle tilfælde hjælpo. M. K.
Jens Larsen fortæller: I mine unge dage var jeg skomager og plejede gjærne at sy ude hos folk. Det traf sig da, at jeg var ude at sy på Lillegård i Bodilsker, hvor manden var død, men enken styrede huset. Det var kort før jul, og jeg havde meget travlt, da næsten alle mennesker vil have ny sko til højtiden, og af den grund sad jeg længe oppe om aftenen....
Svalen siger: «Jomfru Marie har most en rod klud og en saks, inte to ja den, inte to ja den.» Ada Frederiksen.
Bryllupperne her på egnen var forhen så store, at gjæsterne måtte dandse ude i toften. H. Pedersen, Rørkjær.
Provst Winding i Tved var og klog. En aften der var selskab bos barn, var en karl kommen for at ville stjæle æbler fra barn, men ban bandt ham i porten, og da han så fulgte sine gjæster ud, stod karlen der som en støtte, og alle så ham. Så sagde provsten: »Nu kan du gå!< P. C. Christensen.
I gammel tid brugte de her trolovelser otte dage før brylluppet. Den varede i to dage. En mand i Jerup han var til trolovelse et andet sted i Jerup, og så tykte han ikke, han kunde få tid til at være borte så længe. Så tog han hjem og gav sig til at plove på hans mark. Men de andre gjæster gik bag efter og fandt ham og tog så hjulene af ploven og trak...
Hos Skov-Per i Tjæreby ?ar der også meget snavset. Ved et julegilde sagde han til gjæsterne: "I skal ikke være rædde for at spise af det, for Sofie har lagt kagerne, og smørret har vi kjøbt nede hos Jens Pedersens." Det sagde han, for at gjæsterne skulde ikke være bange for det, da de ikke selv havde lavet noget af det, og Sofie var netop en meget renlig...
Når S.. derne drikker meget om morgenen, siger de: »Her kommer glade gjæster eller skidne bejlere.« De vulgi.
Som de unge en aften gik og legede blindebuk på Holmgård, var det, som om der kom kaner med bjælder kjørende op for døren og slog skrald. De foer ud for at tage imod gjæsterne, men der var ingen ting. Det var undertiden, når bedstemoder sad og ventede på, at bedstefader skulde komme fra Viborg, at hun tydelig hørte ham komme kjørende, men han var der dog...
