Der gik en Hjørde på Stoksted Mark, og så kom han om ved en Høj. Der blev Uro i Højen i det samme, og han så én, der løb der ude og råbte: »Min Hat, min Hat, min Hat!« Drengen så nu en Hat, der lå på den anden Side af Højen, og den tog han. Der var Gilde i Stoksted, og der løb han ned. Gjæsterne kom til Bords. De spiste så meget, og Drengen stod bag ved...
Varulvene er slemme til at forfølge frugtsommelige kvinder. En gang kom en sådan ind i stuen til en kone, men heldigvis havde hun et drengebarn hjemme. Hun bad da barnet gribe en stor træsløv (træske), og med denne drive den slemme gjæst på dSren, ti et drengebarn kan let få magt over den. Kr. E.
da.etk.DS_02_F_00006
Liegsvende kaldes de ungkarle, som ved bryllupsfærd indbydes til at ledsage bruden til kirken, hvis hun kjører og kommer fra en anden by. ti ellers går hun. Så ledsager de hende til hest, og én af dem på hver sin side af vognen. Hvis hun går, går de også på hver side af hende. Liegsvende kaldes desuden alle de andre ungkarle, som ledsager brudetoget til...
Om en højfrugtsommelig kone siges: Hon skal nåk snåert te å slå luen mowe ståwwdaren. Når manden skal hen at hente jordemoder, siges: Han skal ud å rennd mæ de stompe fouerk. Manden, der skal gjøre barcel, går selv ud om fredagen at byde gjæsterne, og så siger de: Han skal ud å røst feiren å hatti. S. E. Holm, Østerby.
Bydemændene kaldes de to ungkarle, der går omkring og indbyder til bryllup. Hos præsten lyder indbydelsesformularen således: A hår en flittig hilsen frå ungkål ST. N., lissom åsse frå hans kjærrest N. N., at Di vel komm te kjærken næstkommend toosde å gjeer djer bruudviels å felle hjæm mæ dæm å vær djer indbudden gjæst, så lænng Di.lester. Efter at den...
En lærer oppe i Alborg-egnen levede stadig på sin dimission, gik altid med sin dimissions-attest i lommen og viste den frem ved enhver lejlighed, når han kom til et fremmed menneske, som vilde indlade sig med ham. Følgen deraf blev, at den blev aldeles opslidt. Han klistrede ved den på alle leder og kanter, men puttede den dog stadig i lommen, når han...
Ved et gilde vilde de forskrække Thomas Degn, og så blev der én klædt ud som en djævel og kom ind i stuen til gjæsterne. De andre løb ud og var så rædde, forestillede de, men degnen trak sig blot tilbage i en krog og sagde: Sisisi, Fanden ta' mæ, er du Fanden, sisi, så er a Thomas Degn, og så gav han den formentlige djævel nogle voldsomme tærsk. Lærer...
da.etk.JAH_06_0_00649
En gang blev Begen hentet til vor nabos søn, han var sådan 4 år ældre end a, og vor nabo var nu så overtroisk. Drengen var egentlig syg af jægt. Så bildte Begen dem ind, at den første gjæst, der kom, det var skademanden. Så var a den første, der kom derom, som a da gjorde så tit, a var en knægt på en 12, 13 år. Der var et par døtre til stede, og de satte...
I Asperup holder man endnu rørgilde på den dag, da rørene i en dam ved byen bliver hostede. For en snes år siden var det en stor sjældenhed at få kage til gilderne, og blev der opvartet dermed, nænnede gjæsterne ikke at fortære det på stedet, men puttede bagværket i lommen og tog det med hjem. L. Frederiksen.
Til bojeler i Vesteregyien fik man forhen æggeost. Nymalket mælk og æg blev pisket sammen og så lagt op i et større antal skåler. Når massen var stivnet, vendtes skålerne om på et større fladt fad, og dette bødes da om til gjæsterne, når tiden kom. Lærer Olesen, N.-Bork.
