Holbøl Kirke er rimeligvis oprindelig indviet til den hellige Jomfru Maria. I Begyndelsen af det forrige Hundredår fandtes hendes Billede på adskillige Steder i Kirken. I øvrigt skal Kirken også have haft St. Jørgen til Skytspatron. Vist er det, at denne Helgen for en Del År siden endnu såes fremstillet til Hest i Kirken. Stykker af Billedet ligger nok...
da.etk.DSnr_03_0_00326
På Smølvolde var i gammel Tid et smukt Slot. Derpå boede to Tvillingjomfruer, og de havde en Broder, som var Sørøver og idelig drog bort i Søen på Røveri. Den ene Jomfru var i Siden sammengro et med den anden. Så døde den ene, og nu skulde den levende jo gå og bære på den døde, for når hun skulde skilles fra hende, så skulde hun også dø. En Tid efter...
Da Sæby Kirke skulde bygges, boede der en Trold i en Høj lidt derfra, og han blev meget vred over, at der skulde sættes en Kirke på hans Område. Hvad der så blev muret op om Dagen, det rev han ned om Natten, men for at kunne overkomme Arbejdet gik han i Kompagni med en Trold på Ørnebjærg og en på Langemark. Til sidst måtte Håndværkerne gå til den Sæby...
Den for længst afdøde Mette Lisbet i Ankelbo var god til at digte. Hun havde skrevet på Væggen over hendes Bordende følgende Vers med gule Bogstaver på sort Bund: Hvad er vort Hus? et lidet Lån, hvad er vor Liv og Lykke? det står alt udi Herrens Hånd; vil han sit Forsyn rykke, en liden Gnist, et Øjekast kan lægge alt i Grunde, hvad mange År med Nøjsomhed...
Lidt østen for Knudhus i Ulfborg ligger der en Høj, som kaldes Knudhøj, og Huset har Navn efter den. Den Høj har en Gang været ret anselig, men der er gravet meget i den, skjøndt den endnu ikke så nær er gjennemkastet. Der fortælles, at der er gjemt en Skat i den, og nogle Karle vilde en Gang prøve på at finde denne. De tog naturligvis stiltiende fat på...
Når eu hest haver forfangen sig, skal man lade ham på begge bovårerue og strengårerne og strø rugmel derudi. Item: Der findes en åre udi hans højre øre benved tre fingersbredt fra det øverste på øret, samme åre skal mau skjære korsvis over, og gnid deu med salt; så snart som det bloder, bliver det bedre. Aliter: Tag tør hønsemog og malurt og kom på nogle...
For springorm, som nu i disse tider er meget gemen. Gud hjælpe. Om aftenen tilforn, forend man om morgenen noget bæst vil indgive, da skal han, når klokken er tre, tage foderet fra hanuem osf ikke give ham hverken vand eller æde forend cm andendagen, klokken er 12. Og da skal man om morgenen tidlig, forend solen opstår, som skal være en fredag, indgive...
En kone på en 44 år har fortalt mig, at da hendes mand for nogle år siden var syg og træt om sommeren, var der en kone, som gik for at være meget klog, og hun sagde ofte til den anden kone: »Din mand har æ sommersyge, og du skal få noget gjort ved ham.« »Hvad skal han da gjøres ved?« ¦ »Ja, det kan a gjærne sige dig. Du skal give ham tre levende lus...
Eller: Af patientens hår, som kan være på hans ganske liv, af hvert noget lidet, dertil beskjaore neglene af hænder og fødder eller skrab lidet deraf, giv det tilsammen i en linned klud, gak så til en hyld, som står mod solens opgang, og bor et hul deri imod solens opgang ind til marven, stik kluden deri med neglene og håret, gjør en nagle af hagetorn og...
Højlovlig kouning Frederiks råd for den kolde sot. Tag en hovedpaude af en karl, som er hængt eller stejlet, og som kjødet er afrådnet i vejret, hug samme pande af over øjnene, læg så den øverste part på en røst på en sagte ild, som ikke er for hed, og lad den steges og vend den først på den ene side, til der kommer gult af den, vend den siden på den...
