Der var to unge Folk ovre på Fyen bleven forlovede med hinanden. Hun havde lovet og svoret, at såfremt hun svigtede ham, så skulde hun tilhøre Fanden på sin Bryllupsdag. Men så gik hun alligevel hen og svigtede ham og forlovede sig med en anden. Det var jo der som så tit, at hun ikke tænkte mere på de Ord end det samme. Den Tid kom så, da hun skulde have...
J. A. Hansen var en Gang Gjæst hos Baron Zytphen Adeler på Adelersborg. Som de sad og spiste om Aftenen, kom der en Vogn kjørende ind i Gården og holdt for Døren, og de hørte Piskesmæld. Alle fløj til Vinduerne, men der var intet. Så fortalte Baronen ham, at på et bestemt Værelse kunde han ikke holde Lyset tændt ved Klokken tolv om Natten, der kom nogle...
Urmager Viby i Kjøng arbejdede på Søholm og var der om Natten. En Gang vågnede han og så da, at der blev sat et rundt Bord på Gulvet og flere, fine fremmede Herrer satte sig rundt om Bordet og gav sig til at spille Kort. Da de havde spillet en Tid, forsvandt det hele. Om Morgenen var alt i sin gamle Orden, og der var intet Tegn på, at der havde været...
Den i J. F. III Nr. 349 omtalte Simon Weiss var den første og i lang Tid den eneste Skytte, jeg kj endte. Han var en stadig Gjæst i mit Barndomshjem og i visse Måder en Særling, men en ivrig Jæger. Han boede den Gang i Hover og kaldtes almindelig Simon Boelsgård. Flere af hans Børn boer eller tjener i He, og måske han er levende endnu. K. Jeppesen,...
Der var Bryllup i Hjarup ved Kolding. En ellers livlig Mand ved Navn Jens Larsen stod udenfor Bryllupsgården og så' en Ligskare bevæge sig hen imod Kirken. Han kjendte alle i Følget og kunde se, at hans Hustru og Børn var med, og de var sørgeklædte, men selv manglede han. Da han kom ind igjen i Bryllupshuset, råbte de andre Gjæster: »Nå, Jens Larsen, kom...
Der var lidt Selskab en Aften hos en Skrædder Rademacher i Nyborg, han boede i Nærheden af Slottet. Da Gjæsterne gik hjem og var lidt oprømte og havde lidt Ganteri med hinanden, siger en af dem til en Postkjorers Kone, som var med i Laget, hvornår hun ventede sig, for hun var høj frugtsommelig. Hendes Mand tager Ordet og siger: »Vi mangler en Arm endnu,...
Der er en Høj, som hedder Renshøj norden for Grove. En Tørvekarl lå og hvilte sig ved Højen, og da skulde Dværgene netop til Bryllup i Grove. Så hører Karlen én af dem råbe: »A vil ikke have Skrillifasses gamle Hat på.« »Da lad mig få den,« siger Karlen, og så lige med ét kunde han se dem alle sammen, for Hatten var på hans Hoved med det samme. Så...
På Romlund Mark ved Vejen fra Romlund til Rognstrup ligger en Høj, der kaldes Sortehøj. Der sidder en Dreng på Højen, og han hører, det siger der nede: »Tag mig vor Faders Hat, a vil til Vorde til Gilde.« Da siger Drengen ovenpå Højen: »Tag mig én med.« Så kommer der en Bjærgdreng op af Højen og smider en Hat op på Hovedet af ham. Så måtte han følge med...
En Gang var der et Bryllupsgilde i Store-Brøndum, og den Gang det var færdigt, og Gjæsterne var rejst, så kom Bjærgfolkene ind og dandsede i samme Stue. Manden lå i Sengen, og de vilde traktere ham, men han kylte det over Hovedet på Væggen og vilde ikke have det. Nærenstid de Bjærgfolk havde deres Lystighed, da var Stuen, som den var forgyldet. Den samme...
Den samme præstekone i Hassing, der brugte karlen til ridehest, når huu red til Troms kirke, og til sidst fik jærnsko på hænder og fødder, hun øvede også en kommers i hendes forrige mands tid. Han var provst, men om det var mere end navnet, han bar, skal jeg lade være usagt. Så var der et bryllup i sognet, hvor han også var indbuden. Mens gjæsterne sad...
