Mads Hansens enke, Sterregárd, har en gammel navneklud fra Jr/n/s-egnen, den ser således ud : De store bogstaver. De små bogstaver. 1766. Stjærne. Krone. Krone. Krone. Krone. Krone- Stjærne. Jesu monogram, der holdes Jordklodemed XT Skib Navne. r . , , , -j , Navne. . at to engle hver pa sin side. korset over. ni. mast. Navne, r ' de dødes syede med...
Min bedstemoder hun var fra True, men vi boede i Års/"'. Så kom der så tit nogle gamle koner til min moder, og så sad de og kartede og fortalte historier for os. Når det var ondt vejr om vinteren, blev de der tit to, tre dage, og så fik de en gammel dyne at lægge over dem om natten. Min moder kunde også en hel del, og når de så allesammen fik mundene på...
Det var i Skovegnen, og de brændte Mile om Natten. Så var det nu en Karl, han skulde våge tillige med en anden Knægt omtrent på hans Alder, og da kom der en gammel Kone hen på Natten og gav sig til at pirre op i Milen og sagde: »Pir mig den, pir mig den!« Den anden tager da Ordet og siger: »Ja, a skal,« som han kunde bande, »pirre dig«, og så tog han en...
En Mand fra Hasle var Skipper og sejlede en Gang ude på en lang Tur. Der sejlede han vild og kom ind i det døde Hav. Det Vand var ligesom Tjære, og han var jo så kjed af det, for han kunde ikke komme af det Vand igjen. Allerbedst som han sejlede, kom en Mand i en Båd hen til ham og sagde, at dersom han vilde gjore ham en Tjeneste, skulde han hjælpe ham...
I True var der en kone, som sad uden for gangdøren på hendes gård, og så i det samme kom der en hare rendende forbi og rendte ud ved deu anden side og så hen til nabogårdeu. Så tog hun noget og jog efter den med og tænkte så ikke mere ved det. Men nogle dage e'.ter, da hun var ude at læsse hø, faldt hun ned af læsset og brækkede sin arm. Hendes mand...
Min moders oldefader han var fra Veng, og han har fortalt, at den gang han var en stor knægt, da tjente der en karl i hans faders gård, som var kommen så tidlig op en morgen og var gået uden for porten, og da så han en mand, der kom kjørende med så stort et læs gjærdsel, te han havde aldrig nogen tider set så stort et læs. Så sagde karlen: "God morgen,...
Mi mues ålldfa han wa fræ Væng, å han hå fåtå/d, te dænd gang han wa en stue knæjt, da tendt dær en kåel te hans fåes, å han wa komen :å tiele åp jæ" muen å gån ujen få poten. Så so han ]æn, dæ kom kyerend mæ et grome stue læs gjasel, de wa så stue, te han haj ålde sit sJen et læs få. No wa dænd kJel alldti så rask po et, å så søø han: "Go muen, Fåånden!...
Min bedstemoder fulgte med hendes morbroder på kirkevejen fra Brabrand til True. Allerbedst som de gik, sagde han: «Gå til side, tøs,» og så tog han ved hende og forte hende om til den anden side af vejen. Der stod de stille, og så tog han hans lue af. Da de havde stået lidt, sagde han: «Ja, nu kan vi gå igjen.> Da hun nu vilde vide, hvad det var,...
da.etk.DS_02_H_00484
I True havde en mand en aften glemt at slå kors over noget, hvad det var, og så kom den vilde jæger, Hoens jæger, som han kaldes, ind i gården. Da var manden så resolut at skyde en kvie ud af stalddoren til ham, og den rev han straks i fire parter og smed en part til hver af hans hunde med de ord: «Havde du ikke gjort det, så havde det gået dig ilde.»...
En dreng kom forbi et ellekjær og gik derned og satte sig for at lyske i hans bukser. Da kom der en ellekjælling, hun var hul i ryggen som et dejtrug, og så blev han bange og rendte, men hun rendte efter ham og råbte: 38 A. Eliefolk. «Pelinki, Pelanki, tag dine bukser med dig!» Men han turde ikke vende om efter dem og fik dem heller aldrig mere. Mads...
En mand fra True vilde en aften gå hjem fra Århus. Han var kjorende et stykke af vejen med en mand og vilde så gå tvært over bakkerne ved Brabrand. Det var langt hen på aftenen. Da han nu kom der op, kom en lille mand til ham med en rod lue på og fulgtes med ham. Manden havde et stykke vadmel med, som han havde fået fra farveren. Ved de nu gik og...
Man ma ikke. Når man vil have ild, sige: Giv mig lidt ild, men man skal lede om at lane det, ti man kan altid fa ild nok. H. Bering.
da.etk.JAT_01_0_00510
To mænd kom om ved hverandre med nogle får. Så siger den ene til den anden: Giv du mig ét, så har a dobbelt sa mange som du. Men den anden sagde: Giv du mig ét, så har a dobbelt så mange ,som du Men den anden sagde: Giv du mig ét, så har a lige så mange som du. Hvor mange hver? 57. N. A. Ammentorp, Hedensted.
Så ofte en nygift kommer fra anden by eller sogn til lavet, skal der gives et igangsgilde for mænd og koner. M. G. Krag.
En fattig kone sagde: A, giv mig endelig noget flæsk i dag, ellers løber a i æ skov. Vinkel.
Barnenød. Ni tørrede ageruhatte pulveriseres og gives den syge ind i vin Af et gi. manuskr. Fru Sophie Krabbe.
IVendsyssel gives der et Tolstrup sogn, men ingen Tolstrup by. Der har dog en gang været en sådan, men den er sunken. Sognet har navn efter denne by. nik. c.
To personer spiste fisk, og den ene sagde til den anden: Giv mig to af dine, så har jeg lige så mange som du. Nej, giv du mig to af dine, så har jeg dobbelt så mange som du. Hvor mange havde hver? 10 og 14.
Dersom bønderne i Norge finder deres datter og svigersøn sovende den første morgen efter brylluppet og vender næserne sammen, så holdes det for et godt omen. Vender de ryggen til hverandre, går de bedrøvede bort. Utroskab.
da.etk.JAT_03_0_00607
