En skruptusse graves ned i en myrebo og ligger der, til alt kjødet er gnavet af den. De ben, der nu er tilbage, skal gnides i pulver og gives en pige i et glas mjød eller vin. Den karl, der giver hende det, vil hun holde af. E. T. K.
Madam Terkildsen véd bestemt fra pastor [N. N.j, at der gives hekse og trolddomsfolk. En præsc kan tydelig se, hvilke disse er, ti om søndagen, så længe han er på prækestolen, vender de ansigtet bort fra ham. Dette kan dog kun han se, fordi han har gået i den sorte skole. Når samme folk uyder nadveren. Ja spiser de ikke heller brødet, men tager det siden...
Skjøndt de ej fæster synderlig lid til det, forsommer pigerne især ej at lade sig spå, når lejlighed gives. Den i forrige år afdøde Degne-Ane var derfor ej uvelkommen, når hun på sin omvandring gjæstede en by. Hendes methode var aldrig at spå ilde, hun lovede mand, børn og et stort hus. H. Br.
Alle fire verdens djævle lede denne tyv hid, som stjal mit gods den dag N. N. og på det sted N. N., hvor det er stjålet og skal gives tilhage. (Så kaldes på djævlene). »Nå, hvordan lyder det?« »Nej, uu baws, det vil a rigtig nok ikke sige, det er alt for forfærdeligt.« Båjj-Peter, Sørup.
Manden, som ejede Restrup, måtte få så meget jord til gården, som han kunde ride ind i en bestemt given tid. Han begyndte imod nord, red langs det vestre skjel, derefter øst på langs det søndre skjel, drejede så af imod nord, drejede så i syd i den retning, hvor det østie skjel går, red så en stund i øst der, hvor det søndre skjel er, men da han så...
En mand kom i proces om en skov. Tog jord ude i sin have og savede et stykke af et æbletræ og lagde i sin kaskjet. Aflagde nu ed: at det jord, han stod på, var hans, og det træ, han stod under o. s. v. Gik igjen og kom hen til vinduerne om natten og råbte: Gyde, Gyde! giv arveskoven tilbage." Men konen vilde ikke: "Det er bedre, at én lider under det,...
I Hallum, Kvong sogn, var der for en del år siden en mand, som hed Per Tuesen, han var så urimelig klog, og derfor kaldte de ham Hallum præst. Men han havde pløjet sin nabo for nær, og en aften i hostens tid, sådan i mørkningen, da han var i færd med at tage korn ind også af den jord, han havde stjålet fra sin nabo, kom der en sort én til ham og spurgte...
Den gamle jordemoder har givet det råd for en dreng, der ikke vilde ligge tort, at man skulde lade en levende mus løbe sig ihjel i en pande på ilden, og når den så var brændt til en lille skorpe, skulde mau støde den i pulver og bage det ind i en pandekage, som skulde gives drengen. Panden hyllede man jo over med en tallerken. Letbæk mølle.
For sten. Tag en blære af en tyr, blæs den op og lad den tørres, kom vejret af den og læg den så i en ildskovl eller fyrbækken på ilden, at den kan blive så tør, at den kan stødes til pulver. Tag tre eller fire knivsodde af pulveret og giv patienten det ind, når han ikke kan lade sit vand. Vil det ikke hjælpe første gaDg, så giv ham tiere og bland...
Den patte, en kalv kar i munden, når den bliver født, er god for krampe. Er det en tyrkalv, skal en dreng have den, er det en kviekalv, så en pige. Den skal koges i mælk og så gives dem ind. Den sidder på skarnet, og det er for resten sjælden, den sidder i munden. Vinkel.
Blodsot og Durkløb. Kog en potte byggrynsgrød med rindende vand, kom deri et stykke voks, som er ren og uforfalsket, så stor som en valnød eller lidt større efter patientens alder, forlighed og proportion. Giv patienten samme grød at æde middag og aften, ti anden mad må ham ikke gives, ej heller nogen slags drikke eller vædelse eller øl, mens alene...
Fodselen let at gjøre. Kog tre nygjorte hønseæg i en potte med vand. Når de er skrupkogede, da giv kvinden, som er i barnsnød, at drikke af vandet, så skal hun næst Guds hjælp Straks føde. Af et gi. manuskript. Biskop Lavrids Thura, Ribe.
Et barn kan også svinde hen af andre årsager, end fordi det er skjogeset. Det er således meget farligt, ommoderen, medens kun går med barnet, kommer over en grønning, hvor en torv er bleven afskåren, som er visnet på stedet. Dette har nemlig til følge, at barnet visner, når det er blevet så gammelt, som moderen var, da hun gik derover. Der gives dog...
I Sjørslev kirke er der en tavlepung med tilhørende klokke og stok, som bærer følgende indskrift: Værer barmhiertige for Guds skyld. Giver i Jesu nafn, så skal eder gives. Samuel Olufssøn Anno 1706.
Mens jeg var dreng, stod jeg i vor båsedor (o: stalddor), og kunde se et lys stå på et sted, hvor der var mange lergrave, den ene ved siden ai den anden, og gjennem de mange balker, der var, gik der en sti ned til en stor gård tværs over marken. Både karle og piger kunde også se det. De snakkede om allesammen som en given ting, at der skulde ske en...
Den nys bortdøde Frann-skrædder, der troede om sig selv, at han kunde mane rotter bort ved læsning, havde en krøbbels, forstandssvag dreng. Det er velbekjendt, at skrædderen nødte ham til at anråbe troldfolket i Maglehøj, der ligger lige over for Tudse skole, om penge. Det skete med de tre gange gjentagne ord, der fremsagdes i skrædderens overværelse:...
Det var et år, der var knapt med foden, og der gik mange stoddere. De fleste af dem var nede fra Ejsing. Så kommer en af dem til Tørring præstegård og beder om et stykke brød. Pigen sagde nej, lian fik intet. Nej, han vilde ikke gå og bad nok en gang. Hun siger, te han måtte helst gå, for ellers kom provsten, og det var en stor, stærk mand. Ja, han vilde...
Her i sognet findes et kobbersmæltefabrik samt boleværk og nagelsmederi. Det or for nærværende tid forpagtet bort til fabrikurerne selv, som arbejde derpå, og bver bar sit værksted, hvoraf de årlig svare i forpagtning) nemlig kobbersmælteren 90 rdl., bolesmeden 40 rdl., og af nagelsmederiet gives årlig 30 rdl. De derpå fabrikerede varer afsættes i...
Voldborg aften sang de majvisen. O fader udi englekor, Hør det, som vi bede. vi er dine børn på denne jord. Vær os alle nådig Gud med glæde. Til os lad komme med din fred dit riges råd og herlighed. Giv os i dag vort dagligt brød, fri os fra pest og hungersnød. Ej led os i anfægtning så, at jordens vækst må lykke få. O, fri os fra den onde trold, fra...
Strueræl er meget kjendte. Det er en skik på egner, om Struer, når der bages, at tage et fad med nogen dej og lægge en ål deri i en kreds, hvilket da sættes ind i ovnen samtidig med b'/ødet, og denne kage skjæres i stykker som en søsterkage og gives den dag folkene til middagsmad.