Der blev et sted holdt et meget stort og fornemt bryllupsgilde, til hvilket også bispen var indbudt, men bispinden ikke. Da nu gjæsterne var forsamlede, og døren stod åben, kom en lille mus løbende ind over dørtærskelen. Da degnen, som var tilstede, så dette, råbte han straks: »Gjør plads for bispinde [N. N.].« Pludselig stod bispinden der ganske nøgen...
For et halvaudet hundrede år siden var der eu ung og rig pige, som havde svoret eu karl troskab. Meu hendes forældre tvang hende til at gifte sig med eu anden, nemlig en herremand, som ejede herregården Skovsborg på Fyen. Da brylluppet holdtes, kom der én med, som ingen kjeudte, men ud på aftenen var der nogle, som opdagede, at han havde en hestefod, så...
Der var et par kjærestefolk, og fæstemanden drog på udfærd. Ved afskeden svor hans mø, at hvis hun brød sit løfte, vilde hun tilhøre Fanden. Han blev længe borte, og hendes hu vendte sig til en anden, til hvem huu også blev viet, men bryllupsaftenen kom en fremmed gjæst til huse, det var Fanden, der kom for at hente bruden. Den fremmede kom til at spille...
Der var en karl og en pige, jeg tror, det var i Østrup, for i Støvrhir} var det ikke, og da deskulde udenbys til kirke, kan det heller ikke have været i Harritslev, det må have været i Østrup der var snak om, de skulde have hinanden, men karlen lod til, at han ikke vilde have hende, og han sagde en gang, de snakkede med ham om det, at før han skulde...
En aften, da en mand var ude at kjøre, hændte det sig, at hestene pludselig standsede, og skjøndt han gjorde sig al anstrengelse for at drive dem afsted, vilde det ikke lykkes. Nu mærkedo manden uråd, hvorfor han gik hen og tog hovedlaget af den ene af hestene, som han så kigede igjennem. Nu så han, at han havdo en mand oppe at kjøre, som han just ikke...
Nogle unge mennesker kom i ferien i besøg på en gammel herregård i Jylland. De fik natteleje i et kammer, hvor der var spøgeri. Iblandt gjæsterne var en lærer, og han lå en times tid og kunde ikke sove. De kom i seng kl. 11, og kl. 12 springer døren op, og der viser sig etstort gråt hoved uden krop. Han læste sit fadervor, og så svandt synet væk...
Ved Randrup ligger en bakke, som kaldes Herrens bakke. Ved og på den færdes gjenfærdet af en forhenværende besidder af gården, som er set der både dag og nat. Ligeledes er han set der at færdes i haven. I et kammer på gården spøger det, men kun én nat hvert år. Der er da en underlig puslen og sagte støj derinde hele natten. I et værelse skal der være...
Lidt nordost for Lillerupholm er der et sted, som kald. es Roverkulen, og her om fortæller sagnet: Kort elter trediveårskrigens slutning boede her nogle rovere. Så en juleaften kom de ind til Lillerupholm. Folkene mærkede nok, hvad det var for gjæster, de havde fået, men lod som ingen ting. Da så pigen skulde til at bære nadveren ind, tabte hun den på...
Provst Bendix i Vestervig var en aften til selskab på Kloster. Ligesom gjæsterne så skal til at gå til bords, giver han nogle stamp i jorden og siger: »Stå!« Da nu de andre gjæster vilde vide, hvad det havde at betyde, så siger han: »Ja, jeg må øjeblikkelig hjem, men jeg skal snart være her igjen«. Han går så, og da han nu nærmer sig hjemmet, kommer den...
Eu dag, som Brigaderen stod oppe på galleriet og så ud over gården, kom en fattig stodder ind ad porten. Han pudsede sine hunde på ham efter sædvanlig skik. Da begyndte stodderen på sit norsk: »Åå, du var ikke så hard i det, da vi to trak i plov sammen.c Så snart Halling hørte det, kaldte han på hundene, og Nordmanden blev indladt, var hos ham resten af...
