Omtrent en halv mil fra Assens, tæt ved AssensFåborg landevej, ligger Bohøj på Voldtofte mark, Flendose sogn. Denne høj ligger uden for gården og er efter alt at domme en almindelig meget stor kæmpehøj. Om en navngiven mand i Voldtofte fortælles, at han en aften red forbi højen på en sort hingst og så, at den stod på fire røde pæle, og troldene dandsede...
Der var en mand på Vestervig klostor. der hed Per Nielsen, han var det største skarn, der var til i verden. En karl og en pige, der tjente på gården, murede han inde mellem kirkemuren og en anden mur. Kirken lå nemlig' sådan op til en bygning, hvor der var kostald, at en kunde gå fra den og lige ind i kirken. Da den mur senere er bleven reven ned,...
Pastor Clausen i Vorde var så meget en sølle præst og havde så meget en afskyelig kjælling. Hun var ydmyg i det, og når de var til forsamling, og hun sad inde pa bænken og vilde om, mens bordet stod og var dækket, så kunde hun lige tage ved bordet og svinge sig oven over det og så komme ud på gulvet uden at røre ved sagerne. Han var jo forfalden, og det...
En præst lod tillyse sondag før november, at hvem der havde unge mennesker, der skulde gå til konfirmation, skulde snarest mælde sig. Så kommer den rigeste bonde i sognet, han havde en datter, som skulde gå, og det var præsten glad over, for der vilde nok vanke rige gaver. Alt hvad der sådan kom ind, det fik hans kone. Ja, lille mand, siger hun, da...
Folketro om skjærtorsdag og langfredag. 1. Den, der ikke havde fået 9 slags kål skjærtorsdag, skulde intet held have med sine haveurter det år. Det var et godt bevis på vanheldet, at når en sådan gik ud i haven og bed i et træ, skulde dette gå ud. E. T. K. 2. Skjærtorsdag må ej hugges med ogse, ti flyver fliserne over fæet, bliver det sygt, og træder det...
Heretter følger nogle formularer, som man har brugt i julestuerne, og som er lutter forvrængelser, der ser ud som spot mod det hellige, men dog nærmest ma betragtes som udslag af kådhed og ungdomsovermod og -lystighed. Adskillige af disse formularer havde endog usømmelige eller platte afsnit. I forrige tider tog man det ikke så nøje hermed, og det var...
Folketro om store højtidsdage. 1. Den, der er født til en hellig tid, kan se al slags forvarsel og det uden al frygt. A. Ludvigsen. 2. Hvem der er født under messe (o: gudstjeneste) kan se holsknægtene. (?) C. M. Larsen. 3. En kone her befalede, at asken de store højtidsaftener (?) skulde klappes ganske til, så cler ikke var en rand på den. Viste der sig...
Bindebreve sendes enten de 4 tamperdage eller 1ste april eller vedkommendes navnedag. Der gives to slags. Dels sådanne, hvori er en silketråd, hvorpå er slået flere knuder så fast, at der hører stor kunst til at løse dem, og for at gjøre det næsten umuligt, er enderne af trådene som oftest forseglede til brevet. Dels sådanne, hvori er indflettet en gåde....
Det er en gammel skik her i egnen nord for Grenå, at drengene aftenen før 1. maj går omkring og synger Voldborgs aften vise uden for hvert hus. De modtager gaver pintsedag, og flæsk og penge i il at more sig for i deres legestue, og det er er vel for at minde derom, at de går. Visen lyder således: God aften dem, her inde boer, god aften hver og én! vi...
Der var en præst et sted, han havde den slemme skik, at han vilde sulte sine folk, og så gik han endda hver aften op i kirken, knælede ned for alteret og sagde: "Gud, vær mig synder nådig," for han vidste jo nok, det var en stor synd, han gjorde sig skyldig i. Så havde han en stor hyrdedreng, der finder på at gå op i kirken en aften for præsten og sætte...
