253 datasets found
Danish Keywords: gjæst Place of Narration: Yderik Torstrup ved Varde
1726 blev Nørholm og Agerkrog kjøbtved auktion af St. Nielsen Ehrenfeldt, der døde 1741, men han boede her ikke. Teilmann til Skrumsager giftede sig noget efter med enken, det var hans anden kone. Den længstlevende skulde arve den anden. 1749 døde han, og hans tre sønner kastede lod om herregårdene. T. R. T. tik Enderupholm, A. C. T. tik Lunderup,...
En selvejer var gået i kavtion for en slægtning, der var fæster, og han kom også til at betale. Så kom han i tanker om at gå ned med dem til Nørholm i æ sognejul. Da han nu vil op til kontoret, kom der en tjener rendende. Ja, han vilde tale med herren, og han bliver ført ind. Der sad han tillige med en fed forpagter ved et godt spisebord. Han forretter...
da.etk.JAH_02_0_00322
En ung fyr fra Hodde skulde have en gård i fæste, og så da han fremstillede sig for kammerherren, havde han en gammel mand med som ordfører. Han sagde, at denher unge fyr vilde nok have gården i fæste, da de gamle blev for simple nu — dermed mente han jo hans forældre. Dertil svarede kammerherren: "Nå, jeg véd snart ikke, hvad jeg skal sige dertil. Din...
Herremanden på Agerkrog han hed Skade, og han forlangte af præsten i Tirstrup, at han skulde bede for ham på prækestolen ligesom for de kongelige. Så gjorde han også det, men fik det vendt sådan lidt galt: "Så vil jeg bede for hele den skadelige familie". Frederik og Niels Horsbøl, Yderik.
Der blev fordret en stor brandskat af Varde by, og da de ikke havde pengene, lånte de dem af herremanden på Lunderup og satte alle deres enge, der om imellem byen og gården, i pant for pengenes udbetaling, den skulde ske til en vis tid, og hvis han ikke fik pengene til tiden, så tog han engene. De kom godt nok med pengene og tykte, det var tidlig nok,...
da.etk.JAH_02_0_00245
Sidst i forrige århundrede stod pælen til gabestokken endnu ved Lytte kirke, en tid efter at den selv var kommen væk. Den sidste, der stod der, var en person fra Firhøje. Frederik og Niels Horsbøl, Torstrup.
da.etk.JAH_02_0_00184
Der kom to stridbare bønder fra Ose sogn og *) Der gik jo stort ord af, at de bønder havde vundet sagen fra deres herremand. skulde kjøre korn ind på Nørhohn. Men de kunde ikke kjøre læs store nok for etatsråden. Han havde nys bygget en stor lade, og så læssede de et læs så stort, at de kjørte fast med begge læssene i hans port. Så sagde de, at her kunde...
da.etk.JAH_02_0_00130
En mand fra Ose skulde kjøre hø op til Nørholm, og han havde taget alt for lidt på. Så kom ladefogden hen og fik fat i herremanden, det var amtmand Rosenørn, og viste ham det, og de fik et fiskegarn over læsset og forseglede det, og da det siden blev vejet, var der ikke nær nok på. Han fik en god tilrettevisning. En karl fra Agerkrog havde et par gode...
Ejeren af Grindsted kirke søgte om tilladelse til at tage blyet af kirken og lægge tegl på, og han gav til grund, at den havde læ for Lindeballe skov. Der er endda 2 mil fra Lindeballe til Grindsted. Frederik og Niels Horsbøl, Tderik.
da.etk.JAH_02_0_00057
En gang i hosten havde både herremand og bonder rug stående tør på marken. Der var en dygtig ladefoged, og han havde mange folk samlet tidlig om morgenen. Sa siger han til dem: "Når I nu vil skynde jer og arbejde dygtig til middag og rylte ved, så kan vi få rugen ind på gården, og så må I tage hjem, det kan da lade sig gjore, at I kan få jeres eget ind i...
På Nørholm tik de alt det øl. de vilde drikke i garden, men aldrig i marken. Det kom vel af, at der havde været nogle slubberter, der havde spildt, hvad de havde levnet, for ikke at bære det hjem. Frederik og Niels Horsbol, Tderik.
da.etk.JAH_02_0_00023
Præsten i Grindsted, Christopher Salling, var Ejer af Kirken og lod hans Navn hugge ud på en stor Sten i Kirkegårdsdiget. En Mand, der var fornærmet på Præsten, kunde ikke lide at se det Navn og vendte Stenen om. Men Præsten tvang ham til at vende den tilbage, og den står der endnu. Han havde sådan smukke Døtre, og de fik rivende Afsætning. Hofmesterne...
I Sækbæk var der tingsted for Nørre-herred, og herredsfogden boede på en selvejerbondegård i Transbol. Den gård kom siden til at høre til Nørholm. Han var forpligtet til at holde en god opredt seng til rede og et bord og fire stole; det havde han modtaget, da han fæstede gården fra Nørholm, og så skulde det bohave blive der og holdes vedlige. Han kjøbte...
Nørholm har ligget omme på Knopholm. En kan nok se, der har været grave om den, men de er så tæt ved hinanden, te der kun kan have stået ét tårn. Det har været en meget pjaltet herregård, forend etatsråden fik den, for ejeren boede her ikke. Den blev flyttet af frygt for vandflod. frederik og niels horsbøl, torstrup.
Hodde kirke er den uanseligste af alle Nørholms kirker i udstyrelse. Den er meget smal, og mandfolkestolene var ikke bredere end en agestol og meget smallere end kvindfolkenes. Det var lige på hvippen til, at kongen havde taget den på grund af, at den blev holdt for ringe ved lige. Man mener, at kongen sådan har taget Lunde og Ovtrup kirker. frederik og...
da.etk.DS_03_0_00458
Bryllupperne her på egnen var forhen så store, at gjæsterne måtte dandse ude i toften. H. Pedersen, Rørkjær.
da.etk.JAT_04_0_00371
Provst Winding i Tved var og klog. En aften der var selskab bos barn, var en karl kommen for at ville stjæle æbler fra barn, men ban bandt ham i porten, og da han så fulgte sine gjæster ud, stod karlen der som en støtte, og alle så ham. Så sagde provsten: »Nu kan du gå!< P. C. Christensen.
da.etk.DS_04_0_01065
I gammel tid brugte de her trolovelser otte dage før brylluppet. Den varede i to dage. En mand i Jerup han var til trolovelse et andet sted i Jerup, og så tykte han ikke, han kunde få tid til at være borte så længe. Så tog han hjem og gav sig til at plove på hans mark. Men de andre gjæster gik bag efter og fandt ham og tog så hjulene af ploven og trak...
da.etk.JAT_04_0_00147
Hos Skov-Per i Tjæreby ?ar der også meget snavset. Ved et julegilde sagde han til gjæsterne: "I skal ikke være rædde for at spise af det, for Sofie har lagt kagerne, og smørret har vi kjøbt nede hos Jens Pedersens." Det sagde han, for at gjæsterne skulde ikke være bange for det, da de ikke selv havde lavet noget af det, og Sofie var netop en meget renlig...
da.etk.JAH_03_0_00254
Når S.. derne drikker meget om morgenen, siger de: »Her kommer glade gjæster eller skidne bejlere.« De vulgi.
da.etk.DS_07_0_01011