I gammel tid skal der have boet en ugudelig frue på Hajstrupgård. Hendes mand havde med uret tilegnet sig en eng, hvorved en hel familie kom i armod. Efter sin død kom han i sort dragt og satte sig for konens seng: »Giv Stolum igjen, giv Stolum igjen! ellers står din stol ved min.« »Hellere en sjæl fordømt, end en familie i armod,« gjensvarede hun og...
En gang var der tvende livslanger, som bad så meget om at beholde livet. »Vel«, sagde kongen, men hvad konge det var, vides ikke, »vil kong Valdemar benåde jer, så skjæuker jeg jer livet«. De blev da, først den ene, så den anden, hensatte i Vordingborg slot på et værelse, hvor Valdemar hver nat huserede. Kl. 12 kom han i sin kongelige dragt med krone og...
Sønden for Ødsted kirke haver været bygt en liden kirke, hvilken, fordi den ikke af sine byer kunde holdes ved lige, er bleven øde, og en part af byerne er lagt til bemeldte Ødsted sogn, en part af dennem til Starup sogn, som ligger sydost derfra. Steden til fornævnte Yding kirke findes endnu, og findes der ved den kirke et lidet sted, som berettes ikke...
I Gudum kirke er et epitaphium med følgende indskrift: Som vi tog mod jer Formands siel: så vil vi og jers hus og heel (a: huse og hæle). Her ligger ærlig og velviise mand Povel Eliæsøn heede han som tiendt for ridefoget i tredve år over Kroxgår, Bekmark og Holmgår fem børen han auled ved hustru sin, hvis naun var Boel Christensdåtter fiin, hvilken efter...
For omtrent hundrede år siden skal dværgene på Skivum mark, to mil syd for Nibe, have taget et ældre barn ved høj lys dag. Den dag, ulykken skete, var faderen fraværende på arbejde, og moderen skulde så passe kreaturerne. Barnet havde flere gange anmodet om tilladelse til at flytte koen, og en sådan blev endelig given. Det gik nu langs en tør grøft hen...
Jomfru Ellen var bleven borte. Så kom hendes broder hjem, han havde været ude at studere, og han var så klog, at han vidste, hun sad i Ellensbjærg. Han gav sig til at rune hende ud, nogle siger, at han lod en mængde spillemænd blive ved at gå rundt og spille, til troldene blev så kjede af det, at de lod hende gå. Dog havde spillemændene gået så længe, at...
En karl skulde til bryllup. På vejen kom han forbi en høj og hørte sådan skjælden og banden derinde. Da var det dværgene, som var oppe at slås om deres hatte. "Giv mig min hat!" og "giv mig min hat!" Han holdt stille og horte på det. "Det kunde være herlig, om jeg også kunde få en af de hatte," sagde han. Fik deres gammelfaders, nar han vilde komme...
Der gives også på øen,Fur i Limfjorden nogle særegne skikke, hvorved dens beboerne udmærke sig fra det næie fastlands. Til disse hore, at konen, når manden begraves, sidder på samme vogn som liget, hag ved kisten med skjørtet over hovedet, at enken udsender bejlere, så snart manden er dod, og er hun ikke forlovet på mandens begravelsesdag, er det i...
Til bryllupper her skulde spillemanden jo have penge. Der var gjærne to, og de kom spillende ind anden bryllupsdag, nar gjæsterne skulde have kage, og den var sat på bordet. Nu sang karlene, og spillemændene spilte melodier, mens de gik omkring til hver enkelt: Vi har to raske spillemand Fryder eder i velstand! de er kommen fra fremmede land. Og så...
En mand fra Sjælland havde kjøbt en lille gård i Grewj-egnen. men flere uheld slog sig til for ham, især var det galt med hans heste, koer og får. Så beklagede han sig til en gammel smed, der nu havde en gård med en stor og god besætning, og da Sjællænderen lod sig forstå med. at der måske var én, der havde påført ham ulykkerne, siger smeden: >Det er...