Min Fader og Moder blev kjendt i Krigens Tid, og de var forlovede i 9 År, inden de blev gift. Hun var fra Ferup ved Kolding. Min Faders Forældre var meget imod, at Sønnen vilde gifte sig med en jysk Pige, de sagde, at der var jo fynske Piger nok. Alle andre var også misundelige på min Moder, for det havde han bestemt sig for hende. Fader havde tjent...
Her nede i Tørring blev der for flere År siden stjålet en hel Del både Får og Gjæs og alting. Men aldrig det kunde blive opdaget, hvem der var Tyven. Så er der en Gård, der hedder Lykkesgård, der havde de en So, der var given på, og så skulde den slagtes. Men nu er det en gammel Skik her på Egnen, te den skulde ud at løbe Dagen før den Skik kan a huske...
Der var mange, der rejste over på Gjøl for at kjøbe Sild, og iblandt andre var der to Brødre, som også tog over på Gjøl at kjøbe Sild, og den ene af dem blev forlovet der ovre, og han blev også gift og blev en velstående Mand. Nu levede han i nogle År et skikkeligt Levnet, men så blev han syg og faldt i en farlig Sygdom. Han skikkede da Bud til hans...
Tæt øst for Gudbjærg Byes Tofte lige tæt ved Åen lå en stor Høj, Folk kaldte Gillehøj. Nu er den ikke mere at se, da Folk vovede at tage Stenene af den, den Gang den store Stenbro blev sat over Åen for en fyrretyve År siden. Men i gamle Dage kunde Folk gå på Gudbjærg Gade og se Højen blive lettet på fire røde Støtter, og så var Lystigheden i fuld Gang...
Hos vor nabo i kroen var al ting forgjort, og der var altid syge kreaturer, uagtet han lagde stærk vind på at have gode kreaturer, og depaste dem godt. Når Maren Håning så kom der og skulde til at kurere på de kreaturer, skulde huu altid have noget fra et fremmed sted, enten salt eller en uldnål, eller brød, og det skulde enten stjæles eller tigges, men...
I Siyvel i Hvidbjærg sogn på Tyholm boede en mand ved navn Kristen Nielsen, og folk sagde om ham, at han kunde mere end sit fadervor, ti han gjorde nemlig ikke så få heksekunster, men der var ikke mange, der var vrede på ham, da han altid hjalp folk med sine kunster. Så var det en dag, at han var nede i Helleris mølle i Hellerø, da havde mølleren en ko,...
Begyndelsen til en Cyprianus. Jeg Cyprianus var med Djævelens magt ombundet, at jeg ej kjendte dit hellige navn. Derfore og i den tid gjorde jeg Cyprianus disse onde synder: Jeg bandt skyerne, at det ikke kunde regne, jeg bandt træerne, at de ikke bar deres frugt, jeg gik til fårehjordene og kom dem til at kaste deres lam, jeg gik til kvinderne, som var...
Et femte brudstykke. Reseft for unde folk for at fåe sinør, at di ey kan forgiøre det. Så tag hvid Chammfær 2 sk. til kiernen, ligeledes til flødebøtten, kom det så i Pundendis vand, lad det det så ståe udi 24 timmer, laddet koge en stund, slå det så i bøtten og kiernen og lad stå i 24 timmer tæt tildækket, slå det så af og skøld kiernen og bøtten vel...
Præsten Slante-Lavs, som boede i byen Sjelle, er der så mange fortællinger om. Til at mane spøgelser har der vist ingen præst i Danmark været så dygtig som han. Der fortælles, at han ikke var fodt som andre mennesker, men skåren ud af sin moders side. Han havde, mens han var student, narret en kone, der solgte hvedebrød, for en halv skilling, og hver...
Martin Andersen ved Korsør kan huske, at hans farmo'r fortalte ham og hans søskende, da de var born, så mange historier om varulve, og de blev så bange, at når det blev aften, trak de benene op på bænkene for ej at blive varulvebidte. Han kan huske, hun gav følgende forklaring, når hun blev spurgt om årsagen til varulvefortryllelsen: Der gives kvinder,...
