350 datasets found
Danish Keywords: give Place of Narration: Grynderup Strandby ved Løgstør
Præsten i Ulstrup, 3 mil sydvest for Nibe, har Gundersted kirke til anneks. Der fortælles, at en gang en af præsterne sent om aftenen kom kjørende fra annekskirken og han på vejen kom forbi Navn sø, da begyndte hestene lige ud for søen at døje svært med at trække vognen, af hvilken årsag kjørselen blev langsom. Præsten bad karlen kjøre noget raskere til,...
da.etk.DS_04_0_01162
For omtrent hundrede år siden skal dværgene på Skivum mark, to mil syd for Nibe, have taget et ældre barn ved høj lys dag. Den dag, ulykken skete, var faderen fraværende på arbejde, og moderen skulde så passe kreaturerne. Barnet havde flere gange anmodet om tilladelse til at flytte koen, og en sådan blev endelig given. Det gik nu langs en tør grøft hen...
Man ma ikke. Når man vil have ild, sige: Giv mig lidt ild, men man skal lede om at lane det, ti man kan altid fa ild nok. H. Bering.
da.etk.JAT_01_0_00510
To mænd kom om ved hverandre med nogle får. Så siger den ene til den anden: “Giv du mig ét, så har a dobbelt sa mange som du”. Men den anden sagde: “Giv du mig ét, så har a dobbelt så mange ,som du” Men den anden sagde: “Giv du mig ét, så har a lige så mange som du”. Hvor mange hver? 5—7. N. A. Ammentorp, Hedensted.
da.etk.JAT_06_0_00843
Så ofte en nygift kommer fra anden by eller sogn til lavet, skal der gives et igangsgilde for mænd og koner. M. G. Krag.
da.etk.JAT_04_0_00088
Giv koen varmt brød, for at den skal blive tyrgal.
da.etk.JAT_01_0_01006
En fattig kone sagde: “A, giv mig endelig noget flæsk i dag, ellers løber a i æ skov”. Vinkel.
da.etk.JAH_04_0_00436
Barnenød. Ni tørrede ageruhatte pulveriseres og gives den syge ind i vin Af et gi. manuskr. Fru Sophie Krabbe.
da.etk.DS_04_0_01838
IVendsyssel gives der et Tolstrup sogn, men ingen Tolstrup by. Der har dog en gang været en sådan, men den er sunken. Sognet har navn efter denne by. nik. c.
da.etk.DS_03_0_01208
Snurrkop og flod'skjæg, de gik omkring og sang for æg. Syng, syng, så får du æg, sa' snurrkop til flod'skjæg. N. Kr. Pedersen, Gryuderup.
da.etk.JAT_04_0_00419
Når uglen lader sit skrig høre i nærheden af en menneskelig bolig, betyder det lig i huset. Når ternerne flokkes over marken, er der fisk i åen. N. Kr. Pedersen, Gr.
Når halmstråene, der ligger på jorden, danner et usædvanlig stort kors, spørges der lig. N. Kr. Pedersen, Gr.
da.etk.JAT_03_0_01610
Den, der puster lyset ud jule- eller nytårsaften, doer inden året er omme. N. Kr. Pedersen, Gr.
da.etk.JAT_03_0_01530
Når man juleaften, efter at bordet er dækket, tager eu grøn torv og med den over bovedet stiller sig uden for et vindue, medens de øvrige af husets folk sidder til bords, vil nmn få at se, at hvis nogen af folkene skal dø inden næste juleaften, sidder den pågjældende ved bordet uden hoved. N. Kr. P., Gr.
Er storken om foråret efter sin ankomst meget hvid og ren, vil sommeren blive tør; er den derimod dygtig skiden, vil sommeren blive våd, ti storken må vaskes. N. Kr. P., (ir.
Er gåsens (dier andens brystben mork på den forreste side, kommer der tidlig vinter. Er det morkt på den bageste ende, får vi derimod bagvinter. N. Kr. P., O.
da.etk.JAT_03_0_01349
Når den sorte stork viser sig ude over markerne, kommer der ondt vejr. N. Kr. Pedersen, Gr.
da.etk.JAT_03_0_01346
Når ravnene flokkes, kommer der ondt vejr. N. Kr. Pedersen, Gr.
Vand3poven skriger gjærne, før det begynder at regne. N. Kr, Pedersen, Gr.
da.etk.JAT_03_0_01297
Flyver svanerne mod nord, følger der godt vejr, og omvendt, hvis de flyver mod syd. N. Kr. Pedersen, Gr.
da.etk.JAT_03_0_01268