I Vistoft har de ved gilder brugt træbrikker at spise på, og de opbevaredes hos oldermanden. Han kom så med dem, når de skulde bruges. Han havde også skeer at forsyne gjæsterne med. Når de til den ene ret mad, f. eks ål. havde brugt træbiikken, så vendte de den om til næste ret, f. eks. kjod. Hver gjæst tog sin egen kniv med. Der er endnu nogle af disse...
Til gilder blev gjæsterne først opvartet med et stykke tør kage, det var ikke bestemt til at spise, men til at putte i lommen. På vejen til kirken smed de det ud på jorden, hvor der stod børn, og det var meget kjærkomment for dem. Når der kom fremmede, beværtedes der med smørrebrod og varmt øl eller mælk, hvori der kom en klat smør. Kristen Mikkelscu,...
Galer hanen på usædvanlige tider om aftenen eller natten, så skal der straks findes på hans fødder. Er de kolde, kommer snart lig af. gården, er de varme, så skal ilden vel bevares ; galer han på usædvanlig tid på dagen, især nær ved stnedøren, skal der sees efter øltønden, ti da kommer der gjæster, og så mange høns han har hos sig, ligeså mange fremmode...
Spinder en edderkop ned for bordenden, vil der komme en fremmed der. P. K. M.
En kone, som kogte the, tog et pai håndfulde og kom på en gryde, hvorefter hun fyldte den med vand. Da theen var kogt, hældte hun den op i et fad. og derpå søbede de den. Søren Hansen, Giver.
De gamle fortalte, at en rig mand i Rostrup gjorde sin datters bryllup og så trakterede gjæsterne med kaffe til frokost. Det var et tegn på hans rigdom, for det var forste gang. man fik kaffe her i egnen.
Provst Theilade har fortalt, at mens han var i Sal, hørte han om en Herregård i Sognet, hvor der tit viste sig en lille, grå Pige, som stod og puslede ved Kakkelovnen. En Gjæst, der så hende, sagde til Fruen: »Hvad er det for en lille Pige?« Hun svarede, at det skulde hun ikke bryde sig om, for hun viste sig tit. Sal S., Ginding H. Lærer H. P. Hansen,...
Smedens Kone i Djeld er synsk. I et Nabosted havde Datteren Bryllup, og Smeden og hans Kone var med. Datterens Forældre var døde, og hun giftede sig med en Karl, de havde haft meget imod. Bryllupsaftenen ser så Smedens Kone Brudens Moder komme ind i Huset; men ingen andre af Gjæsterne mærkede det mindste. Hun blev syg Og måtte stragS hjem. Lærer...
Der døde en Kone i Hostrup, og da de så sad om Aftenen på den Dag, der var Æreøl, da kom hun og lukkede hendes Høns ind. Der blev jo en stor Ståhej, og da Præsten var til Stede mellem Gjæsterne, så skulde han jo til at mane hende, men han kunde ingen Magt få med hende. »I får ikke Bugt med mig,« sagde hun, »inden den lille sorte Mand kommer over æ Hede.«...
Der gik en Hjørde på Stoksted Mark, og så kom han om ved en Høj. Der blev Uro i Højen i det samme, og han så én, der løb der ude og råbte: »Min Hat, min Hat, min Hat!« Drengen så nu en Hat, der lå på den anden Side af Højen, og den tog han. Der var Gilde i Stoksted, og der løb han ned. Gjæsterne kom til Bords. De spiste så meget, og Drengen stod bag ved...
Varulvene er slemme til at forfølge frugtsommelige kvinder. En gang kom en sådan ind i stuen til en kone, men heldigvis havde hun et drengebarn hjemme. Hun bad da barnet gribe en stor træsløv (træske), og med denne drive den slemme gjæst på dSren, ti et drengebarn kan let få magt over den. Kr. E.
da.etk.DS_02_F_00006
Liegsvende kaldes de ungkarle, som ved bryllupsfærd indbydes til at ledsage bruden til kirken, hvis hun kjører og kommer fra en anden by. ti ellers går hun. Så ledsager de hende til hest, og én af dem på hver sin side af vognen. Hvis hun går, går de også på hver side af hende. Liegsvende kaldes desuden alle de andre ungkarle, som ledsager brudetoget til...
Om en højfrugtsommelig kone siges: Hon skal nåk snåert te å slå luen mowe ståwwdaren. Når manden skal hen at hente jordemoder, siges: Han skal ud å rennd mæ de stompe fouerk. Manden, der skal gjøre barcel, går selv ud om fredagen at byde gjæsterne, og så siger de: Han skal ud å røst feiren å hatti. S. E. Holm, Østerby.
Bydemændene kaldes de to ungkarle, der går omkring og indbyder til bryllup. Hos præsten lyder indbydelsesformularen således: A hår en flittig hilsen frå ungkål ST. N., lissom åsse frå hans kjærrest N. N., at Di vel komm te kjærken næstkommend toosde å gjeer djer bruudviels å felle hjæm mæ dæm å vær djer indbudden gjæst, så lænng Di.lester. Efter at den...
En lærer oppe i Alborg-egnen levede stadig på sin dimission, gik altid med sin dimissions-attest i lommen og viste den frem ved enhver lejlighed, når han kom til et fremmed menneske, som vilde indlade sig med ham. Følgen deraf blev, at den blev aldeles opslidt. Han klistrede ved den på alle leder og kanter, men puttede den dog stadig i lommen, når han...
Ved et gilde vilde de forskrække Thomas Degn, og så blev der én klædt ud som en djævel og kom ind i stuen til gjæsterne. De andre løb ud og var så rædde, forestillede de, men degnen trak sig blot tilbage i en krog og sagde: Sisisi, Fanden ta' mæ, er du Fanden, sisi, så er a Thomas Degn, og så gav han den formentlige djævel nogle voldsomme tærsk. Lærer...
da.etk.JAH_06_0_00649
En gang blev Begen hentet til vor nabos søn, han var sådan 4 år ældre end a, og vor nabo var nu så overtroisk. Drengen var egentlig syg af jægt. Så bildte Begen dem ind, at den første gjæst, der kom, det var skademanden. Så var a den første, der kom derom, som a da gjorde så tit, a var en knægt på en 12, 13 år. Der var et par døtre til stede, og de satte...
I Asperup holder man endnu rørgilde på den dag, da rørene i en dam ved byen bliver hostede. For en snes år siden var det en stor sjældenhed at få kage til gilderne, og blev der opvartet dermed, nænnede gjæsterne ikke at fortære det på stedet, men puttede bagværket i lommen og tog det med hjem. L. Frederiksen.
Til bojeler i Vesteregyien fik man forhen æggeost. Nymalket mælk og æg blev pisket sammen og så lagt op i et større antal skåler. Når massen var stivnet, vendtes skålerne om på et større fladt fad, og dette bødes da om til gjæsterne, når tiden kom. Lærer Olesen, N.-Bork.
I 1813, da vore kyrasserer lå i Holsten, var der en bondegård, hvor mange af karlene søgte til, fordi der vankede sådan god æggekage. Så en dag var æggene gået med. »Nu skal jeg snart skaffe nogle«, sagde konen og løb ud i en lade. De ventede noget, men konen blev ude. og der var en farlig kaglen. Så gik én ud for at se, hvad det kunde være. Det var...