Hr. Knud Storm sad ved gilderne i præstekjolen og spillede på hans violin, for det var han god til. Så kunde han sige: Hende, du dandsede med, hun dandsede godt, men du kom pinnede ikke rigtig i trit. Han gik og kom brændevin i ølkrusene, for det var hans lyst at få folk beskjænkede. Så er der en pige, der siger: Hvem mon det er, der går og kommer...
Lærer Jakobsen i Tisted, der har gjort sig bekjendt som landbrugskonsulent, sad en dag og læste i en gammel udgave af Holberg, trykt på titelbladet med store røde bogstaver. I det samme kom en bonde ind, som vilde spørge ham til råds om en syg gris, han havde, den led af indreskjærelse. A, siger Jakobsen noget kort, da han ingen lyst havde til at give...
Der boede en rakker i Hule, som hed Ryy-Hans, og han havde det distrikt her omkring. Så gik han jo om og fejede skorstene og tog krikker af og tålte ikke, at nogen gik ind i hans næring. Men en gang kom der et par unge slegier her til Risgårde og vilde gjøre det samme som Ryy-Hans for den halve betaling. De får jo også noget at bestille, for hvem vilde...
En tiggerkone, Store-Bodil, der var så svær som en given so, kom til Hvilsager en dag for at tigge, men i det samme var stodderkongen kommen til byen. Så kommer hun ind til min faders og siger: A véd aldrig, hvad a skal gjøre, for stodderkongen er her i byen, og a er ræd, han vil komme og lede efter mig. Det skal du ikke klage dig for, siger min...
Skjærtorsdag skulde alle hegsekjællinger til Bloksbjærg, og aftenen før gik vi drenge omkring og råbte troldkjællingerne ud. Vi råbte: Tut her ut! tut her at! alle troldkjællinger, ikke tælle forgjæves, de skal ride på kost og på rage og pa gridsel og på stage til Bloksbjærg. Nogle sidder i kollehullet, nogle sidder i bagerovnshullet, her ut skal de...
Når bruden kjørte til kirke, havde hun et battistesklæde, der var syet til det samme, og det var fyldt med høttiskage. Hver kage var skåret i en tre snit, og så sad hun og gav det ud på vejen til fattige folk, der kom strømmende til fra alle kanter og stod langs vejen og sagde: Giv mig høttiskage, giv mig høttiskage! Skjænken blev givet til manden i...
Voldborg-visen. (Findes fuldstændig i J. F. XI. nr. 79.t Al verdens skaber med god besked, Hør det, som vi bede! lad alting komme os til fred. Vær os alle nådig Gttd med glæde. Lad urter gro til smag på mad, lad ærter gro, kal og salat. Lad hønen gjøre æg pa fad til pandekage og æggemad. Giv frugt pa træer i haverne til soden most i tønderne. Vor'...
I Avning boede en Mand, som kunde mere end godt var, og han var så vidt i den onde Lære, at hvad andre slemme Folk havde forgjort, kunde han gjøre tilbage igjen, men det var somme Tider slemt nok, for han skulde læse tilbage (eller baglænds), hvad Skademanden havde læst frem. Når han blev hentet et eller andet Sted hen, talte han om, at han absolut...
1718 kom Tordenskjold, der var i Besøg hos Hertug Christian August i Jagttiden til Kegenæsgård. Da han tvært imod given Advarsel red over den forfaldne Vindebro, brast denne. Hesten, han red på, druknede, og Tordenskjold, som råbte: »Tag nu Djævel, nu kan du få,« blev hængende ved sin Bøsse. Dette Uheld, som forbitrede Admiralen i den Grad, at Husbonden...
En Soldat, der skulde stå Skildvagt, var gået ind i Vagtstuen til sine Kammerater, men havde dog hele Tiden et godt Øje med Gaden og var hvert Øjeblik ved Vinduet. Han fik da Øje på Arveprins Ferdinand, der næsten var nået hen til Trappen. I sin Befippelse styrtede han ud, råbende til de andre: Prins Ferdinand, men var i så stor Fart, at han styrtede...