At jorstå, om et menneske, som er sygt, kan blive ved livet eller skal dø. Tag et stykke flæsk og gnid den syge dermed under sine fodsåler og giv en hund det at æde. Æder han det, så er det et tegn til, at han skal blive tilpas igjen, vil han det ikke æde, så er det et tegn til døden. Alit. Kvindemælk, som et drengebarn patter, og den syges vand, blande...
Maren Hus gik ned til Skravc (Klasonsborg) efter garn ligesom andre huskoner for at få noget at binde i boser. Det var der mange, der gjorde, fra Give. De fik garn udleveret og forfærdigede strikkede sager der af,og så fik de bindeløn for det. Netop en dag, som hun går hjem ad fra Skrave, da kommer hun ind til vores hjemme. Der var lidt gilde, og...
I Sender-Mølgård i Skalderup, hvor min fader er fra, havde de en 2, 3 øg, der blev syge. Én af dem blev så vag, at den kunde slet ingen ting og hængte i rebe. De søgte dyrlæge, men det hjalp intet. En dag kom min fader ind på et værtshus i Hjørring, hvor hans morbroder også var til stede, og ham sad han så og fortalte om den søllehed. Der sad en gammel...
En gammel Nordmand har haft sin gang i Salling. En aften i slutningen af Avgust, netop i den tid da ålene begyndte at falde (drive ud i fjorden fra søer og og åer), kom han til Nymølle i Rødding, medens folkene sad og spiste stegt ål. »Giv også den gamle Nordmand et stykke stegt ål til hans brød«, bad han. Det havde de imidlertid ikke sind til, hvorover...
Den gamle Sander var smed på Lønborggárd, og alt hvad der var foi hekset, kunde han kurere. En gang kom han ind til en kone, der havde forfærdelig ondt i tænderne. Huu spurgte, om han kunde ikke give hende et råd. »Jo, giv mig forst en puns.« Så drak han den. »Giv mig éu til, så kan a ikke vide om det går ikke af dine tænder.« Det kom til at sæde. Eu...
Hvert efterår, når rugen er inde, ser man altid tre lys brænde ved Rugbjærg, og de vimper altid op og ned. Spørger man, hvad det er, så svarer folk: »Ja, det er Bråvrup trædeild.« De er fremkomne på følgende måde. En mand solgte sin løkke til en anden mand og tog betaling for den. Men samme nat døde manden, og der var ingen skrifter på handelen. Det kom...
I Hejls er der en gård, hvortil der hører en skov, som kaldes Arrebjærg. Den skov hørte oprindelig til en gård i nabobyen, Grønninghoved, men der var tvist om det imellem begge gårdene, og afgjørelsen skulde ske ved, at ejeren af Hejlsgården skulde sværge på det. Så tog han jord af sin egen skov i sine træsko og løv i sin hat, gik så ind i skoven og...
Det var i 1848, da strandede der et skib ude ved vestkysten, og en ung piges lig kom drivende i land og blev begravet på kirkegården. Kort efter kom en kund svømmende i land med en æske, og den blev sat ned i graven i et hjørne. En tre dage efter begravelsen kom en tysk løjtnant ridende langs med kysten. Han havde hørt, at der var strandet et skib, og da...
Der var en mand i Jævngyde, der hed Sorte-Bask, han var kusk for Slanter-Lavst. Så en aften kl. 10 omtrent, det var mørke og mulm, da kommer Slanter-Lavst og kalder på ham, efter at han var gået i hans seng. »Du skal rejse dig og tage det nye tøj og lægge på de nye heste og trække i dine nye klæder.« »Hvor Fanden i Helvede skal vi nu hen?« for han...
Hr. Patberg var præst i Jebjærg i 40 år. Han var fra Norge, og da han rejste ned her til, kom der en gammel kjælling til ham og sagde: »Giv mig et par skilling faer, så skal jeg give dig god vind.» »Kan du give mig god vind, hvad!« og så gav han hende en ørefigen, og hun måtte gå og fik ingen penge. En gang skulde han til at skrifte en, der havde været...