I 1813, da vore kyrasserer lå i Holsten, var der en bondegård, hvor mange af karlene søgte til, fordi der vankede sådan god æggekage. Så en dag var æggene gået med. »Nu skal jeg snart skaffe nogle«, sagde konen og løb ud i en lade. De ventede noget, men konen blev ude. og der var en farlig kaglen. Så gik én ud for at se, hvad det kunde være. Det var...
Der var en mand i Hjørring, han var kjøbmand og gjæstgiver og hed Niels Løt, hans kone hun hed Karen. Så havde den gamle Skytte-Kræn i Astrup beskyldt hende for at være en heks, og Niels Løt stævner ham da, han skal bevise, hvad han havde sagt. De kom så i retten med hverandre. Så var der en stor sort hund, der fulgte med Niels Løt i retten. De spørger...
I Midtsjælland går det sagn, at folk i den sorte døds dage på forkånd skaffede sig at vide, om den frygtede gjæst vilde hjemsøge dem. Hermed bar de sig således ad: De skrællede nogle skalotter, som de hængte i en tråd over hovedgjærdet. Når løgene så blev sorte, var man vis på, at pesten havde holdt sit indtog i huset. Henrik Pedersen, Maribo.
Der var begravelse i en gård i Sønderjylland. Der var gammeldags indretning med en stor sal og gjæstekamre bag ved. Liget stod i salen, og da nu en af gjæsterne lige gik forbi liget og hen til et af kamrene, blev han pludselig bleg og gik så ud i gården, men vilde ikke fortælle, hvad der var ved det. Kort efter blev datteren i gården gift med en ung...
da.etk.DS_02_H_00292
Der var to karle, som gjorde den akkord med hverandre, at de skulde med til bryllup, den ene hos den anden, og det skulde være sikkert. Men så døde den ene, og da den anden noget efter holdt bryllup, kom den døde lige godt og bød sig til gjæst. De var nu så glade ved ham, og da han skulde af sted, vilde brudgommen følge ham på vej. Han fulgte da med så...
Niels Yang fortæller, at da han selv havde bryllup, vilde de drikke både præst og degn fulde. Der var dobbeltbryllup, og mange folk til stede. Eor hver ret rejste præst og degn sig og gik ind i en anden stue, hvor de fik dem en dram. Der stod godt nok en skjænker og skjænkede for dem, og det var halvpægleglas, de drak af. Hver gang stak præsten ud og...
Til begravelse mødte alle mændene af hele sognet for at bære, da liget aldrig blev kjørt til kirke. De store folk bar sammen, og de små bar sammen, for at en stor ikke skulde blive trykt af liget. Når gjæsterne kom hjem, fik de suppe og kjød, derefter fisk, så æggeost med mjød på. Endelig fik de hver et par bakkeiser. Æggeost var lavet af mælk og æg, og...
Om efteråret hen i november holdt de sildegilde, det var, når sildefiskeriet hørte op. Det holdtes, hvor der var bedst plads. Gjæsterne fik stegte sild og brændevin til, og bagefter så dandsede de. Spillemanden fik lidt før 1820 70 daler for at spille til sådant et gilde. En gang blev han fornærmet og vilde ikke spille mere for den betaling. Men fiskerne...
Om klædedragfen har Kurt i Darum fortalt, at mændene gik i en kamisol, en slags kort frakke med to rader sølvknapper i. Dertil havde de korte bukser med meget brede sølvspænder, hvide strømper (både til helligt og søgnt) og sko, ligeså med sølvspænder. Til daglig brugtes naturligvis simplere dragt. De røde tophuer var i gang i tyverne. Kosten var simpel....
Flere gjæster sad i et værtshus og nød nogle drikkevarer, og iblandt dem var der en spasmager, som gav værten det forslag, at når han kunde synge en vise, som værten kunde lide, så skulde han være fri for at betale. Det gik værten ind på. Så begynder han at synge den ene vise efter den anden, gi. bekjendte drikkeviser og andre viser. Men så snart han fik...
